»Naturfag er vigtigt bare ikke for mig«. Det bliver overskriften på den engelske del af Rose-undersøgelsen (The Relevance of Science Education), fortæller professor Edgar W. Jenkins fra universitetet i Leeds. Han er den engelske forsker på undersøgelsen.

Han understreger, at der kun er meget få forskelle i elevers interesser, når man ser på de vestlige lande.

»Kun omkring seks procent af eleverne er meget positive over for naturfagene og siger, at de vil være forskere. Så er der en større gruppe, der bare kan lide naturfag. De er ikke specielt mere interesserede i naturfag, end de er i andre fag, men de kan lide faget, og det er dem, der ender med at blive forskere, tror jeg«.

Edgar Jenkins har været rektor for læreruddannelsen ved universitetet i Leeds i en årrække og er professor i naturfag. Tidligere underviste han i biologi og kemi. Han er nu pensioneret, men beskæftiger sig stadig med naturfag og har desuden skrevet mange fagbøger til læreruddannelsen.

På en etårig læreruddannelse efter universitetsuddannelsen læres alle op i at være naturfagslærer. De er uddannet til at kunne undervise op til 14-årige.

»Men vi ved, at mange, der underviser elever ældre end 14 år i naturfag og i fysik, måske selv har biologi som fag og derfor ved meget lidt om fysik. Det er et problem«.

Ingen rangliste

Edgar Jenkins fortæller, at han er gået med i Rose-undersøgelsen, fordi den ser på elevernes interesser i faget, og fordi det netop ikke er en rangliste over de deltagende lande.

»Problemet er, at politikere og medier altid behandler sådan en undersøgelse ved at ranke landene. Hvem er bedst, og hvem er dårligst? Det sker hver gang, og det er meningsløst. Man kan spørge sig selv om, hvorfor man ligger i bunden. Måske er det på grund af spørgsmålene. Måske interesserer vi os ikke så meget for netop den form for matematik eller naturfag, som der spørges til. Det må hvert land analysere og bruge selv«.

Edgar Jenkins taler om, at der er store forskelle nationalt, og at selv simple spørgsmål viser store kulturelle forskelle.

»Man skal kende forskellene for at kunne undersøge noget ordentligt. Man skal kunne tage højde for de forskelle. Det gælder alle internationale sammenligninger. Man kan kun tro på dem, hvis man tror på måden, de er udført på«.

Undervisning efter køn

»Science dækker over alt for meget forskelligt fra dyr, astrofysik, natur, kroppen og til antropologi. Derfor er det svært at undersøge elevernes interesse. Man kan også spørge, om eleverne egentlig ved, hvad de svarer, når de siger, at de ikke interesserer sig for atomer og molekyler«.

»Men sådan en undersøgelse kan sætte gang i en debat. Når der er så store kønsforskelle, som Rose-undersøgelsen viser, må vi diskutere, om man kan have én læseplan til begge køn, og om man eventuelt skal undervise drenge og piger forskelligt«, mener Edgar Jenkins.

»Jeg er interesseret i at vide, hvorfor de synes, noget er spændende eller kedeligt. Eleverne vælger jo ikke at læse videre inden for naturfagene, fordi landet mangler videnskabsfolk. Der er endnu aldrig nogen, der har studeret af den grund«.

Han understreger, at det vigtigste for at kunne undervise i naturfag og andre fag er at interessere og engagere eleverne. Det er en begyndelse, og den del er meget tydelig i Rose-undersøgelsen.

»Men eleverne må ikke styre, om de skal lære dette eller hint. De vil jo heller ikke gerne i teatret og se en Shakespeare-forestilling, hvis man spørger dem, men når de først er der, så viser det sig at være spændende«.

Han mener, at der i England er en fare for at komme til at overfodre eleverne med naturfag. De har faget, fra de er fem år gamle, og op gennem hele underskolen til de er 11 år. Og så får de faget i stor stil i secondary, hvor de måske er ved at have fået nok.

hlauritsen@dlf.org

For mange korrekte svar på faktaspørgsmål og for lidt kreativitet og egne undersøgelser. Sådan karakteriserer mange elever i den vestlige verden naturfag i skolen. Og så er videnskabsfolk absolut ikke dét, unge drømmer om at blive i dag. Tv-værter og musikere appellerer meget mere end en ældre herre i hvid kittel og med et fjernt blik og et reagensglas i hånden. For sådan ser videnskaben ud i unges øjne. Den norske professor Svein Sjøberg har fået unge fra mange lande til at tegne en forsker, og tegningerne er ret ens.

15-årige elever i alle de 24 lande, der har deltaget i Rose-undersøgelsen (The Relevance of Science Education), mener dog, at naturfag og teknologi er vigtigt for samfundet. Og børn i den vestlige verden svarer næsten ens på alle spørgsmål. I udviklingslandene er alle elever derimod meget interesserede i naturfag.

Naturfag er ikke særlig populært hos især danske piger, og engelske og nordiske pigers holdning til faget ligger tæt op ad danske pigers.

Læs mere på www.ils.uio.no/forskning/rose

Læs mere om Rose i Folkeskolen nummer 39