Skoleledere ind igen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De første genindmeldelser af ledere, som har fortrudt, at de har meldt sig ud af DLF, er nu registreret i sekretariatet.

Hovedstyrelsen besluttede på sit møde i november, at medlemmer, der er udmeldt efter kongressen i 1997, kan melde sig ind i DLF uden at skulle gennem en karenstid. Den eneste betingelse er, at indmeldelsen sker inden den 1. januar 1999.

Den 16. december holder den nydannede landskreds for ledere i Danmarks Lærerforening sit første repræsentantskabsmøde. Folkeskolen bringer et referat i det første nummer i januar.