Debat: Fem grunde til, at skolen bør omfavne kunstig intelligens

Kunstig intelligens kommer til at revolutionere vores uddannelsessystem. Det vil nemlig skabe grobund for personlige, interaktive læringsforløb, der tilmed er skalerbare og effektive - samtidig med, at det danner kreative og kritisk tænkende elever.

Publiceret

Det kan efterhånden næppe være røget nogens næse forbi, at der er gære i den kunstige intelligens (AI). Du er formentligt stødt på eksemplerne. Først og fremmest ChatGPT, der blandt meget andet kan skrive formfuldendte tekster og lave relativt skarpe analyser og opsummeringer.

Udviklingen i AI er så intens, at de fleste fagfolk er enige om, at 2023 bliver året, hvor det for alvor kommer til at skabe massiv disruption. Og uddannelsessektoren er blandt de mest oplagte kandidater til at blive endevendt.


Den digitale frygt viser sig igen

Indtil nu har ChatGPT både klaret danske universitetsopgaver til et 7-tal og bestået en MBA-eksamen i USA. Så der er ikke noget at sige til, at danske og internationale universiteter har lukket ned for adgangen. På den måde gentager historien sig selv. Det er nemlig ikke første gang, uddannelsessektoren har følt sig truet af udviklingen. Da lommeregneren blev udbredt i 70’erne var den også genstand for debat og blev bandlyst på alverdens skoler.

Det samme gjorde sig gældende med Google og Wikipedia. Sidstnævnte blev på et tidspunkt benævnt ”farligere end kokain” og adgangen til det digitale leksikon blev lukket ned. Men ligesom man fandt ud af, at lommeregneren i sig selv ikke gør en forskel på elevernes evner, så har undervisningsverden også for længst accepteret både Google og Wikipedia.

Parallellerne til hvad der sker med AI, er til at få øje på. Men nu handler det bare ikke kun om adgangen til viden, men også om evnen til at producere et konkret output. Deraf navnet generativ AI, som er overskriften for den bølge af kunstig intelligens, vi står midt i. Men snarere end at se AI som endnu en trussel, bør skolerne omfavne de muligheder, som det medfører for både elever og lærere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler


Fem muligheder med AI i undervisningen

Selvom AI på mange måder stadig er i sin spæde udvikling, så er der allerede nu virksomheder og software derude, der kan gøre en forskel for både elever og lærere. Her følger fem konkrete indsatsområder.

1. AI som interaktiv læringsmakker

Traditionelle tekstbøger kan automatisk konverteres til chat-dialoger med indbyggede quizzer og tests. Men det vil også være oplagt at udnytte AI’s evne til at indgå i en dialog med eleverne. Som en professor fra Wharton Business School, der lader eleverne øve argumentationsteknik i dialogen med ChatGPT. Eller hvad med at gøre historie- og litteraturundervisningen interaktiv ved at lade eleverne chatte med historiske personligheder. Lur mig om ikke Shakespeares sonetter sidder lidt bedre fast på en 16-årig, hvis de er kommet ind via en dialog med manden selv.


2. Personaliserede læringsforløb

En dygtig lærer formår at tilpasse undervisningen til de enkelte elever baseret på deres personlighed, interesser og generelle kompetenceniveau. Men i et klasselokale med 20, 30 eller 50 elever, er det selvsagt svært at imødekomme alles behov. Derfor er personaliseret – eller adaptiv – læring en af de største potentialer ved AI i undervisningen. Både indhold, formater og læringsform kan snart tilpasses den enkelte elevs behov og præferencer. Og snart vil AI’en tilmed kunne analysere både på direkte og indirekte adfærd, hvilke stofområder, den enkelte elev skal have mere og mindre af.

3. Intelligent lektiehjælp

AI gør det muligt at udvikle virtuelle lektiehjælpere, der ikke kun tilpasser sig den enkelte elev, men også kan gå ind og supervisere og dermed imitere en god tutor. Der findes allerede i dag AI-værktøjer, der kan hjælpe elever med feedback, med at foreslå omformuleringer og give detaljerede kommentarer på elevens udvikling. Der er nok mange forældre, der vil sætte pris på, at de slipper for at skulle hjælpe deres børn med integralregningen i fremtiden.

4. Demokratisering af undervisning

Digitaliseringen har allerede gjort undervisning billigere og mere tilgængelig – globalt set. AI kommer til at forstærke den udvikling. AI-værktøjer kommer nemlig til at udligne nogle af kvalitative forskelle, der kan være mellem elever, fx i forhold til tekstproduktion. Samtidig muliggør det oversættelse og transskribering af undervisning i realtid. På den måde bliver indholdet ikke kun tilgængeligt på alverdens sprog, men også for alle med syns- og hørehandicap. Dermed er kimen lagt til at gøre verdens bedste undervisning bredt tilgængelig – også i udviklingslande.

5. Effektiviseringer for undervisere

Den sidste gevinst ved AI handler om administration. En McKinsey-rapport vurderer, at 20-40% af en (amerikansk) folkeskolelærers tid bliver brugt på opgaver, som kan automatiseres ved hjælp af eksisterende teknologi. Her kan forskellige grader af kunstig intelligens blive en regulær gamechanger. Det handler primært om produktion af undervisningsmateriale, men også evaluering af besvarelser og feedback vil det være oplagt at lade AI tage et første rul på opgaven, så læreren kan bruge tiden på noget mere dyrebart. For eksempel meningsfulde samtaler med eleverne.


Samspil og Sokrates

AI kommer til at vende op og ned på mange ting i undervisningen. Men lærerjobbet bliver ikke overflødigt lige foreløbigt. Fremtidens undervisning bliver nemlig en hybrid, hvor trivielle opgaver og den brede vidensoverførsel løses af teknologien, så underviserne kan bruge deres tid på at udfordre og udvikle elevernes forståelse af verden.

Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se øget fokus på de sokratiske læringsprincipper, der netop handler om at stimulere kritisk (og kreativ) tænkning. Midlet er dialog mellem lærer og elev med gensidige spørgsmål, der skal afsøge kompleksitetens afkroge og bygge perspektiv og holdninger hos eleverne.

Men hybrid læring kræver strukturelle ændringer i uddannelsessystemet. For hvis en større del af vores undervisning er data-drevet og virtuel, så skal vi gentænke rammerne for hvor og hvornår, man modtager undervisning. Samtidig tror jeg, at vi skal opprioritere de humanistiske fag i en verden, hvor netop kreative dyder og kritisk sans kommer i endnu højere kurs.

Afslutningsvist vil jeg pointere, at AI utvivlsomt har potentialet til at forbedre vores uddannelsessystem her i Danmark. Men den ægte gevinst kommer i det globale perspektiv. For AI kommer til at demokratisere uddannelse på den helt store klinge og dermed skabe en vidensrevolution i de lande i verden, hvor der er allermest brug for en positiv samfundsudvikling.


Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Powered by Labrador CMS