At hjælpe kolleger med at få folkeskoleloven til at fungere har givet næsten halvdelen af de regionale konsulenter mod på at søge stillinger, hvor de får mere i løn.

Det viser en undersøgelse, som CLUE, Institut for pædagogik og uddannelsesforskning, har foretaget blandt 179 tidligere regionale konsulenter.

De regionale konsulenter blev rekrutteret blandt erfarne lærere. Via en kort, men målrettet uddannelse fik de et særligt indblik i intentionerne med loven, dengang den endnu var ny. Ud over selve arbejdet med jævnligt at tage ud på skoler og fortælle lærere, hvordan de skulle få loven til at virke i praksis, kom de regionale konsulenter altså også til at fungere som et rekrutteringsgrundlag for nye ledere og konsulenter.

De regionale konsulenter fungerede i to eller tre år. Siden har to ud af tre af dem skiftet job. Nogle er fortsat lærere, blot på en anden skole. Men næsten halvdelen er avanceret til stillinger, hvor de får mere i løn. De arbejder som konsulenter i kommuner og i Undervisningsministeriet, de er lærere på Danmarks Lærerhøjskole og på seminarier, eller de er afdelingsledere, viceskoleinspektører eller skoleledere i folkeskolen.

Pædagogisk konsulent Mette Løvbjerg fra CLUE har været med til at lave undersøgelsen. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor så mange regionale konsulenter har søgt nye udfordringer.

- De har fået et særligt kendskab til, hvordan lærere får folkeskoleloven til at fungere. Samtidig har de skabt sig et netværk via konsulenterne i deres team, og de er blevet vant til at stille sig op foran mange mennesker og mene noget. Det har givet dem sikkerhed til at sige: Jeg kan magte en større stilling, siger Mette Løvbjerg.

Kommuner er i gang

Halvdelen af alle skoleledere vil gå på pension i løbet af de næste ti år. Samtidig mangler generationen mellem 30 og 40 år stort set i folkeskolen. Derfor bliver kommunerne nødt til at gøre noget, hvis de vil have disse lederstillinger besat i fremtiden.

På baggrund af undersøgelsen foreslår Mette Løvbjerg, at kommunerne tilbyder lærere et førlederkursus, hvor de kan prøve den teoretiske undervisning af i praksis.

Det er fem jyske og en fynsk kommune gået i gang med. De kalder forløbet 'Fra lærer til leder'. I løbet af de næste fire år vil 40 lærere få en pædagogisk diplomuddannelse i skoleledelse.

- Vi risikerer ganske vist at miste vores medarbejdere til andre kommuner, men indtil da yder de et godt stykke arbejde hos os. De får blandt andet en række opgaver undervejs, som de skal udføre på deres skoler, og til daglig vil de demonstrere godt lærerarbejde. Det kommer skolerne til gavn, siger skoledirektør Magne Uldall-Jessen fra Skive Kommune, der har syv lærere med på det første hold.

- Samtidig rygtes det, at vi arbejder på den her måde. Det vil få andre dygtige lærere til at søge hen til os, så selv om vi mister nogle, stiger andre på toget, siger Magne Uldall-Jessen, der regner med, at de seks kommuner lader et nyt hold begynde til næste år.

Ifølge skoledirektøren fra Skive er mange andre end de seks kommuner bag 'Fra lærer til leder' interesserede i at skabe et vækstlag, som de kan rekruttere skoleledere fra.

- En del kommuner har spurgt, om de kan få lærere med hos os. Men vi har ingen ledige pladser i år, så vi har opfordret dem til selv at gå i gang, siger Magne Uldall-Jessen.

Skive Kommune betaler 50.000 kroner plus frihed til at deltage i internater for at forberede en lærer på et liv som leder. Så dyrt er det ikke i Århus, hvor 24 lærere har været med på et førlederkursus. I løbet af efteråret har de været på kursusbænken seks gange i emner som ledelse af skolens udvikling, ledelse i den lærende organisation og bevægelse fra lærer til leder. Hertil kom et internat over to dage om procesorienteret ledelse.

Der var rift om de 24 pladser. Omkring 70 lærere ville gerne med på kurset. Det ser skoledirektør Jens Nygaard som et positivt tegn. Men han vil ikke sætte tal på, hvor mange af de 24 kursister, der senere skal søge et job som leder, for at tilbudet har været en succes.

Henrik Stanek er freelancejournalist