Anmeldelse
Gyldendals franske sangbog
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forventningsfuld overraskelse, ærgerlig skuffelse. Sådan har jeg oplevet »Gyldendals franske sangbog«.
Det er en rigtig god idé at udgive 40 franske sange, heraf mange af de allerkendteste klassikere, for eksempel »Alouette«, »Au claire de la lune«, »Frère Jacques«, »La Marseillaise«, »Sous le ciel de Paris«, »Sur le pont dAvignon«. Og tre julesange finder man også, alle tiders. Til alle sangene er der noder og becifringer, også alle tiders. Hver sang er forsynet med gloser på samme side, endnu en fin ting. Hver sang indledes desuden med en lille oplysende tekst om sangen, også godt. Dog ingen gloser til denne tekst, mindre heldigt. Kort og godt, en fin lille bog med en del af den franske sangskat.
Og så er der cderne øv, øv, øv. En eller anden musikalsk og pædagogisk inkompetent person har ment, at det var nødvendigt at peppe disse fine, gamle sange op med nye arrangementer. Men det går helt galt. Det er blevet til velment pædapædamusik, som de unge i bedste fald ryster på hovedet af. Spidst og kantet, stift og glædesløst snegler musikken sig af sted i de samme enslydende arrangementer. Det er lige så talentløst spillet og sunget som de værste musikeksempler fra 70erne for børn og unge. Og så er hver sang, Gud bedre det, indspillet to gange med sang til at lytte og uden sang til at synge med, velsagtens. Det er en stor misforståelse ikke at lade eleverne lære disse fine sange at kende i deres oprindelige form. Det svarer til, at eleverne kun kender H.C. Andersens »Den lille Havfrue« gennem Walt Disneys tegnefilm. Og så er hans tegnefilm endda udmærket; det kan man bestemt ikke sige om musikken på disse nyindspilninger.
Eleverne synes, det er sjovt at lære de klassiske franske sange. De har ikke brug for at blive imødekommet med kikset, ungdomsleflende musik. Ødelæg ikke deres glæde, drop cderne, og nøjes med at købe sangbogen. Jeg kan hverken spille guitar, violin eller klaver, men vi klarer det sammen a cappella. Hvis læreren ikke tør udsætte eleverne for sin egen rustne sangstemme, kan man sikkert få sin gode kollega, musiklæreren, til at indspille de sange, man vil benytte, på et kassettebånd eller en cd.