Selv om Ølgod Skole igennem flere år har gjort meget ud af at forbedre forholdene for ordblinde elever, så skolens to læsevejledere store muligheder, da skolen i Varde Kommune fik tilbudt at være med i et toårigt udviklingsforløb om at blive en dysleksivenlig skole.

»Vi er begge i sidste del af vores arbejdsliv, og vi vil være sikre på, at arbejdet med ordblinde elever fortsætter, når vi ikke længere er på skolen”, uddyber Laila Bargisen.

Samtidig haltede det med at føre de tidligere tiltag på ordblindeområdet ind lærernes almenpraksis.

”Der er ikke revolutionerende nyt i det projekt, vi lige har været igennem, men fordi vi har haft en tovholder udefra til at repetere og systematisere arbejdet, har vi nu fået skolens lærere med”, fortæller Henriette Sørensen, som er skolens anden læsevejleder.

Lærerne har deltaget i fire workshopper

Skolens ledelse, de to læsevejledere og projektleder Line Leth fra Lektiologisk skoleudvikling og vejledning indledte forløbet med at afdække skolens status inden for 12 områder, som kendetegner en dysleksivenlig skole. Det er for eksempel, om skolen har en sammenhængende læseindsats fra børnehaveklasse til 2. klasse, en testprocedure til at identificere elever, hvis læsning/skrivning ikke er alderssvarende, og klare procedurer for screening og testning for dysleksi.

Derefter deltog skolens lærere i fire workshopper, hvor de blev klædt på med viden om dysleksi, og om hvordan de hjælper ordblinde elever på vej i læsning og skrivning. Imellem workshopperne prøvede lærerne forskellige dysleksivenlige tiltag af i deres undervisning.

”Lærerne fik tid til at planlægge deres undervisning på workshopperne, hvor de fik konkret sparring fra projektlederen”, fortæller Henriette Sørensen.

Vigtigt at sætte tid af til før-læsning

Sideløbende har lærerteamene på tre årgange været med i forløb med co-teaching, hvor de har planlagt, gennemført, evalueret og justeret deres undervisning sammen med Line Leth. Henriette Sørensen deltog selv som lærer i teamet på 8. årgang, og her oplevede hun en kollega, som ikke tidligere havde afsat tilstrækkelig tid til arbejdet med før-læsning.

I før-læsning forbereder eleverne sig på teksten ved at se på billeder, overskrifter og underrubrikker, og de googler ord og fagudtryk, de ikke kender. For eksempel når de skal arbejde med en artikel om Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard.

”Det er en god ide at google cykeludtryk, så eleverne ved, hvad de betyder, inden de går i gang med den egentlige læsning. Der er så mange ord og begreber, som børn og unge ikke forstår i dag, og de gør sig ikke umage med at undersøge, hvad de betyder. Derfor må vi hjælpe dem", siger hun.

Lærerne kan handle på tre niveauer

For at holde fast i udviklingen har Laila Bargisen, Henriette Sørensen og Line Leth udviklet en liste med otte punkter, som lærerne kan bruge til løbende at tjekke, om de skaber optimale vilkår for ordblinde elever.

Punkt tre handler om læse-skriveteknologi (LST): ”Vi sørger for, at elever med dysleksi har mulighed for at benytte LST ved alle aktiviteter, som indebærer læsning eller skrivning”.

Hvert punkt i tjeklisten er udbygget med en beskrivelse af lærernes handlinger i tre niveauer, alt efter om de er begynder, let øvet og øvet i brug af læse-skriveteknologi. Niveauerne er foldet ud på denne måde:

Begynder: Jeg regner med, at eleverne selv sørger for at bruge deres LST, og det er sjældent, at jeg minder dem om at bruge hjælpemidlerne. Hvis eleverne spørger om hjælp med LST, kan jeg have svært ved at hjælpe dem.

Let øvet: Jeg minder ofte eleverne om at bruge LST, men det er sjældent, at jeg anbefaler konkrete funktioner eller strategier. Hvis eleverne spørger om hjælp med LST, kan jeg ofte hjælpe dem.

Øvet: Jeg opfordrer ofte eleverne til at bruge konkrete LST-funktioner og strategier. Og jeg viser selv, hvordan man kan bruge LST til de forskellige opgaver. Jeg sørger for, at der er tid nok til opgaverne, da jeg ved, at brug af LST ofte tager ekstra tid.

Lærere skal ikke serviceres for meget

Med det niveauinddelte skema kan lærere og ledelse løbende vurdere, hvordan det går med at udvikle Ølgod Skole til en dysleksivenlig skole. Lærerne har således bedømt, hvilket niveau de lige nu ligger på i alle otte punkter.

Netop punkt tre om LST har flest lærere på niveau et. Altså det ringeste.

”Lærerne har været ærlige i deres svar. Det så vi også i pilotprojekterne med co-teaching, hvor vi havde en åben dialog. Vores kolleger er ikke flove over, at der er punkter på listen, de ikke er i mål med, for det kan glippe i en travl hverdag”, siger Henriette Sørensen.

Hun har en forklaring på, hvorfor flere lærere placerer sig lavest i lige netop punkt tre: Lærerne er blevet forkælet med for meget service.

”De er vant til, at Laila og jeg sørger for elevernes LST, så hvis der opstår problemer, beder lærerne eleven om at kontakte enten en af os eller en af vores it-vejledere. Men det er vigtigt, at lærerne kender til elevernes teknologi, så de forstår deres udfordringer”, siger læsevejlederen.

Lærerne skal også tænke elevernes læse-skriveteknologi ind, tilføjer Laila Bargisen.

”Hvis en lærer vil lave et læseløb, skal hun huske dyslektikerne på, at de skal have deres mobiltelefoner med ud, og at de skal tænde deres læseprogram. Hvis det viser sig, at der er noget galt med programmet, skal læreren kunne vejlede eleven på stedet, for hvis hun henviser til os, er løbet slut, inden eleven får hjælp”.

Lærere får hjælp til at blive bedre

I dette skoleår tager Henriette Sørensen fat i de lærere, som har indplaceret sig på niveau et, så de kan få hjælp til at komme på niveau to og tre, ligesom hun vejleder nye lærere, som ikke har været med i udviklingsforløbet.

”Til at begynde med tænkte vi, at vi ville komme til at bruge alle vores vejledningstimer i dette skoleår på vores kolleger, men vi har aftalt, at ledelsen deltager i lærernes teammøde hver 14. dage, så lederne kan fornemme, hvilket behov for vejledning den enkelte lærer har. Vi bliver så bestilt til at dække det behov”, siger Henriette Sørensen.

Det var ikke svært at finde de otte punkter i tjeklisten, understreger hun.

”De har nok altid været der et eller andet sted, men nu har vi skrevet dem ned, så de er synlige. Vi husker også hinanden på tjeklisten på vores storteammøder, og vi hænger den op på skolen som en reminder om, at det er den vej, vi går”.

Det har været godt med en projektleder udefra til at stille spørgsmål, vurderer Laila Bargisen.

”Vi har været nødt til at begrunde og overveje vores praksis for at kunne svare på projektlederens spørgsmål”, siger hun og understreger, at tjeklisten gavner andre end ordblinde elever.

”De andre elever har også brug for at få modelleret, hvordan de arbejder med en tekst i både læsning og skrivning”, siger læsevejlederen.