Dlf/a kan nu følge den første information om den nye efterløn op med en beskrivelse af de aktuelle delelementer i den nye aftale.

Der foreligger beklageligvis først et endeligt billede af den nye ordning, når de kommende vedtagelser er udmøntet i form af bekendtgørelser og vejledninger. Den del forventes tidligst klar ultimo december 1998.

Gammel ordning

Medlemmer, der er fyldt 60 inden den 1. juli 1999

Efterløn:

Alle, der er fyldt 60 år inden 1. juli 1999, er omfattet af de nuværende efterlønsregler. Dette gælder både for medlemmer, der er gået på efterløn, og for medlemmer på arbejdsmarkedet. Disse medlemmer vil efter den foreliggende aftale fortsat kunne få efterløn i op til 7 år.

Dette betyder også, at disse medlemmer bevarer efterlønsatsen og får fradrag for pension efter reglerne i den 'gamle' efterlønsordning. Dvs. der modregnes kun for pensioner med løbende udbetalinger.

De vil endvidere fortsat være omfattet af 200-timers reglen, dvs. reglen om at indtægten fra arbejde i indtil 200 timer pr. kalenderår sker uden fradrag i efterlønnen.

Og de vil formentlig efter den 1. juli 1999 få en mulighed for at vælge at arbejde i ubegrænset omfang, mod at der sker fradrag i efterlønnen i fuldt omfang, dvs. også for de første 200 timer. Det er imidlertid bl.a. usikkert, hvordan det skal spille sammen med de aktuelle regler for udbetaling og beregning af tjenestemandspensioner.

Delefterløn:

Delefterlønsordningen ophæves den 1. juli 1999, og medlemmer på delefterløn overføres til den gamle efterlønsordning med mulighed for at vælge efterløn med 200-timers reglen eller den ubegrænsede ret til erhvervsarbejde. dlf/a har p.t. omkring 15 medlemmer på delefterløn. De vil senere få en særskilt information, når reglerne er endeligt på plads.

Ny ordning

Medlemmer, der fylder 60 fra 1. juli 1999 og frem

Folkepensionsalderen nedsættes fra 67 år til 65 år, hvilket har den virkning, at den maksimale efterlønsperiode nedsættes fra 7 til 5 år. Samtidig indføres den nye efterløn. I den nye efterlønsordning vil efterlønsbeviset blive af central betydning.

Dette bevis kan på forlangende udstedes til alle, der opfylder betingelserne for ret til efterløn, dvs. fylder 60 år og i øvrigt opfylder anciennitetskravet. Opfyldes betingelserne først på et senere tidspunkt, vil beviset blive udstedt tilsvarende senere.

Vælges overgang til efterløn mindre end 2 år efter efterlønsbevisets udstedelse, vil efterlønnen i hele perioden blive udbetalt med medlemmets dagpengesats, dog maks. 91 % af de maksimale dagpenge - ca. 130.000 kr. årligt.

Desuden vil der ske modregning i hele efterlønsperioden med et beløb, der beregnes på grundlag af pensionsordninger med løbende udbetalinger samt øvrige pensionsordninger, uanset om disse udbetales. Modregning foretages efter aftalen med 60% i efterlønnen. Der indføres dog en overgangsordning indeholdende et bundfradrag påårsbasis for personer, der går på efterløn i 1999. Det bundfradrag gælder kun i forhold til private og kapitalpensioner, som ikke hæves. En uhævet kapitalpension vil efter aftalen f.eks. blive omregnet til et årligt beløb. Og der vil så alene være modregning i det omfang, beløbet overstiger bundgrænsen. Om grænsen som oprindeligt aftalt bliver på 30.000 kr. årligt eller højere, afgøres dog først i de aktuelle forhandlinger.

For personer, der overgår i 2000, er det i første omgang aftalt, at fradraget bliver 25.000 kr. I 2001 20.000 kr. osv. I 2005 vil fradraget således være udfaset.

For arbejdsgiverindbetalte pensioner og tjenestemandspensioner var der også i den gamle efterlønsordning et fradrag i efterlønnen, der stort set svarer til det, der regnes med i den nye ordning. Det nye er altså her, at også andre typer pensioner vil kunne medføre modregning. Også selvom de forbliver uhævede i efterlønsperioden.

Vælges overgang til efterløn mere end 2 år efter efterlønsbevisets udstedelse, og opfyldes betingelsen om 2 års arbejde med mindst 30 timer om ugen i gennemsnit, vil efterlønnen blive udbetalt med den enkeltes dagpengesats (højst maks. dagpenge).

Modregning i efterlønnen vil her kun ske med fradrag for de faktiske udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger (f.eks. tjenestemandspensioner), som det også var tilfældet i den gamle ordning.

Der vil derimod ikke ske modregning for udbetalingen fra og indestående på kapitalpensioner og heller ikke for de pensioner med løbende udbetalinger, der ikke kommer til udbetaling.

Hvis betingelsen om forudgående arbejde ikke er opfyldt, gælder der samme regler som ved overgang til efterløn mindre end 2 år fra udstedelsen af efterlønsbeviset.

Andre delelementer

Forhøjelse af anciennitetskravet:

Der stilles fremover krav om 25 års medlemskab af en a-kasse (inden for de sidste 30 år), før overgang til efterløn kan finde sted. Medlemmer, der har disponeret ud fra de gældende regler, vil dog få deres mulighed for efterløn sikret via en overgangsordning.

Efterlønskontingent:

Fra den 1. januar 1999 skal der for at sikre efterlønnen betales både et forsikringskontingent og et efterlønskontingent. dlf/a vil - trods den imponerende uafklarede politiske situation - kunne blive pålagt at opkræve det samlede kontingent fra januar kvartal for medlemmer, der pr. 31. december 1998 er mellem 34 år og 9 måneder og 59 år og 5 måneder. Kontingentet for denne medlemsgruppe bliver i givet fald på kr. 1.527/1.059 for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Før kontingentændringen var det samlede kontingent for fuldtidsforsikrede i dlf/a rundt regnet 4.500 kr. årligt (ca. 2.700 kr. netto efter skattefordel). Dette kontingent vil i 1999, når efterlønskontingentet bliver lagt oveni, stige til rundt regnet 6000 kr. (ca. 3.600 kr. netto, hvilket fortsat gør dlf/a til landets billigste a-kasse). Det overvejes aktuelt, om det ekstra efterlønskontingent skal kunne tilbagebetales, hvis man f.eks. på grund af sygdom før de 60 år ikke kan gå på efterløn.

Der vil efter aftalen blive mulighed for efterfølgende at fravælge efterlønskontingentet - og få det indbetalte efterlønskontingent for januar kvartal retur. Og samtidig vil medlemmer, der ikke er opkrævet det nye kontingent, også få mulighed for at tilmelde sig den nye ordning.

Alle medlemmer, der er fyldt/fylder 60 år før den 1. juli 1999 eller aktuelt er på overgangsydelse, skal ikke betale det nye efterlønsbidrag.

Skattenedslag:

Aftalen indeholder en mulighed for at optjene ret til et skattenedslag ved folkepensionsalderen (som nedsættes fra 67 til 65 år). Muligheden omfatter kun medlemmer, der arbejder efter det fyldte 62. år (mindst 30 timer pr. uge i gennemsnit). Og skattenedslaget udgør kr. 8.600, for hver gang der har været arbejdet svarende til et kvartal på fuld tid (481 timer). Det maksimale nedslag opnås, såfremt man arbejder fuldtids frem til folkepensionsalderen uden at udnytte sit efterlønsbevis.

Tjenestemandspensioner:

Tjenestemandspensionerne indgår i finanslovsaftalen, idet den særlige aftale om ret til førtidspensionering med begrænset ret til erhvervsarbejde vil blive opsagt. Det er aktuelt ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang det vil få indflydelse på den enkeltes pensionsvilkår og dermed den samlede udbetaling på efterløn medregnet pension

Is i maven

Når den første panik og usikkerhed om udviklingen i efterlønsordningen er overstået, vil der stadig være en efterlønsordning, som trods alt fortsat vil være attraktiv for hovedparten af vore medlemmer.

Der er ingen grund til at sige nej til efterlønnen, selvom forudsætningerne er ændrede.

Endelig forventer vi, at det - inden den nye ordning træder i kraft pr. 1. juli 1999 - vil være muligt at give nogle helt konkrete bud påøkonomien i ordningen under hensyntagen til bl.a. pensioner og arbejde m.v.

Øvrige ændringer

Ændringerne på efterlønsområdet kommer samtidig med, at der er indgået en aftale om Arbejdsmarkedsreformens 3. fase.

Hovedpunkterne er følgende:

- Reduktion af ydelsesperioden fra 5 til 4 år.

- Fremrykning af aktiveringsindsatsen fra 2 til 1 år

- Ophævelse af særreglen for 50-54-årige. Medlemmer, der er ledige og fyldt 50 inden ophævelsen, er fortsat garanteret ydelser, hvis de har ret til senere at gå på efterløn.

- Krav om øget fleksibilitet i jobsøgningen efter 26 ugers ledighed.

- Forbrug af ydelsesperioden under sygdom

-Øget kvalitet i aktiveringsindsatsen og kontakten til AF

-Øget krav til arbejdsmarkedsrelevans ved orlov til uddannelse for ledige

- Ekstra indsats over for svagere grupper af ledige

Information:

Vi vil følge op på aftalen med direkte information over for aktuelle ydelsesmodtagere ultimo december samt med mere generel information i de kommende fagblade.

Sidste nyt

Arbejdsministeren vil søge at opnå politisk tilslutning til en udskydelse af opkrævningen af det nye efterlønskontingent. Muligvis skal det nye kontingent derfor først indbetales fra og med den 1. april 1999.