Først fik vi 1.400 sider dokumenterede rædsler i Stéphane Courtois »Kommunismens sorte bog« og Bent Jensens »Gulag og glemsel« (Folkeskolen nummer 6/03). Og nu har vi så fået Martin Amis uimodståelige, fuldkommen anderledes og rystende »Koba«, hvor Amis forholder sig til Ruslands tunge historie fra 1917 til 1953 (Stalins død) på sin helt egen personlige måde.

Martin Amis er ikke historiker, men forfatter en af Englands bedste. Han har komponeret »Koba« (et af Stalins tilnavne) så raffineret, at vi, som læsere, ikke blot går rundt om, men sendes dybt ind i kommunismens vanvid. Situationer veksler med refleksioner, informationer og dræbende, chokerende fodnoter.

Martin Amis polemiserer mod sine egne venstreorienterede forfattervenner, der udsatte sandheden om kommunismen til efter Murens fald i 1989. Han fører også en dialog med sin afdøde far, forfatteren Kingsley Amis (»Lykkelige Jim«), der tilhørte kommunistpartiet fra 1941 til 1956, inden han definitivt gled mod højre.

»Koba« kan ikke refereres. Den skal læses. I små frygtelige ryk præsenterer Martin Amis os for den ene ubønhørlige sekvens efter den anden: Sådan var kommunismen. Dette udsatte man mennesker for. Sådan var Lenin, Trotskij og Stalin.

Bogen har undertitlen »Latter og de tyve millioner« (underforstået: døde). Man kunne gøre grin med bolsjevismen, »fordi der er noget pinagtigt og uafviseligt komisk ved den«. Ingen grinede af nazismen. Amis sammenligner Den lille Moustache (Hitler) med Den store Moustache (Stalin). Kommunismen kunne eksporteres. Det kunne nazismen ikke. De to diktatorer var lige små/høje 1.62 meter. Begge totalitære terrorregimer havde deres Ausch-witzer og Kolymaer. Men Stalin havde noget, Hitler ikke havde: Kulden (minus 72), mørket og ikke mindst tiden for sig!

Stalin ville ikke acceptere virkeligheden. Han ville knuse den. Han knuste de russiske bønder så grundigt, at der ikke var nogen til at så den næste høst. Han knuste i det hele taget alt, der kunne ligne blot en potentiel trussel mod hans fortsatte, evige fornægtelse af virkeligheden. Det mest vanvittige ved Stalin var, at han ikke bare krævede underkastelse, men sågar medskyld af sine ofre! Selv bødlerne lykkedes det ham at forvandle til ofre.

Sjældent har jeg læst en bog med dybder så forfærdelige som »Koba«. Læs den, kjære kollega. Som Günter Grass engang sagde: »Forfatterne skal vende vrangen ud af historien, rode i de mægtiges skarn«.

Det er det, Martin Amis har gjort i denne forrygende bog.