Hanna Arnholtz Hansen, Birger Saugmann og Kirsten Høyer-Nielsen har alle en fortid som regionale konsulenter. Nutiden har de også til fælles. De er leder af hver sin skole.

Inden de gik i gang med deltidsjobbet som regionale konsulenter, puslede de alle tre med tanken om måske en dag at søge et job som skoleleder. Men det var svært at tage springet. Det var først i forbindelse med arbejdet med at præsentere folkeskoleloven, at de for alvor fik mod på at stå i spidsen for en skole.

De blev klædt på til opgaven, som det er sket for flere af de andre regionale konsulenter, der blev uddannet i kølvandet på folkeskoleloven. Forholdsvis mange af dem er avanceret til en højere stilling.

- Som konsulent kom jeg i gang med at undervise voksne. Samtidig var vi igennem en god læreproces på Danmarks Lærerhøjskole, inden vi gik i gang med jobbet. Vi lærte blandt andet at samarbejde, siger 51-årige Hanna Arnholtz, der dengang var lærer på Mogenstrupskolen i Fladså. I dag er hun leder af Hammer Sogneskole, der også ligger i den sydsjællandske landkommune.

Birger Saugmann var kommunal udviklingskonsulent i Viborg, så for ham var det naturligt at være med til at præsentere folkeskoleloven for lærere. Men det var heller ikke hans egentlige mål at fortsætte som skoleleder.

- Da jeg var færdig som regional konsulent, havde jeg været rundt på mange skoler, så jeg vidste, hvad en god ledelse betyder for udviklingen, siger Birger Saugmann.

Han fik lyst til at samle sine kræfter et sted. Men uden erfaringerne som konsulent havde han ikke søgt jobbet som skoleleder på Højslev Skole i Skive.

Kirsten Høyer-Nielsen betegner tiden som regional konsulent som en ekstra kvalifikation på vejen mod en stilling som skoleleder.

Som viceskoleinspektør på Balsmoseskolen i Ledøje-Smørum Kommune var hun allerede leder. Men hun har bestemt ikke fortrudt, at hun sagde ja til opgaven med at få folkeskoleloven bredt ud til skolerne.

- Der er hele tiden mange opgaver, men vi kan ikke nå at løse dem alle sammen på en gang. Vi må prioritere, så jeg er glad for, at jeg som konsulent lærte at lytte og analysere, siger Kirsten Høyer-Nielsen, der nu er leder af Vridsløselille Skole i Albertslund på tredje år.

De tre er enige om, at det er mere uforpligtende at være konsulent end skoleleder. En konsulent rejser rundt og snakker om flotte ord om de overordnede principper i loven. En leder skal have loven til at fungere i praksis.

- Som skoleleder har jeg kompetence til at tage beslutninger, og det forpligter. Samtidig er jeg på skolen til hverdag, så jeg har lettere ved at følge op på det, jeg taler med lærerne om, siger Birger Saugmann.

Hanna Arnholtz Hansen føler, at konsulentjobbet hjalp hende til en mere nuanceret holdning til lærerne.

- Jeg har altid sagt nej til posten som tillidsrepræsentant, fordi jeg ikke ville forsvare de dovne lærere. Det vil jeg stadig ikke. Men nu siger jeg ikke længere automatisk, at lærere er dovne. Nu er jeg åben over for, at de måske aldrig har haft muligheden for at udvikle hverken sig selv eller deres skole, fortæller Hanna Arnholtz Hansen.

- Udvikling afhænger ikke kun af den enkelte lærer, men af vilkårene på skolen. Hvis skolelederen har en bevarende stil, kan man ikke forvente, at lærerne gør noget. Lærere skal have udfordringer, så de kan udvikle sig. Det lægger jeg mange kræfter i at give dem, siger hun.stan