Der skal også være ganske almindelige klasser

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kredsformand i Fredericia Lærerkreds Per Breckling ser gerne, at kommunen bruger flere resurser på at udvikle den nye pædagogik, der skal udfoldes på linjerne.

»Så længe der er ildsjæle til at undervise på linjerne, går det, men den særlige linjepædagogik skal gerne bredes til alle lærerne. Så det vil vi gerne have tid og rum til«, siger Per Breckling.

Han er enig i, at elevernes motivation er afgørende, men mener, at man skal være varsom med at opdele hele overbygningen i linjer.

»Der skal også være klasser til de elever, der ikke kan se sig selv i nogen af linjerne, men bare vil gå i skole«, siger han.

Og så mener han, at man som skolevæsen skal være opmærksom på de uheldige konsekvenser, der kan blive en følge af linjedelingen.

»Linjedelingen giver en meget ensartet klassesammensætning. Firkantet sagt bliver de fagligt dygtige piger samlet i én klasse og de udadreagerende, fysisk aktive drenge i en anden«, siger kredsformanden.

»Det er for eksempel tydeligt, at den internationale linje især fremmer den boglige og gymnasiale læring«, tilføjer kredsformanden.

Alt andet lige er det bedst, hvis den enkelte skole får lov til at udvikle sin egen profil, mener han. |