Når de nye lærere ikke starter karrieren i folkeskolen, er det oftest fordi, at der ikke er job at få, mener Elsebeth Jensen.
Når de nye lærere ikke starter karrieren i folkeskolen, er det oftest fordi, at der ikke er job at få, mener Elsebeth Jensen.

Uddannelsesdekan: Nye lærere fravælger ikke folkeskolen

Skolerne mangler generelt ikke lærere, og derfor starter så få nye lærere karrieren i folkeskolen. Det mener uddannelsesdekan og mangeårig leder for læreruddannelsen på Via.

Publiceret Senest opdateret

De lærerstuderende vælger folkeskolen fra.

Sådan har forklaringen lydt de seneste måneder, når eksperter har forsøgt at forklare, hvorfor et sted mellem hver anden og hver tredje nye lærerstuderende starter karrieren et andet sted end i folkeskolen.

Men den konklusion er ikke nødvendigvis korrekt.

Det mener Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for læreruddannelsen på Via University College, og som har været tilknyttet læreruddannelsen i over 25 år.

Ifølge hende skal forklaringen nærmere findes i ledighedstallene.

”De nyuddannede søger jobs, hvor der er jobs, og de søger også i folkeskolen”, siger Elsebeth Jensen og bruger kommunerne, som Via uddanner til som eksempel.

”Det er ikke sådan, at man for eksempel mangler en masse uddannede lærere i Aarhus og de andre kommuner i Østjylland og Vestjylland. Nogle af kommunerne har for eksempel skolelukninger på programmet på grund af faldende børnetal, så de mangler jo ikke lærere”, siger hun og tilføjer:

”Tallet for, hvor mange uuddannede lærere, der er ansat på skolerne i de kommuner, som vi uddanner til, er meget lavt. Og det er jo et tegn på, at de stillinger, der er til uddannede lærere, også bliver besat af uddannede lærere”.

Elsebeth Jensens forklaring bliver bakket op af tal fra Danske Professionshøjskoler, der viser udviklingen af henholdsvis antallet af nye lærere i folkeskolen og nye lærere, der står udenfor arbejdsmarkedet. Kigger man på udviklingen fra 2008 og frem til 2018 følges de to udviklinger ad.

Flere nye lærere får job i Hovedstaden

Kigger man på tallene fra Danske Professionshøjskoler, er der desuden to ting, der stikker ud.

Andelen af nyuddannede lærere, der arbejder i folkeskolen, falder drastisk i årene mellem 2010 og 2012, og så starter flere Københavnske lærerstuderende karrieren i folkeskolen end i resten af landet.

De to faktorer bekræfter blot Elsebeth Jensen i hendes antagelse.

”Grunden til, at der er færre, der arbejder i folkeskolen i de tre år (2010-2012, red.), er, at der færre jobs at få. Det stemmer overens med vores tal for dimittendledigheden. Der er færre ansatte og flere ledige”.

Og forklaringen på, hvorfor der generelt er flere nyuddannede lærere i arbejde i København, er den samme, mener hun.

”Der er flere ledige jobs i København og en større efterspørgsel på uddannede lærere. Der kan godt være kommuner ovre hos os, hvor der ikke er brug for én eneste lærer”.

”Nogle studerende vælger folkeskolen fra, men mange vælger den også til”

Elsebeth Jensen har været leder for læreruddannelsen på Via University College siden 2007, og har ad flere omgange undersøgt de lærerstuderendes bevæggrunde og karrierevalg.

Hun medgiver, at der er lærerstuderende, der vælger folkeskolen fra, men tilføjer:

”Der er jo også mange, der vælger den til”.

På hver årgang oplever Elsebeth Jensen studerende, der allerede fra starten ved, at de skal arbejde på privatskole eller efterskole, fortæller hun.

Og hun oplever også studerende, der vælger folkeskolen fra, fordi de synes, at det er for svært. Men hun mener ikke nødvendigvis, at andelen af nye lærere, der arbejder i folkeskolen, er for lav.

”Jeg vil jo hele tiden ønske, at der er de uddannede lærere, der er brug for i folkeskolen, og det er dét, der skal afgøre, om tallet er for højt eller for lavt. Dér, hvor der mangler uddannede lærere, synes jeg klart, der skal flere uddannede lærere hen. For det er mægtig vigtigt, at der er nyuddannede lærere alle steder”, siger Elsebeth Jensen.

Lærermanglen kommer til Sjælland i 2030

Ser man på lærermanglen i Danmark lige nu, mener Elsebeth Jensen altså ikke, at der nødvendigvis er grund til stor bekymring.

”I mange lande i Norden, som vi sammenligner os med, har de jo en kæmpe lærermangel. For eksempel har vi en meget lav lærermangel sammenlignet med Sverige. Og vi skal jo ikke derhen, hvor vi mangler uddannede lærere. Det er jo hele bunden i vores uddannelsessystem, at børnene får en god grunduddannelse i skolen”, siger hun.

Men kigger man på regionerne hver for sig, ser billedet lidt mere broget ud, fortæller uddannelsesdekanen og henviser til en analyse, som Damvad lavede for Danske Professionshøjskoler sidste år.

Tallene viser en prognose for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på lærere i 2030 lavet af Damvad Analytics i maj 2021.
Tallene viser en prognose for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på lærere i 2030 lavet af Damvad Analytics i maj 2021.

Rapporten kommer med en prognose for, hvor i landet, der kommer til at mangle lærere i 2030, og ifølge den vil Vest-, Syd- og Nordsjælland komme til at mangle lærere, imens efterspørgslen på lærere vil falde drastisk i Vestjylland.

”I rigtig mange af de vestjyske kommuner falder børnetallet drastisk i nogle år, men så stiger det så igen. Og det har jo også indflydelse på, hvor mange lærere der er behov for. I Vestjylland har der også ligget læreruddannelser i mange år, og det har også en betydning for, at der ikke mangler uddannede lærere i de områder”, forklarer hun.

Powered by Labrador CMS