Ny analyse: Folkeskolen hænger efter den generelle velfærdsudvikling

I 2009-2020 er velstanden pr. indbygger steget med 9,6 pct., mens udgiften per elev i folkeskolen er steget med godt én procent

Publiceret Senest opdateret

Der er blevet brugt stadig færre penge på at drive folkeskole de seneste 12 år. Det er dog sket, samtidig med at antallet af elever i folkeskolen er faldet, så udgiften per elev er steget en smule, samlet med 1,3 procent siden 2009. Det er væsentligt mindre end den generelle velfærdisudvikling i det danske samfund i perioden, hvor bruttonationalproduktet per indbygger steg med 9,6 procent. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Folkeskolen kan kun lige holde skindet på næsen i forhold til den generelle indkomstudvikling. Som tommelfingerregel siger man, at enhedsudgifterne i det offentlige skal følge med den generelle velstandsudvikling per indbygger, hvis ikke borgerne skal opleve, at velfærden bliver forringet,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Andelen af danske børn i skolealderen, der går i fri- eller privatskole, er steget med en tredjedel i den periode, Mie Dalskov Pihl har kigget på.

”Vi kan se, at flere og flere resursestærke forældre sender deres børn i private skoler. Det betyder, at de elever, der er tilbage i folkeskolen, i gennemsnit kræver flere resurser,” påpeger hun i en pressemeddelelse. Denne udvikling forstærkes samtidig af inklusionsloven, hvor folkeskolerne siden 2012 har skullet tilstræbe, at også børn med særlige behov kan rummes i de almindelige klasser.

Powered by Labrador CMS