En pædagog, som var i anden halvdel af sin graviditet, arbejdede med udadreagerende elever, da Arbejdstilsynet i efteråret sidste år kom på uanmeldt tilsynsbesøg på Specialcentret på Vonsild Skole syd for Kolding. Centret underviser elever med vidtgående fysiske og psykiske handicap og elever med infantil autisme med lavt funktionsniveau.

En af eleverne i pædagogens team kan finde på at løbe hen mod de ansatte med hovedet først og ”stange” dem i maven. Da pædagogen samtidig indgik i skolens vikardækning, kom hun også i andre klasser, hvor der dagligt forekommer slag, spark og skub mod personalet.

Det fik Arbejdstilsynet til at give skolen et straksforbud om med det samme at sikre og beskytte gravide langt bedre mod risikoen for vold. Konkret blev pædagogen flyttet til en anden gruppe elever, hvor risikoen for vold er mindre, og den ansvarlige for vikardækningen fik besked om at tage særligt hensyn til gravide medarbejdere.

Måske fik Arbejdstilsynet et tip

Det er ikke af ond vilje, at ledelsen ikke har taget særligt hensyn til gravide, mener Klaus Rømer, som er tillidsrepræsentant for specialcentrets lærere.

”Ingen af os har skænket det en tanke, at gravide har brug for særlige forhold. Det står nok et sted, men for snart to år siden var vi to afdelinger, som blev fusioneret, vi har en forholdsvis ny ledelse, og coronapandemien satte processen med at blive én skole på pause. Samtidig har vi været ramt af et stort sygefravær, så vi har løbet stærkt for at dække fraværet ind”, uddyber Klaus Rømer.

Under Arbejdstilsynets besøg deltog han i et gruppeinterview om det psykiske arbejdsmiljø og om vold og trusler fra eleverne. På den baggrund vurderer han, at tilsynet ikke var tilfældigt.

”Arbejdstilsynet brugte påfaldende meget tid på at spørge til, om vi havde gravide medarbejdere, så det tyder på, at tilsynet har fået et tip”, vurderer Klaus Rømer.

Han kalder det tilfredsstillende, at den gravide pædagog blev flyttet til mere fredelige elever.

”Det giver uro blandt eleverne, når vi laver ændringer i personalesammensætningen, men det er et vilkår, at der bliver flyttet rundt på medarbejderne”, siger han.

Det nytter ikke at pege fingre

Skoleleder Peter Nordby medgiver, at han burde have tænkt på, at der skal tages særlige hensyn til gravide lærere og pædagoger.

”Ja, det burde jeg. Burde andre også have tænkt på det? Ja, måske, men det nytter ikke at pege fingre. Vi har et fint samarbejde med de faglige organisationer, men nogle gange kan vi ikke se skoven for bare træer. Det kunne vi tilsyneladende ikke her. Derfor er det godt, at Arbejdstilsynet gør opmærksom på de ting, vi ikke selv har fået øje på”, siger han.

Arbejdstilsynets påbud betyder, at alle gravide medarbejdere i både almen- og specialdelen på Vonsild Skole fremover skal lave en arbejdspladsvurdering.

”Den gravide medarbejder udfylder selv vurderingen, og så drøfter vi i fællesskab, hvad den giver anledning til at justere på. Arbejdstilsynet har sagt god for den måde at arbejde forebyggende på”, fortæller Peter Nordby.

Ordningen giver god mening, vurderer Klaus Rømer.

”Vi tager også hensyn til kolleger, som vender tilbage efter at have været gået ned med stress, eller som har fysiske skavanker, så de for eksempel ikke kan løbe en elev op, hvis der bliver brug for det”, siger tillidsrepræsentanten.

Elevernes adfærd bedømmes i et skema

Inden Arbejdstilsynets besøg var specialcentret på Vonsild Skole begyndt at lave risikovurderinger af elever. Det er en ide, Peter Nordby har født. Han bryder sig dog ikke om ordet risikovurdering, for det kommer let til at lyde som om, at de ansatte arbejder med farlige kemikalier.

”Vi hører tit, at vores elevgruppe bliver mere og mere plejekrævende, men det er ikke godt nok. Vi er nødt til at have faktisk viden om den enkelte elev. Så i stedet for at se eleverne som en homogen gruppe vurderer vi dem ud fra forskellige parametre for at se, om elevgruppen har ændret karakter. Det kan være noget så banalt som: Er de i stand til at gå på toilettet selv? Vi er nødt til at dokumentere, hvad vi taler om”, fortæller skolelederen.

Medarbejderne registrerer elevernes adfærd i et skema. Det er et godt redskab, mener Klaus Rømer.

”Hos de yngste kunne vi se et fald i mængden af trusler og vold med det samme, fordi registreringerne fører til ekstra opmærksomhed på, at det kan være nødvendigt at ændre tilgangen til en elev”, siger lærernes tillidsrepræsentant.

Registreringer giver et tydeligere billede

Selv er Klaus Rømer klasselærer i et team i 5. klasse, hvor en elev har en meget udadreagerende adfærd. Hans problematik er dog så kompleks, at lærerne ikke kan se et mønster i, hvornår han bliver voldsom. Det gør det svært at finde ud af, hvad der får ham til agere voldsomt.

”Vi har set efter et mønster hos ham i alle årene, men nu registrerer vi hans adfærd i løbet af dagen som grøn, gul og rød. Det er godt, for så kan vi se, at han ikke er rød hele tiden”.

Teamet får dermed sat ord på, at eleven også har rolige perioder.

”Hvis vi kun vurderer ham, når dagen er slut, kan vi let komme til at tro, at han er rød hele tiden. Nu bliver det tydeligt, at han har perioder, hvor vi kan nærme os ham, også pædagogisk. Det er rart”, siger Klaus Rømer.