Der bør være overensstemmelse mellem de pædagogiske mål, der er for arbejdet med børnene, og den måde, skolen organiseres på, mener skoleleder Ole Rasmussen fra Enghaveskolen i Frederiksværk, men - fortsætter han - det er der ikke på en traditionel skole. Det kan der ikke være, for det traditionelle skema med lektioner af 45 minutter underbygger zapperkulturen, mens folkeskoleloven nævner værdier som ansvar, selvværd, fordybelse og samarbejde.

Det traditionelle skema er altså i direkte strid med skolens pædagogiske mål, og det er baggrunden for, at Enghaveskolen for to år siden indførte A-uger. A for alternativ: 13 uger om året suspenderes det almindelige skoleskema. Klassens lærere aftaler i fællesskab, hvordan de mange timer skal bruges. De får simpelthen råderetten over de ressourcer, der normalt bruges på 13 skoleuger, og de bestemmer selv, hvordan de bruges. Nogle gange bliver det til store featureforløb, hvor lærerteamet arbejder og planlægger det hele sammen, andre gange lægges timerne blot i større blokke, så eleverne for eksempel har tre hele dage med matematik.

Men uanset hvor radikalt årgangsteamet bryder med den traditionelle skoledag, får eleverne mere tid til fordybelse - der bliver større sammenhæng i deres skoledag.

Mere tid til fordybelse

A-ugerne er en del af Enghaveskolens skoleudviklingsprojekt. I øjeblikket står der A på en tredjedel af skoleåret, men Ole Rasmussen er overbevist om, at det traditionelle skema helt forsvinder, når skolen bliver bedre til at planlægge og administrere ugerne:

- Det traditionelle skema er dødt, og skemalæggeren lever på lånt tid. Uanset hvor dygtig han er, virker hans arbejde hæmmende for samarbejdet mellem lærerne og for deres muligheder for at fremme pædagogiske værdier som for eksempel fordybelse.

Ikke kun pædagogikken taler for A-ugerne. Også praktisk har ugerne en fordel, for mens en traditionel skole må aflyse adskillige timer eller skaffe vikarer på grund af ekskursioner, lejrskoler, praktik, skolerejser og terminsprøver, eksamener og kurser, slipper de helt for det på Enghaveskolen. Lejrskoler skal nemlig finde sted i A-ugerne, så undervisningsforløbene bliver planlagt ud fra, hvilke lærere der er ude at rejse eller på kursus.

Det kan mærkes, både økonomisk og praktisk, siger Ole Rasmussen. For et par år siden undersøgte han skolens vikarforbrug. Det viste sig, at kun halvdelen af vikartimerne var udløst af lærernes sygdom. Resten skyldes andet fravær, altså for eksempel lejrskoler, efteruddannelse, terminsprøver med videre. Ole Rasmussen siger:

- Hvis en af vores klasser mangler de fleste af sine lærere på grund af kurser og lejrskole, får den bare den lærer, som er tilbage. Og det er bedre at have 25 engelsktimer på en uge end at have fire engelsktimer og 21 med vikarer.

I praksis har Enghaveskolen sparet mellem en femtedel og en fjerdedel af sin vikarkonto i de halvandet år, A-ugerne har eksisteret.

Problemer med A-ugerne

De fleste lærere er begejstrede for A-ugerne, men de er utilfredse med den administrative byrde, ugerne påfører dem.

Lærerne skal selv planlægge ugerne, indholdsmæssigt såvel som administrativt, og for dem, som har mange forskellige klasser, betyder det bunker af møder. Hvis en lærer for eksempel planlægger et forløb i sin ene klasse, skal han først have grønt lys fra de andre lærerteam, han deler klasser med, og det er svært.

Problemet er helt reelt, indrømmer Ole Rasmussen. Løsningen på det er en struktur, hvor hver lærer maksimalt er med i to team. Umiddelbart giver det problemer for fagspredningen, men så kunne man for eksempel lade hvert lærerteam have ansvaret for flere årgange (for eksempel indskolingen, mellemskolen og udskolingen). En sådan ordning kunne blive så fleksibel, at den både sikrer den faglige kvalitet og letter lærernes administrative byrde, mener Ole Rasmussen.id