Ny kortlægning tegner igen et sort billede af udviklingen inden for sprogfagene
Ny kortlægning tegner igen et sort billede af udviklingen inden for sprogfagene

Kæmpe kortlægning: Det står fortsat skidt til med fremmedsprogene i skolen

Det står bekymrende til med fremmedsprogene i folkeskolen og resten af uddannelsessystemet. Det konkluderer en ny stor kortlægning over fremmedsprogenes udvikling i det danske uddannelsessystem.

Publiceret Senest opdateret

”Følgegruppen finder udviklingen inden for fremmedsprogsområdet bekymrende. Flere af de større fremmedsprog, herunder tysk, fransk og spansk, har væsentlige udfordringer”.

Sådan lyder det i en ny stor kortlægning fra en følgegruppe, der blev nedsat i forbindelse med oprettelsen af Det Nationale center for Fremmedsprog, som har eksisteret siden 2018.

Følgegruppen har til hensigt at afrapportere, hvordan det går med fremmedsprogene i hele uddannelsessystemet, og det er gruppens første rapport. Og det er ikke overraskende nedslående læsning hele vejen op igennem uddannelseskæden.

Følgegruppen konkluderer således, ”at der er markante udfordringer med fremmedsprogsområdet”, og derfor er der behov for ”relevante indsatser og arbejdes for strukturelle ændringer for disse fremmedsprogsfag, hvis udviklingen skal vendes”.

Reformen har ikke styrket sprogene

I rapporten påpeges, at hverken folkeskolereformen fra 2014 eller gymnasiereformen fra 2017 har forbedret udviklingen – og det er endda selvom, ”et formål med gymnasiereformen netop var at styrke fremmedsprogsområdet i gymnasieskolen”, lyder det i rapporten.

Lad os tage sprogene én for én og lægge ud med de sprog, der har det sværest; fransk og spansk.

Om følgegruppen

Følgegruppen for Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet blev nedsat i 2017 af den daværende regering som led i Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. Følgegruppen består af en længere række interessenter på området og har til opgave er at gøre status på fremmedsprogsområdet i hele uddannelsessystemet. Gruppen er nedsat til og med 2. kvartal 2023.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

”Den helt centrale udfordring for fransk gælder hele uddannelseskæden: For få grundskoler udbyder fransk, for få gymnasier kan oprette fransk, og dermed bliver der få, der kan vælge fransk i læreruddannelsen og på universitetet”, konkluderes det om fransk.

Opgørelsen viser, at mens 83 procent af landets grundskoleelever har tysk på deres afgangsbevis, er der kun 10 procent af eleverne, der har karakterer for fransk i deres afgangsbevis.

Først steg det - så faldt det igen

Ifølge kortlægningen er der mindst én folkeskoleklasse med fransk på skemaet i 67 af landets kommuner. Det er 10 flere end for tiden år siden. Det fremgår, at antallet af kommuner med elever, der undervises i fransk, særligt steg efter folkeskolereformen, men siden 2018 er antallet faldet igen.

På læreruddannelsen er det desuden alene muligt at læse til fransklærer på Københavns Professionshøjskole og på Via - og det er kun i København, at man har held med at oprette faget fast.

Når det kommer til spansk, er det ikke overraskende klart det mindste fremmedsprog i skolen. Mere overraskende er det til gengæld, at antallet af grundskoler med spansk faktisk er faldet ”markant”, siden skolerne i 2017 har haft mulighed for at tilmelde sig et forsøg med spansk som treårigt valgfag.

Modsat fransk og spansk er det obligatorisk, at alle folkeskoler udbyder tysk, ligesom det også er muligt at læse til tysklærer på alle landets læreruddannelser. Men mens elevernes karaktergennemsnit i fransk ligger på niveau med det samlede karaktergennemsnit, ligger tyskkaraktererne under gennemsnittet – og det samme gælder i gymnasiet.

Tysk er desuden det fremmedsprogsfag på universitetet, som har det største frafald. Et frafald, der ligger på over en fjerdedel.

Powered by Labrador CMS