Chromebooksagen

"Vi har en lovgivning, som ikke er fulgt med tiden. Det spænder voldsomt ben for kommunernes arbejde", siger Martin Damm.

KL i appel til ministre: Hjælp os med at lovliggøre softwarebrug

Det kan ikke være rigtigt, at vi skal kæmpe for at opfinde et retsgrundlag i hver enkel sektorlovgivning, siger KL-formand Martin Damm, efter at Datatilsynet har kendt brugen af Google-software i 53 kommuners skoler ulovlig.

Publiceret Senest opdateret

Kommunernes forening KL appellerer nu til Christiansborg om hjælp i den såkaldte chromebooksag. 

Datatilsynet afgjorde for nylig, at brugen af chromebooks med Google-software i skolerne i 53 kommuner p.t. ikke lever op til persondatareglerne. De små computere videresender data om elevernes brug af softwaren til Google til brug for Google egne formål, og det er der ikke hjemmel til. 

Kommunerne skal inden 1. marts redegøre for, hvordan de vil efterleve Datatilsynets påbud om lovliggørelse, og inden 1. august skal databehandlingen leve op til reglerne. 

Men KL mener, at Folketingets må træde til og lovliggøre brugen af moderne software i det offentlige:

”Den her afgørelse handler ikke kun om skoleområdet, men kan få konsekvenser for alle velfærdsområderne. Det er altså meget omfattende. Og det betyder samtidig, at hele it-landskabet vil skulle forandres. Vi har en lovgivning, som ikke er fulgt med tiden. Det spænder voldsomt ben for kommunernes arbejde. Og dét er regeringen nødt til at ændre på", siger KL’s formand Martin Damm i en pressemeddelelse.

Har sendt et brev til tre ministre

KL har sendt et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) for at bede om, at regeringen sikrer et retsgrundlag. 

Ifølge KL gælder det nemlig næsten alle relevante softwareprodukter, at de gemmer brugerdata til  brug for produktudvikling.

"Ultimativt må kommunerne på en lang række områder helt afholde sig fra at arbejde med digitale redskaber, før der er udviklet helt nye produkter til markedet. Det vil sætte den offentlige sektor langt bagud", hedder det i brevet til ministrene.

”Afgørelsen er et problem for eleverne i skolen generelt, men især for de ordblinde elever, der ikke må bruge de helt nødvendige hjælpemidler. Vi ved, at der sidder 1-2 elever i hver skoleklasse, som er ordblinde”, påpeger Martin Damm og tilføjer: 

”Men tænk nu, hvis det også betyder, at man ikke må bruge et skriveprogram på computeren, en tablet ude i hjemmeplejen, eller hvis vi helt skal undvære at søge på internettet? Det har jo potentielt helt vidtrækkende konsekvenser for hele den måde, vi har indrettet vores velfærdssystem på, og på den kvalitet i tilbuddene, vi kan give borgerne. Vi kender ikke de endelige konsekvenser, så den usikkerhed står vi med nu".