To forskellige diskussioner har gennem den sidste måneds tid haft som undertone, at vores fælles folkeskole, hvor børn fra alle sociale lag møder hinanden, er i opløsning. Min kollega, Jens Rasmussen, har hævdet, at skolen er i opløsning indefra, og en opinionsundersøgelse af forældres holdninger til folkeskolen og privatskolerne har ført til diagnosen, at forældrenes præferencer for privatskolerne er ved at opløse folkeskolen udefra. Det sidste problem er langt værre end det første. Ja, skolens såkaldte opløsning indefra er slet ikke noget problem, men forhåbentlig en del af løsningen på truslen om opløsning udefra.

Påstanden om, at skolen skulle være i opløsning indefra, bygger på, at holddeling og hensyntagen til elevernes forskellige læringsstile og intelligenser skulle have medført en sådan indre differentiering, at det efterhånden er vanskeligt at tale om en enhedsskole. Og at de nye former for indre differentiering ligner fortidens opdeling i almene og boglige. Påstanden er efter min vurdering ukorrekt. Der er mig bekendt ingen steder i dagens folkeskole, hvor de nye former for indre differentiering blot tilnærmelsesvis minder om tidligere tiders deling i a- og b-elever. Nutidens differentieringer er midlertidige, de omfatter kun en beskeden del af undervisningstiden, og præget af stempling af eleverne er langt ringere end i fortiden.

Den indre differentiering skal slet ikke begrædes, tværtimod. Det har jo været intentionen i dansk skolepolitik og pædagogik siden 93-lovens vedtagelse, at undervisningsdifferentiering skulle erstatte den organisatoriske differentiering. Det har som bekendt holdt hårdt, fordi det er en vanskelig udfordring. Nu da der langsomt er ved at ske noget, bør man støtte helhjertet op om denne udvikling.

Indre differentiering er forudsætningen for at kunne løse problemet om den truende opløsning udefra. En meningsmåling blandt forældre i Ugebrevet A4 for nylig viste, at flertallet tiltror de frie skoler bedre evne til at skabe et højt fagligt niveau end folkeskolen. Dette flertal er særlig markant blandt de unge forældre: 43 procent tror mest på privatskolerne og kun 15 på folkeskolen. 39 procent af forældrene til børn i folkeskolen har overvejet privatskole i stedet. Samtidig viser forældrenes valg på for eksempel Nørrebro i København tydeligt, at »danske« forældre fravælger folkeskolen, hvis den bliver præget af for mange tosprogede elever. Eller i klartekst: Vi risikerer, at en væsentlig del af forældrene vælger de frie skoler på grund af skolernes kvalitet og for at blive fri for »belastede« elever i folkeskolen. Hvis det går sådan, er det et alvorligt problem af flere grunde:

Folkeskolen risikerer at blive en sekundaskole for børn, hvis forældre ikke interesserer sig for skole eller ikke har råd til noget bedre. Det vil naturligvis være et problem for folkeskolen en god skole skabes ikke blot af lærere, men også af elever og forældre. Det vil også være et problem for det danske samfund, hvis mennesker fra forskellige sociale lag ikke længere har den grundlæggende skolegang til fælles.

Hvis de frie skoler åbenlyst bliver valgt af sociale grunde, risikerer det imidlertid også at blive et problem for disse skoler. Vores friskolelovgivning hviler på den forudsætning, at skolerne vælges af ideelle grunde og ikke for at slippe for de tosprogede og for børn fra andre sociale lag. Ganske vist virker Ulla Tørnæs og Venstre ikke bekymrede over den aktuelle udvikling, der passer godt til fritvalgs-ideologien. Men hvis de frie skoler åbenlyst får en helt anden funktion end forudsat i den nuværende lov, er der næppe i længden flertal i Folketinget for at opretholde vores friskoleordning uændret.

Det er åbenlyst, hvad bør gøres: Folkeskolen må med fynd og klem kommunikere til forældrene, at den giver topprioritet til et godt fagligt udbytte og efterleve det i praksis. De tosprogede elever må spredes, for eksempel ved hjælp af den såkaldte Albertslund-model. Og de frie skoler må slå hårdere på, at de ønsker forældre, der vælger dem af ideelle og ikke af sociale grunde.

Per Fibæk Laursen er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet