Valgdatoen nærmer sig, og traditionen tro betyder det en kraftig stigning i mængden af politiske udmeldinger.

Nu er tiden kommet til de Radikale, der slår på tromme for, at skolepolitikerne får en anden rolle i den kommende valgperiode.

Ifølge partiets undervisningsordfører Lotte Rod skal det være slut med traditionelle politiske aftaler, der typisk indfører nye regler på skoleområdet. Politikerne bør i stedet tage formål, retning, værdier og rammer langt mere alvorligt.

”Jeg mener, at vi politikere i mindst 20 år har lovgivet på det forkerte. Det bliver vi nødt til at have en diskussion med hinanden om og vende vores rolle som politikere på hovedet”, siger Lotte Rod.

”Hvis jeg får lov til at bestemme, skal vi faktisk ikke rigtigt lave nogle nye love eller regler i næste valgperiode. Til gengæld skal vi interessere os for formålet og værdierne, og så skal vi tage lederskabet på os og sikre, at skolerne har rammerne til faktisk at lave den undervisning, som lærerne brænder for”, lyder det videre fra den Radikale ordfører.

Meddelsbog ligner nogle steder elevplanerne

Lotte Rod har et eksempel med på, at politikerne er for dårlige til at tage et større ansvar for skolens formål og værdier.

Her peger hun på den politiske aftale, der blandt andet afskaffede de udskældte elevplaner med en meddelelsesbog.

Kigger man alene på aftalen, er den god, fordi politikerne ikke har påhæftet meddelelsesbogen med en række konkrete krav. Alligevel ser hun nogen steder, at meddelelsesbogen ikke er blevet, som hun havde håbet.

”Det lykkedes os at blive enige om, at en meddelelsesbog faktisk bare kan være et hæfte, fordi vi ikke satte nogen specifikke krav til den. Alligevel er der nu lærere, der oplever, at meddelelsesbogen ligger i samme system, som elevplanerne gjorde. Det vil sige, at friheden ikke er nået ud til lærerne”.

”Det er et eksempel på, at der er behov for, at vi laver politik på en anden måde”, siger hun videre.

Ifølge Lotte Rod var det også forfejlet at tro, at undervisningen i folkeskolen blev meget mere praksis-musisk ved, at man gjorde det obligatorisk, at alle landets elever i 7. og 8. klasse skal have et praksis-musisk valgfag.

”Når jeg taler med lærerkredse, har jeg mødt håndværk og design-lærere, der tidligere var sløjdlærere, som siger, at der for 10 år siden var nogle helt andre faglokaler med mange flere materialer. Det er et eksempel på, at vi laver en regel uden at tage ansvar for, om lærerne har tid til at forberede den praktiske undervisning, og om der er tilgængelige faglokaler og materialer nok”.

Kommuner skal også holde fingrene fra skolen

Betyder det, at der skal ikke skal laves politiske aftaler i den næste valgperiode udover at give skolerne flere penge for at sikre rammerne?

”Vi ser gerne, at skolen får meget mere rum til, at elever kan skabe og være kreative. Men i stedet for at sige: ’Nu skal alle skoler lave praktisk-musisk undervisning i to timer på denne her måde’ eller lave en regel, så skal vi understøtte den pædagogiske samtale på den enkelte skole. På den måde er det op til den enkelte skole at udvikle måden at gøre det på, ligesom man ser lærerne udvikle og forme deres fag og undervisning”.

Frygter du ikke, at kommunerne i højere grad vil styre skolen, hvis Christiansborg bliver bedre til at holde fingrene fra skolen?

”Dér skal vi bestemt ikke hen. Skolerne skal have friheden og ikke kommunerne. Det er blandt andet en mærkesag for mig, at skolerne får beslutningen over materialer tilbage fra kommunerne. For virkelig meget undervisning er bundet af, at lærerne kun har én bestemt portal til rådighed frem for, at de selv på skolen kan vælge at have en mangfoldighed af materialer”.