Mobning

Her er 4 tegn på mobning

For at stoppe mobning skal man vide, hvad der er på spil i klassen, og hvilke uheldige mønstre og kulturer der findes. Forsker Stine Kaplan Jørgensen fortæller her om fire tegn på mobning, der kan give lærere blik for en usund kultur.

1. UTRYGHED OG FRYGT FOR EKSKLUSION 

Social eksklusionsangst er en størrelse, der kan være diffus at måle og vurdere. Nogle gange kan utryghed “mærkes”, andre gange kommer utryghed ganske tydeligt til udtryk igennem det, børn fortæller, men også ved andre tegn. Nogle fagprofessionelle beskriver det som en oplevelse af “ikke at have indflydelse på stemningen i klassen”, eller “at der er noget mærkeligt med den gruppe”. Er der for eksempel positioneringskampe, kommentarer og ekstrem “fear of missing out”? Er der en hård tone, og virker nogle til at være bange for at blive gjort til grin?  

2. SOCIALE OG MORALSKE ORDENER 

Grupper og hierarkier er fastlåste og sætter en snæver norm for, hvad der er acceptabelt. Elever kan være bange for at være sig selv, og nogle står helt uden for en gruppe. I en klasse med mobbemønstre strammer de sociale og moralske ordener ofte kraftigt til, så grupperne bliver mere lukkede, hierarkiet bliver mere tydeligt, og kriterierne for, hvordan du skal være (eller passe på med at være for fortsat at være inkluderet), bliver striksere. Det bliver tydeligere, hvem du skal holde dig fra, og hvordan du ikke skal være for ikke at risikere at blive udstødt. 

3. FORAGT OG EKSTREME EKSKLUSIONER 

Foragtproduktion dækker over dét, vi siger og gør, der efterlader andre med en følelse af at være uværdige og foragtede. Når der er tale om mobning, sker der ofte et skift fra værdighedsproduktion til en øget og fokuseret foragtproduktion rettet mod den/de mobbede. Er der børn, der ofte beretter om tristhed, ondt i maven, som undgår de andre børn, eller som eksempelvis bliver i timen, efter at de andre er gået ud? Er der sarkastiske kommentarer og skjulte blikke rettet mod en person?

4. UNDSKYLDNINGER 

I klasser eller grupper, der er ramt af mobning, vil der ofte også være dominerende fortællinger, der legitimerer mobningen. Dette kan forstås som en måde at bortforklare eller legitimere mobningen på ved at kalde det noget andet. Fortællinger kan være: “Han har altid været mærkelig”, “Vi har prøvet, men hun gider ikke …”, ”Så må hun selv lære at tage initiativ”, “Har du set hans forældre – det er ikke mærkeligt, han har nogle udfordringer …” eller “Clara blev drillet af drengene, fordi hun er sart”. Disse fortællinger er vigtige at være opmærksomme på. Både fordi de kan forstærke de uheldige dynamikker ved en fortsat legitimering af det, der sker, og fordi fortællingerne nogle gange kan gøre det vanskeligt at få øje på mobbemønstre, fordi man måske selv kobler sig på den legitimerende fortælling. 

Powered by Labrador CMS