Bombe under efteruddannelsen

Misforståelser kan lukke Lærerhøjskolen i provinsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er katastrofalt.

- Langt færre lærere kommer på kurser i fremtiden.

- Lærerhøjskolens provinsafdelinger må lukke, hvis det her bliver en realitet.

Reaktionerne var voldsomme på Danmarks Lærerhøjskole i sidste uge.

Anledningen er en ny bekendtgørelse og vejledning fra Undervisningsministeriets Universitetsafdeling om korte kurser under Lov om Åben Uddannelse.

De nye regler, som har virkning fra 1. december, slår fast, at kurser under 30 timer ikke længere kan få statstilskud. Det samme gælder for såkaldte virksomheds-interne kurser - for eksempel kurser, der afholdes for en enkelt skole eller faggruppe. Disse kurser skal kommunerne fremover betale selv.

Eneste mulighed for at undgå katastrofen er, at bekendtgørelsen ændres, så den ikke omfatter lærernes efteruddannelse.

Halvdelen af kurserne rammes

På Lærerhøjskolens afdeling i Aalborg bliver 51 af 95 allerede aftalte kurser berørt af de nye regler, og afdelingsinspektør Carlo Møller ser alvorligt på konsekvenserne.

- Kommunerne har lige nået at vænne sig til tanken om brugerbetaling på efteruddannelse, der bliver trappet op over fem år. Nu skal de så pludselig med et hug betale det hele selv, siger Carlo Møller.

Reglerne vil især ramme små kommuner og kommuner, der er langt fra traditionelle efteruddannelsessteder. Dels bestiller de ofte korte kurser, dels afholdes kurserne typisk på skolen. Det må man ifølge de nye bekendtgørelser ikke, hvis kurserne skal have statstilskud. For så skal kurserne være åbne for alle.

Lærerhøjskolen har i de senere år bevidst udviklet den slags kurser, for at flest mulige lærere kan komme på efteruddannelse. Og hvis bekendgørelsen skal praktiseres i sin yderste konsekvens, betyder det, at vigtige udviklingsarbejder bombes år tilbage, siger kilder på Lærerhøjskolen, som ikke ønsker at blive citeret.

Lærerhøjskolens bestyrelse besluttede på et krisemøde sidste torsdag at rette henvendelse til undervisningsminister Ole Vig Jensen for at få reglerne tilpasset virkeligheden, når det gælder efteruddannelse af lærere.

Bestyrelsen undlod samtidig at vedtage Lærerhøjskolens budget for næste år, fordi der nu pludselig sættes spørgsmålstegn ved en tredjedel af de økonomiske forudsætninger.

Da provinsafdelingerne ikke har noget basisbudget, men er helt afhægige af de såkaldte 'taxameter-tilskud' til kurserne, kan de nye regler betyde lukning, fordi de med sikkerhed vil give afdelingerne underskud på regnskabet.

På Lærerhøjskolen erkendes det, at man burde have opdaget problemerne noget tidligere, og der udfoldes stor aktivitet for at få en dispensation for reglerne.

Kilder på Lærerhøjskolen siger, at man troede, at der var givet en sådan dispensation.

Fuldmægtig Ida Juhl Thorup, som sidder med Åben Uddannelse i Undervisningsministeriet, kender ikke til, at Danmarks Lærerhøjskole er blevet lovet en dispensation.

- Min påstand vil være, at der foreligger en misforståelse i en telefonsamtale. For selvfølgelig kan vi ikke dispensere for loven, siger Ida Juhl Thorup. Hun tilføjer, at Lærerhøjskolens ledelse burde kende reglerne for Åben Uddannelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lærerhøjskolens rektor, Tom Ploug Olsen.