Et helt nyt styresystem eller kryptering af elevernes data.

Sådan lyder forslagene fra to forskellige virksomheder, der mener, at de kan hjælpe de kommuner, der bruger Chromebooks i skolerne med at gøre det uden at komme på kant med datalovgivningen.

Forlagene kommer efter, at Datatilsynet forleden kom med en længe ventet afgørelse i den såkaldte Chromebook-sag. I afgørelsen pålægger tilsynet de 53 danske kommuner, der benytter Chromebooks i skolerne, at finde en lovlig måde at benytte computerne på, der ikke kompromitterer elevernes datasikkerhed.

Løsningen skal være implementeret i august, men allerede i marts skal kommunerne have en plan klar, lyder det i afgørelsen.

Kort efter offentliggørelsen lød vurderingen fra flere sider dog, at kommunerne næppe kan løse udfordringerne selv, men med private aktørers hjælp, kan det måske alligevel godt lade sig gøre, lover de to firmaer altså.

Løsning 1: Samme Chromebook, nyt styresystem

Én måde at komme ud af den nuværende Chromebook-pine, er at erstatte det styresystem, som de små laptops er udstyret med fra fødslen, med et andet.

Den model tilbyder den danske softwarevirksomhed Magenta. De har i samarbejde med kollegaer i branchen udviklet en prototype på en samlet platform til skolerne, der er sikker at anvende, og som genbruger de eksisterende Chromebooks, skriver de i en pressemeddelelse.

Her beholder skolerne altså sine Chromebooks, men installerer et nyt styresystem, der hedder OScampus.

Virksomheden forsikrer, at skolerne får tilsvarende pædagogiske redskaber, som de har i dag, hvor ”eleverne får mulighed for dokumenthåndtering, redigering og kommunikation med deres lærere og med hinanden".

OScampus kan enten anvendes som en cloud-løsning, eller den kan hostes lokalt hos kommunerne, forklarer Magenta i pressemeddelelsen.

Løsningen mangler dog finansiering for at kunne gå fra prototype til et system, der kan fungere i stor skala. Det kræver, at der er flere, der køber ind på ideen, og Magenta opfordrer derfor til et fælleskommunalt samarbejde, skriver de.

En vigtig detalje ved OScampus er, at systemet er bygget på open source-software, som blandt andet betyder, at det ikke kun er én udbyder, der kan lave tilpasninger i systemet.

En del af den kattepine kommunerne står i i dag beror nemlig på, at det er Google, der skal ændre i indstillingerne i Google Workspace, for at kommunerne kan overholde loven. Og det er ikke givet på forhånd, at tech-giganten er interesseret i at lave disse ændringer.

Løsning 2: Elevdata skal krypteres

TDC Erhverv kom også på banen med en løsning, kort efter at Datatilsynet offentliggjorde sin afgørelse.

TDC's løsning lyder på at beholde Chromebooks oprindelige styresystem, men på en måde, hvor elevers data bliver krypteret.

”Ved at kryptere data gøres den ulæselig for uvelkomne. Derved løses problematikken omkring udlevering af læsbare persondata til tredjeland, som strider imod dansk og europæisk lovgivning”, lyder det fra TDC Erhverv.

TDC Erhverv CloudKey hedder virksomhedens løsning, der ifølge pressemeddelelsen både beskytter brugernes data og sikrer, at de store cloudløsninger fortsat kan bruges. 

Claus Kraft, der er Head of Solutions hos TDC Erhverv understreger i pressemeddelelsen, at det private marked kan være et sted at kigge hen, hvis man er én af de 53 Chromebook-kommuner.

”Heldigvis er vi flere private aktører, som har en løsning klar, der kan beskytte borgernes persondata i kommunerne i overensstemmelse med lovgivningen og nu håber jeg, at vi sammen kan få det offentlige Danmark på ret kurs,” siger han.

It-vejledere: Kommunerne skal finde løsning sammen

Hos Danmarks it-vejlederforening ser bestyrelsesmedlem Daniel Kansberg muligheder i begge løsningsforslag.

”Der er en god pointe i begge forslag, men for os er det væsentligste, at man finder en løsning igennem KL-samarbejdet. Denne her Chromebook-sag har vist, at kommunerne ikke står ret stærkt alene. Og en fælles løsning er klart at foretrække fremfor 53 forskellige løsninger”, siger Daniel Kansberg, der understreger, at han ikke har undersøgt de to modeller til bunds.

Det er også vigtigt, at en ny løsning ikke bliver for besværlig for skolerne, påpeger han.

”Den løsning man vælger skal selvfølgelig sikre, at loven bliver overholdt, og så skal det helst være en løsning, der ikke medfører, at vi skal til at arbejde på en helt ny måde ude på skolerne”, siger han.

Dér har krypteringsmodeller i teorien den fordel, at man stadig kan bruge Google Workspace, som man plejer.

Daniel Kansberg anerkender, at det på længere sigt kan være en god idé at gøre sig helt fri af systemer fra udbydere som Google, hvilket kunne tale for en open-source-løsning som den fra Magenta.

”Den her sag har understreget vigtigheden af, at kommunerne har en exitstrategi, der kan træde i kraft, hvis vi en dag ikke længere kan bruge Chromebooks”, siger han.

Men med den tidsfrist kommunerne har fået af Datatilsynet, er det nok ikke den løsning, der skal på bordet allerede i marts, vurderer han.

”Vi skal have respekt for den tidshorisont vi står med lige nu, men jeg synes også, at det på den længere bane er relevant at tage en snak om tech-giganternes snabel ind i ikke bare vores private, men også vores offentlige liv”, siger Daniel Kansberg.

Datatilsynet: Gamle krav gælder også nye systemer

Hos Datatilsynet vil It-sikkerhedsspecialist Allan Frank hverken vende tomlen op eller ned til de to systemer.

”Vi har ikke undersøgt de her værktøjer, så jeg kan hverken bekræfte eller udelukke, at de kan løse kommunernes problem”, siger han.

Allan Frank minder om, at de tre veje som Datatilsynet har vist, er ikke er tænkt som en udtømmende liste over muligheder. Forslagene er baseret på et scenarie om, at kommunerne gerne vil beholde Google Workspace, forklarer Allan Frank.

Han understreger dog, at hvis kommunerne vælger de nye løsninger, er der stadig de samme krav til at kommunerne skal kunne dokumentere over for Datatilsynet, at elevernes data bliver behandlet i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Det er vigtigt at huske, fordi Chromebook-miseren ifølge specialisten kan tilskrives, at kommunerne i sin tid tog Chromebooks i brug, uden at have sikret netop dette.

”Hvis man ønsker et skifte system, skal man foretage de overvejelser og efterprøve de ting, som denne her afgørelse er et udtryk for”, siger Allan Frank.