Vi deler efter, hvad man tænder på, ikke efter om man er dygtig eller god til det, siger Jane Findahl, som i 12 år har været politisk chef for folkeskolerne i Fredericia (Foto: Palle Peter Skov)
Vi deler efter, hvad man tænder på, ikke efter om man er dygtig eller god til det, siger Jane Findahl, som i 12 år har været politisk chef for folkeskolerne i Fredericia (Foto: Palle Peter Skov)

Hver elev sin skole – i enhedsskolen

Jane Findahl er en af bagmændene bag Fredericias linjeopdelte udskoling. Nu er hun formand for børne- og kulturudvalget i KL og vil sprede ideen til resten af landet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Fredericia har Jane Findahl (SF) stået bag udviklingen hen imod, at udskolingen på byens skoler er blevet delt op i linjer, som eleverne vælger mellem. Og nu er hun foregangskvinden, der vil sprede linje-ideen til hele landet. Ja, mere end det: Hun vil arbejde for, at overbygningen i landets folkeskoler bliver endnu mere fleksibel og i endnu højere grad bliver tilpasset den enkelte elevs ønsker, interesser og behov. Siden 1. januar sidder SF'eren nemlig i spidsen for kommunernes arbejde med folkeskolen på landsplan som formand for KL's børne- og kulturudvalg. I det civile liv er hun nyansat projektchef i Fredericias boligorganisationer.

»Vores ønske er, at når unge mennesker forlader folkeskolen, så står de og tripper efter at gå i gang med en ungdomsuddannelse. De har bevaret lysten til at lære. De har den samme lyst til at lære, som da de stod og trippede og skulle ind i 0. klasse«, siger Jane Findahl.

Det er visionen for linjerne i udskolingen i Fredericia Kommune, hvor hun stadig sidder i børne- og ungeudvalget. At bevare elevernes motivation. Og det er også KL's overordnede vision for en endnu mere fleksibel og elevorienteret overbygning.

Nøglen til at bevare motivationen er ifølge Jane Findahl, at eleven får mulighed for at fordybe sig i noget, som optager ham rigtig meget.

»Vi opdagede det i 2003, da vi oprettede international linje på vores midtbyskole, Købmagergades Skole. Vi gjorde det faktisk af andre grunde, blandt andet fordi der i forvejen var 98 forskellige nationaliteter på skolen. Evalueringen, der blev gennemført nogle år senere, viste, at eleverne blev rigtig gode til engelsk, faktisk tosprogede, og det var jo fint«.

»Men den viste også, at der var en sidegevinst. Nemlig at når man selv har muligheden for at vælge, bliver man mere motiveret. Og så tænkte vi: Det skal vi sørme da udnytte. Når dét, at man selv kan vælge, er en motivationsfaktor, så skal vi have flere forskellige profiler, man kan vælge«.

»Og på den måde startede vores udvikling af profilskoler, så vi nu har innovation og it og international i hvert skoledistrikt, og vi har musik og drama og naturfag og idræt .«.

Et eksempel på den motivation, der opstår, stammer fra innovationslinjen på Erritsø Centralskole.

»Da den startede, skete det i et samarbejde med Lego. Legos medarbejdere kom og var med til at uddanne vores lærere til at undervise og tænke innovativt«, fortæller Jane Findahl og fortsætter:

»Der var en stor gruppe af drenge, der var så trætte af at gå i skole, at de faktisk var på vej ud af folkeskolen. Men da de startede i 7. klasse i den her innovationslinje, blev de gående i folkeskolen«.

»De blev der simpelthen så meget, at de bad om at få deres egen nøgle til skolen. De kunne ikke nøjes med den almindelige skoletid, fordi de skulle have bygget nogle robotter«.

»På et tidspunkt talte jeg med en af eleverne. Han viste mig en 30-siders-rapport, han havde skrevet. Jeg spurgte ham, hvad han havde hadet ved skolen tidligere, siden han havde været på vej ud. Jo, han hadede at skrive stil. 'Jamen, du har jo lige skrevet sådan en tyk rapport om din robotbygning'. 'Jamen, det har jo ikke noget med stil at gøre', svarede han«.

»Det er bare et lillebitte eksempel på, at muligheden for at vælge linjer har højnet motivationen hos eleverne. De får alle sammen afgangsprøverne, som de skal ifølge folkeskoleloven, men de får bare nogle flere fordybelsesmuligheder«, sammenfatter Jane Findahl.

Håbet er, at kommuner og skoler over hele Danmark vil blive inspireret.

»Det er jo det, KL peger på i sit 'Nysyn på folkeskolen'. Blandt andet en helt ny overbygning for unge, der handler om at målrette dem til en ungdomsuddannelse. Det handler om selv at være med til at pege på sine egne læringsmål sammen med lærere og forældre. Og det handler om ad den vej at bevare lysten og motivationen«.

Skolens rejsehold anbefaler også linjer i overbygningen. Kunne man tænke sig, at det bliver fremtidens skole?

»Ja, det kunne man godt, men det er ikke sådan noget, der skal stå i en lov efter min mening. Vi skal jo også lytte til skoleeleverne, som siger, at det er vigtigt for dem at have mange forskellige muligheder at vælge imellem. Altså mange valgfag i deres ungeskole, som de beskriver glimrende i Danske Skoleelevers udspil«.

Jane Findahl synes, at man skal finde ud af, hvad der passer bedst lokalt i sin egen kommune:

»Man kunne forestille sig, at i én kommune er der en decideret ungeskole, en overbygningsskole, hvor det var muligt både at lave profiler og rigtig mange valgfag. Men i en anden kommune, hvor man er mere begrænset i sine fysiske rammer, kan det være, at man skal holde sig til at sige: Vi har de her profillinjer på den her skole, og så har vi så nogle andre på den her skole«.

»Jeg synes, det skal være op til de enkelte kommuner, hvordan de vil udvikle det. Men tænkningen i dét at få lov til at fordybe sig i noget, som man tænder på som ung, den er vigtig at føre ud i livet. For så bevarer eleverne motivationen. Og de bliver ikke kun dygtige til det, de tænder på, det smitter gevaldigt af på de andre fag også«.

»Den tænkning vil jeg meget gerne have til at brede sig. Det er det, der ligger i rejseholdets anbefalinger, det er det, der ligger KL's nysyn, det er det, der ligger i elevernes udspil: At eleverne via deres valg kan få en mulighed for at fordybe sig i det, de interesserer sig for«.

Det er et brud med den traditionelle idé om et sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse?

»Ja, efter 6. klasse skal skolegangen målrette sig totalt til ungdomsuddannelserne. Det er vores tankegang. Alle skal helst have en ungdomsuddannelse, og man får ikke en ungdomsuddannelse, hvis man mister lysten til at lære. Hvordan kan vi bedst være medvirkende til, at unge mennesker bevarer lysten til at lære? Ved at give dem lov til at fordybe sig i noget, de tænder på«.

»Det er jo ikke noget nyt, at de unge taber lysten. Hvis de alle sammen stod og trippede for at komme til at lære mere via en ungdomsuddannelse, når de gik ud af folkeskolen, så ville alle jo stort set få en ungdomsuddannelse. Sådan er verden bare ikke«.

»Det handler om at være i flow og blive tilpas udfordret. Dét at blive tilpas udfordret er nok dét, vi skal kere os allermest om. Og dér er det et rigtig godt virkemiddel at få lov til at fordybe sig. Når man fordyber sig, kommer man i flow, og jo flere gange man oplever at være i flow, jo mere afhængig bliver man af det«.

Enhedsskolen er rammen om linjerne, understreger Jane Findahl:

»Jeg taler udelukkende om enhedsskolen. Linjerne er bare et element, man kan putte ind. Det er et virkemiddel, man kan putte ind, som motiverer unge elever til at lære, og som gør, at de kan få en oplevelse af at blive udfordret optimalt. Vi deler efter, hvad man tænder på, ikke efter om man er dygtig eller god til det«.

Går de, der vælger innovationslinjen, typisk videre i teknisk skole, og de, der vælger international linje, typisk i gymnasiet?

»Nej, vi har slet ikke sådan nogle billeder. Det er ikke så meget det, vi er interesserede i. Jo større lyst man har til at lære, jo mere har man muligheden for selv at vælge, hvad det er for en ungdomsuddannelse, man vil have. Og man behøver måske ikke nøjes i samme grad som tidligere. Så det er ikke noget med, at eliten går i den ene linje eller profil. Overhovedet ikke«, siger Jane Findahl. |

Powered by Labrador CMS