Skolerne i Odense har nu fungeret i flere måneder med daglig undervisning helt uden en læringsplatform.
Skolerne i Odense har nu fungeret i flere måneder med daglig undervisning helt uden en læringsplatform.

Sparer 2 millioner: Skolerne i Danmarks tredjestørste by har ikke længere en læringsplatform

Da kontrakten på MinUddannelse udløb, droppede Odense Kommune helt at have en læringsplatform. Det gav en stor ekstraopgave for lærere med mange forløb i platformen, men efter lukningen har skolechefen ikke modtaget nogen klager.

Publiceret Senest opdateret

18.500 elever har nu i flere måneder haft deres daglige skolegang i Odense Kommune helt uden at have en såkaldt læringsplatform.

Lærere og elever på alle danske folkeskoler har brugt de forkætrede platforme siden 2016. Men da politikerne sidste år besluttede at afskaffe elevplanerne og lade det være op til skolerne, hvordan efterfølgeren - meddelelsesbogen - skulle udformes, begyndte flere at overveje, om der så overhovedet var nogen krav tilbage om at have en læringsplatform. 

Og nej: ”Staten stiller ikke krav om, at læringsplatforme skal anvendes på skoler”, bekræftede Børne- og Undervisningsministeriet i april sidste år over for Folkeskolen. 

På samme tidspunkt skulle man i Odense Kommune tage stilling til kommunens kontrakt med læringsplatformen MinUddannelse til cirka 2 millioner kroner om året, som udløb i begyndelsen af 2023: 

”Af udbudsjuridiske grunde kunne vi ikke forlænge kontrakten, fordi vi allerede havde gjort det én gang. Og samtidig var der dét perspektiv, at læringsplatformene er skabt i en anden tid, i en læringsmålstyringstid, som der ikke rigtig er noget tilbage af, hverken lokalpolitisk eller nationalt”, fortæller skolechef i Odense Nikolaj Juul Jørgensen.

”Vi har haft MinUddannelse, fordi der var et krav om det, men der har været en kritik om, at platformen er dikterende for en bestemt skoletænkning, både fra politisk hold og fra lærerne – en kritik jeg godt kan forstå. Samtidig er der en del skoler i Odense, der har valgt at bruge Google Classroom som erstatning for en del af den funktionalitet, der er i læringsplatformen, og derfor endte vi med ikke at købe en ny platform, da MinUddannelse løb ud”, siger skolechefen.

Stor opgave for udskolingslærerne

Læringsplatforme

Læringsplatformen var en del af Brugerportalinitiativet aftalt mellem KL og regeringen i 2014. Inden udgangen af 2017 skulle alle skoler have en digital platform, der kunne integreres med integreres med elevplaner, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i, samt uddannelsesplanen for de større elever. Den skulle hente information om fravær mv og følge elevens målopfyldelse i forhold til Fælles Mål. Siden er de mange bindende mål i Fælles Mål som bekendt blevet reduceret, elevplanen afskaffet og senest også uddannelsesparathedsvurderingen.

De største læringsplatforme er Meebook og MinUddannelse (KMD).

Skolechefen indkaldte dengang lærertillidsrepræsentanterne fra alle byens skoler til et møde, hvor man drøftede muligheder og konsekvenser. 

Her blev det klart, at især udskolingslærerne ville få udfordringer, hvis platformen bare lukkede. For som de havde fået besked på, havde mange nemlig oprettet utallige undervisningsforløb, eksamensopgivelser med videre i MinUddannelse.

På mødet aftalte man sig så frem til, at lærerne fik den nødvendige tid til at få indholdet flyttet ud af platformen.

Odense Lærerforenings formand Charlotte Holm er glad for, at skoleforvaltningen det seneste år flere gange har indkaldt tillidsrepræsentanterne til drøftelser, så de er blevet direkte orienteret om kommunale beslutninger med betydning for lærernes hverdag. 

”Det er god stil. Det paradoksale her er jo, at der har været rigtig meget modstand mod platformene, fordi de fastlægger nogle undervisningsstandarder. Men så bliver det jo det redskab, lærerne bruger, og så giver det problemer at lukke det”, siger hun.

Ikke brug for en Rolls Royce

Både den lokale lærerformand og skolechefen fortæller, at nogle lærere har været rigtige glade for MinUddannelse, mens andre er lykkelige for at være blevet fri for den.

”Men jeg har ikke fået en eneste henvendelse, siden vi lukkede MinUddannelse, hverken fra lærere eller forældre. Det illustrerer måske meget godt, at vores analyse var rigtig tænkt”, siger Nikolaj Juul Jørgensen.

Han kender ikke til andre kommuner, der helt har droppet at have en læringsplatform. Men der er flere, der har rakt ud for at høre om Odenses erfaringer, fortæller han.  

Odense har købt et enkelt modul af EasyIQ-portalen i form af et meddelelsesbogmodul, som man lokalt på skolerne skal finde ud af at udforme, som man ønsker. 

Meddelelsesbogen erstatter den elevplan, som tidligere var et krav. Mens elevplanen var knyttet op på læringsplatformen, er det med den politiske beslutning om meddelelsesbogen helt frit, om den skrives ind i et system.

”Nu tales der i stedet for om fællesskab og om didaktik"

Han kritiserer ikke selve produktet, men som han siger:

”Der er ikke nogen grund til at have en Rolls Royce i garagen, hvis man kan nøjes men elcykel – eller rettere vi har ikke behov for et stort bureaukratisk system, hvis opgaven kan løses mere enkelt med afsæt i lokale behov og beslutninger”, siger skolechefen.

Der var da heller ikke et ord om læringsmål eller digitalisering eller læringsplatforme i det idekatalog til en mere attraktiv folkeskole med mindre mistrivsel, som en taskforce nedsat af Odenses skolepolitikere forleden præsenterede:

”Nu tales der i stedet for om fællesskab og om didaktik og om, hvad vi kan gøre for at mindske mistrivsel”, lyder det fra en tilfreds lærerkredsformand. 

Powered by Labrador CMS