Der er blevet brugt stadig færre penge på at drive folkeskole de seneste 12 år. Det er dog sket, samtidig med at antallet af elever i folkeskolen er faldet, så udgiften per elev er steget en smule, samlet med 1,3 procent siden 2009. Det er væsentligt mindre end den generelle velfærdisudvikling i det danske samfund i perioden, hvor bruttonationalproduktet per indbygger steg med 9,6 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Folkeskolen kan kun lige holde skindet på næsen i forhold til den generelle indkomstudvikling. Som tommelfingerregel siger man, at enhedsudgifterne i det offentlige skal følge med den generelle velstandsudvikling per indbygger, hvis ikke borgerne skal opleve, at velfærden bliver forringet,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Andelen af danske børn i skolealderen, der går i fri- eller privatskole, er steget med en tredjedel i den periode, Mie Dalskov Pihl har kigget på.

”Vi kan se, at flere og flere resursestærke forældre sender deres børn i private skoler. Det betyder, at de elever, der er tilbage i folkeskolen, i gennemsnit kræver flere resurser,” påpeger hun i en pressemeddelelse. Denne udvikling forstærkes samtidig af inklusionsloven, hvor folkeskolerne siden 2012 har skullet tilstræbe, at også børn med særlige behov kan rummes i de almindelige klasser.