Claus Johansen er lærer på innovationslinjen i 8. klasse. Han er positiv over for de nye linjer, men også bekymret. De sorterer børnene, mener han. (Foto: Palle Peter Skov)
Claus Johansen er lærer på innovationslinjen i 8. klasse. Han er positiv over for de nye linjer, men også bekymret. De sorterer børnene, mener han. (Foto: Palle Peter Skov)

»Vi kunne lige så godt genindføre realskolen«

Udskolingen på Erritsø Centralskole myldrer af engagerede elever, der er opslugte af deres fag. Lærerne er glade for linjerne, men der er også bekymring for, om de sorterer eleverne

Publiceret Senest opdateret
Der er for få, der er gået videre på en gymnasial uddannelse lige efter 9., synes skoleleder Per Fuglsang Midtgaard. Men de er ligeligt fordelt mellem de tre linjer i overbygningen på Erritsø Centralskole (Foto: Palle Peter Skov)
Der er for få, der er gået videre på en gymnasial uddannelse lige efter 9., synes skoleleder Per Fuglsang Midtgaard. Men de er ligeligt fordelt mellem de tre linjer i overbygningen på Erritsø Centralskole (Foto: Palle Peter Skov)

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad siger I til linjerne? spørger jeg på lærerværelset på Erritsø Centralskole. Overbygningen er delt op i to internationale linjer, en innovativ linje og en it- og medielinje. Sådan har det været siden august 2006.

»Skal vi være ærlige?« spørger en af lærerne, Claus Johansen, der er klasselærer i innovationslinjen på 8. klassetrin.

Ja, helst.

»Der er gode ting ved linjerne og dårlige ting«, siger han. »Det dårlige er, at de sorterer børnene. Vi kunne lige så godt genindføre realskolen«.

En kollega indvender, at forskellen er, at eleverne selv vælger nu, men Claus Johansen påpeger, at skolerne jo siger til forældrene og eleverne i 6. klasse, at de kun skal vælge den internationale linje, hvis de er gode til engelsk og indstillet på at læse mange lektier.

»Det er endnu mere tydeligt inde i byen, hvor der er mange tosprogede elever. De kan ikke klare den internationale linje«, tilføjer Claus Johansen, hvis egne børn går i skole inde i byen på Købmagergades Skole, der har en international linje og en såkaldt individuel linje.

Han underbygger sit argument ved at påpege, at mange af eleverne på innovationslinjen scorer lavt i læsetest. En kollega gør opmærksom på, at der også er elever i den internationale linje, der scorer lavt i læsetest, men jo rigtignok ikke så mange. Selv om der måske er et problem med sortering, er lærerne alligevel positivt indstillet over for det nye linjesystem, også Claus Johansen.

Fem af eleverne fra Claus Johansens innovationsklasse skiftede her i sommer over på den internationale linje.

»De fem dygtigste, selvfølgelig«, siger han. »Der var for meget uro i klassen. Der er elever med ADHD. Jeg kan godt forstå det. Jeg ville også være bekymret, hvis det var mine børn«.

Oppe i den berygtede innovationsklasse på 8. klassetrin har de engelsk og er i gang med gruppearbejde. En dreng læser op for sine gruppekammerater, to piger, på et vaklende engelsk.

Hvorfor valgte I innovationsklassen?

»Jeg gad ikke it, og jeg er dårlig til engelsk«, svarer drengen.

»For at være kreativ«, siger den ene af pigerne.

»Og så har vi Claus. Claus Johansen. Han gør kedelige ting sjove«, siger den anden pige.

Hele dagen går jeg rundt i overbygningen og ser det samme: Elever, der ser ud til at være opslugt af det, de laver. Der er god stemning. Energi og dynamik.

I innovationslinjen på 7. klassetrin er eleverne for eksempel ved at omsætte en novelle af Soya til et lyddias-show. To eller tre om hver computer. I klasselokalet og rundt omkring i overbygningsafdelingen. Opslugte.

I it- og medielinjen på 9. klassetrin holder en pige foredrag om doping og epo. Det er en velstruktureret PowerPoint-præsentation.

Så kommer hendes clou. Cykelstjernen Bjarne Riis toner frem på skærmen og siger de berømte ord: »Jeg har taget epo«. Der er tyske undertekster.

»Det er lidt dumt, men jeg kunne ikke finde andet«, siger pigen og kommer med sin fortolkning af pressemødet uden at bruge manuskript.

Bjarne Riis er ikke stolt længere, konkluderer hun. Epoen har ødelagt hans ære. Klassekammeraterne klapper. Det er en suveræn fremlæggelse.

Hun har ikke valgt it- og medielinjen, fordi hun skal bruge det til noget specifikt i sit videre uddannelsesforløb, siger hun. Hun vil have en social- og sundhedsuddannelse eller måske gå på hf og så læse videre til pædagog.

»Nu må vi se«, siger hun. »Jeg er dårlig til engelsk og kunne it og medier«. På innovationslinjen bygger eleverne blandt andet robotter af lego.

To andre siger, at de skal i gymnasiet. De går på den internationale linje, viser det sig. De er bare på besøg i innovationsklassen her i frikvarteret.

9. klasse, internationale linje, har engelsk. Læreren er fra Australien og kan ikke tale dansk. Gennem hele lektionen sker der følgende: En elev holder et kort oplæg på engelsk om australske samfundsforhold; derpå følger endnu kortere gruppearbejde; så holder en ny elev et kort oplæg og så fremdeles. Klassekammeraterne klapper efter hvert oplæg. I slutningen af timen giver læreren feedback på dagens præstationer.

De elever, der gik ud af Erritsø Centralskole i juni, er de første, der har gået på linjer i 7., 8. og 9. klasse. 36 procent af dem gik direkte videre til en gymnasial uddannelse.

»Det er for lidt«, siger skoleleder Per Fuglsang Midtgaard. Omkring 60 procent er gået videre til en 10. klasse, og de sidste få elever er startet på en erhvervsfaglig grunduddannelse, fortæller han.

Per Fuglsang Midtgaard understreger, at de elever, der er gået videre i det gymnasiale system, kommer fra alle tre linjer.

»De er jævnt fordelt på linjerne, set i forhold til hvor mange der gik på hver linje«, siger han.

Han blev ringet op fra forvaltningen for nogle år siden og bedt om at oprette en international linje på skolen.

»Jeg sagde, at det ville jeg kun være med til, hvis hele overbygningen kunne blive lavet om til linjer. Jeg ville ikke have en skole, hvor der var nogle særlige elever, der gik i en international linje, og så nogle almindelige elever, der gik i almindelige klasser. Der findes ingen almindelige børn. Alle børn er unikke«, siger han. Han har en fortid i specialundervisningen, og innovationslinjen er hans hjertebarn.

»Mange af de elever, der går på innovationslinjen, er gøre/røre-børn. De kravler rundt og er i bevægelse. De ville være et problem i en traditionel klasse. Men det er de ikke i innovationsklassen«, siger Per Fuglsang Midtgaard.

»Lego, som vi samarbejder med, regner med dem som ledere engang. De vil have grænsesøgende, kreative og eksperimenterende medarbejdere, siger de«. |

Erritsø Centralskole er en firesporet skole. Fra august 2006 har overbygningen været delt op i to internationale linjer, én innovationslinje og én it- og medielinje. Samtidig blev skolen ombygget for 33 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS