Dygtige danskere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- De danske unge er selvstændige, modne og velformulerede - de er nogle af de mest imponerende blandt alle de unge, vi har mødt i OECD-landene (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), siger leder af OECD's uddannelsesafdeling, Richard Sweet, der står i spidsen for en ny, endnu ikke offentliggjort uddannelsesrapport, til Jyllands-Posten sidste onsdag.

Han er særlig forbløffet over de danske unges frimodighed og gode evne til at kommunikere på fremmedsprog.

- Det siger noget om både uddannelsessystemet og den danske kultur, der synes at fremelske personlige og sociale egenskaber, vurderer Richard Sweet. Han mener, at det danske uddannelsessystem er bekymrende dyrt, og at danske unge er for længe om at tage deres uddannelse. Men samtidig erkender han, at det danske samfund får mange svært målbare kvaliteter igen.