22,4 procent af de lærerstuderende fra Københavns Professionshøjskole (KP), som var i praktik i sidste år oplevede, at de i praktikken primært udførte opgaver alene uden vejledning, viser en evaluering fra KP.

Tallet er vokset siden efteråret 2020, hvor 16,4 procent af de studerende havde samme oplevelse.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen er ikke overrasket. Hun understreger, at det ikke kun er studerende fra KP, der oplever problemet.

For de lærerstuderendes organisation har selv lavet en undersøgelse, og den viser, at mere en end trejdedel af de lærerstuderende på landsplan oplever, at de ikke får tilstrækkelig vejledning og støtte.

”Det handler jo om, at rammerne i skolen er pressede. Hvis man som lærer er megapresset, kan det væres svært at insistere på, at være til stede i klasseværelset hele tiden, når der er lærerstuderende i praktik", siger Anneline Larsen. "Lærerstuderende bliver hurtigt set som en ekstra ressource. Det er de også. Men det er jo ikke meningen at lærerstuderende skal overtage undervisningen uden observation eller supervision. Lærerstuderende er i praktik for at lære ”.

Også formand for Praktiklærerforeningen Solveig Hovgaard genkender problemet, men hun mener, at der i nogle geografiske områder er større udfordringer end i andre.

”Det er områdebestemt. Men der findes i stor udstrækning skoler, hvor der ikke er uddannede vejledere. Men selv om man ikke er vejleder, så skal man behandle studerende ordentlig. De studerende skal ikke have en fornemmelse af, at de bliver ladt i stikken, når de er i praktik”, siger Solveig Hovgaard og fortæller, at hun er bekendt med, at lærerstuderende i praktik er blevet sat sammen med løse vikarer.

”Løse vikarer er jo ofte unge mennesker, der kommer lige fra gymnasiet. Det går jo ikke”, siger hun.

Ny praktik i ny læreruddannelse

Evalueringen viser desuden, at antallet af lærerstuderende, der vil anbefale deres praktiksted til andre er faldet fra 81 procent til 73 procent på to år.

Der er også færre, som har lyst til at vende tilbage til praktikstedet i en fremtidig ansættelse. Færre studerende følte sig taget godt imod på praktikstedet, og færre synes, de havde mulighed for at indgå i faglig dialog med medarbejderne på stedet.

Anneline Larsen håber, at den nye læreruddannelse vil ændre på de studerendes oplevelser i praktikken.

”Nu får vi en ny form for praktik med den nye læreruddannelse. Her er det helt afgørende, at vi, når vi er i praktik, møder uddannede praktiklærere. Lærere, der er klædt på til opgaven og kan sikre faglig refleksion og sparring. Lærere, som kender rammerne og er bevidste om, at de har det endelige ansvar for klassen”, siger hun.

Efter sommerferien får de lærerstuderende en tredjedel mere praktik, og de studerende skal også i praktik det fjerde år på uddannelsen. Derudover skal alle lærerstuderende starte det første år med 'udstrakt' praktik, som betyder, at de lærerstuderende er på en praktikskole én dag om ugen i en længere periode.

Anneline Larsen er dog urolig for, om der er penge nok i kommunerne til at løfte den nye opgave.

”Der er ikke sat penge nok af til at uddanne praktiklærere. Det er virkelig vigtigt, at politikerne tager ansvar for det, hvis praktikken skal kunne leve op til ambitionerne”, siger hun.

Bedre praktik går ud over skolen

KL er enig i den opfattelse.

Der er afsat 75 millioner af kommunernes bloktilskud fra 2024 til at styrke de studerendes praktik på skolerne, fremgår det af aftalen om en ny læreruddannelse. KL så hellere, at der var fundet nye penge til finansieringen.

”Det er ærgerligt, at staten ikke har fundet permanent finansiering til praktik på læreruddannelsen, men i stedet har stedet lagt op til, at den finansieres indenfor nuværende økonomiske ramme i folkeskolen. Det vil betyde modgående besparelser andre steder i folkeskolen. Det bliver selvfølgelig en vigtig diskussion i forbindelse med økonomiaftalen for 2024”, har direktør i KL Kristian Heunicke tidligere oplyst Folkeskolen om i en skriftlig kommentar.

Solveig Hovgaard mener, at den manglende finansiering betyder, at der selv efter indførslen af den nye læreruddannelse vil være udfordringer.

”Man skal prioritere det. Det kommer bare ikke af sig selv. Der er ikke uddannede vejledere og praktiklærere. Hvis man skal løfte læreruddannelsen, skal det også følge med. Og det er dyrt at sikre den opkvalificering, der skal til”, siger hun.