Spørg teenagere, om de kunne tænke sig at besøge et interaktivt naturvidenskabeligt museum som Experimentarium, og de fleste ville svare ja. Spørg dem, hvilket fag de holder mindst af i skolen, og de fleste ville sige naturfag.

Sådan forklarer lærer Andy Peters fra Horsforth School i en forstad til Leeds et stort problem i engelsk naturfagsundervisning, men han mener også, at han kender en del af løsningen på problemet. Det hedder det 21. århundredes naturfag 21st Century Science og er et pilotprojekt, som skolen begyndte på sidste år.

»Indtil nu har det været en stor succes. Pilotprojektet varer i to år, men vi kan allerede nu se bedre karakterer hos eleverne, hvor mange oplever at have en succes for første gang. Forældrene er også glade. De siger, at deres børn nu kommer hjem fra skole og fortæller, hvad de har lært i naturfag. Vi oplever, at eleverne er interesserede, og det er derfor, vi gør det«, siger Andy Peters.

Horsforth School er en af 18 pilotskoler på projektet, der skal evalueres i 2005. Viser det sig at være en succes, vil man overveje at indføre programmet eller dele af det i naturfagsundervisningen over hele England.

Horsforth School har specialiseret sig i naturfag, og ud mod vejen foran skolen står et stort skilt om det 21. århundredes naturfag.

Anvendt naturfag er nyt

Det 21. århundredes naturfag er delt op i tre dele basisdelen, der er for alle, en generel del for elever, der kunne forestille sig at gå videre med naturfag senere i deres uddannelse, og så anvendt naturfag. Og det er især anvendt naturfag, der har vendt stemningen for en del elever. Fordi det er naturfag, der relaterer sig til deres hverdag.

Heather Wain er lærer i naturfag og en del af ledelsesteamet. Hun fremhæver de lektioner, man kan finde på nettet, i naturfagsprojektet. Dem kan alle lærerne undervise ud fra, også dem, der ikke har en naturfagsuddannelse. Selv er hun bachelor i fysik og har den etårige læreruddannelse oveni. Hun er en af skolens science-specialister.

Når hun skal definere faget og dets indhold, siger hun:

»Science er svaret på alt. Simpelt hen. Det handler om livet og universet. Det er relevant for alle og fylder i vores bevidsthed. Det hører til som et af de væsentlige fag i skolen, fordi det giver en basis for forståelse af verden. Fordøjelse, bakterier, dyr det er noget, alle skal lære om«.

Hun fortæller, at faget science jo har sin historie i Storbritannien, Tyskland, Italien og Frankrig. Det begyndte med de store videnskabsmænd for flere hundrede år siden.

Fårenyrer undersøges

En klasse er i gang med at dissekere fårenyrer. Iført plastichandsker fører de skalpellen rundt i nyren, der ligger på en keramikflise. Enkelte af eleverne vil ikke røre ved nyrerne og kigger helst væk, mens andre arbejder.

»Ville mine nyrer se bedre eller værre ud end fårets her?« spørger læreren.

»Fåret ryger jo ikke, så nok bedre«, svarer en elev.

»Jeg ryger heller ikke«, understreger læreren.

Eleverne diskuterer det lidt uden at nå frem til en konklusion.

Læreren beder dem om at finde en blodåre i nyren og fortæller, at man kan trække årer ud for eksempel af et ben, når et menneske har åreknuder.

»Sir, jeg har skåret åren ud«.

»Sir, vi har én her«.

Eleverne sidder bøjet over nyrerne og påkalder sig lærerens opmærksomhed.

Grundstof-konkurrence

18 elever sidder parate med svar. De er 14-15 år. På forreste bord står en række kager, de har lavet. De har talt om grundstoffer, blandinger og kemiske forbindelser.

»Hvad er uranium?«

»Et grundstof«.

»Og sølv?«

»Et grundstof«.

Læreren spørger, og eleverne svarer. Det gælder om at være hurtigst med det rigtige svar, så får man en kage.

En svarer forkert og får besked på at bruge sin periodiske tabel.

Saltvand er en blanding, ja, det giver også en kage. Læreren vandrer rundt med kager.

»Det er et kedeligt emne og svært at forstå, så det er en rigtig god måde at undervise på. Eleverne bliver mere engagerede«, siger Andy Peters. Dette er rent terpestof, som eleverne bare skal kunne.

Han fortæller, at læreren først har udarbejdet lektionen på nettet. Han viser den løbende på den skærm, der er bagved. Hvis en elev er syg, kan han finde lektionen på nettet bagefter.

Andy Peters viser en elevs opgavebog. Hver gang eleverne har afleveret en opgave, får de et eller flere stempler. Hvert fag har sit stempel, og jævnligt tæller man elevernes forskellige stempler op. Har man mange i et fag, kan man blive tilbudt en tur til et specielt arrangement, der handler om faget.

»Late«, lyser en rød firkant op midt i bogen. Det var den dag i sidste uge, hvor pigen kom for sent. Det giver også et stempel bare en anden slags.

Sukker, fedt og protein

Fødevareundersøgelser hedder dagens emne for de 15-årige. Lærer Paul Caden introducerer emnet. Eleverne skal udføre test for glukose, protein og fedt.

Imens han fortæller om undersøgelserne, sætter en kvinde flasker med stoffer, reagensglas og pipetter frem bagest i lokalet. Skolen har to ansatte, der sørger for at sætte de ingredienser og apparater frem, som elever og lærere skal bruge til deres eksperimenter.

Eleverne får at vide, at sukker i frugt er fruktose, og i mælk hedder det laktose.

Så er det tid til eksperimenterne. Grupperne henter dét, de skal bruge, alle ifører sig beskyttelsesbriller, og tre drenge i en gruppe hiver nærmest synkront deres slips ind bag skjorten, så det ikke bliver brændt af i bunsenbrænderen.

De tre drenge henter benedicts opløsning og hælder lidt af den blå væske op i et reagensglas. Således forberedt varmer de væsken op og venter. De venter længe. De venter på en reaktion. De har fået at vide, at der vil ske et farveskift. I nogle af de andre grupper bliver den blå væske gulligbrun.

Paul Caden kommer ned til drengene.

»Har I kommet glukose i?« spørger han.

Nå nej. De drypper lidt glukose i og prøver igen. Nu skifter væsken farve.

De grupper, der er nået længst, får en pastaskrue, en kartoffelchip eller en kidneybønne at undersøge. De skriver løs i deres hæfter.

Proteintesten er sværest, men enkelte grupper får et flot farveskift fra blåt til lilla.

»Hvilken mad vil vi se blive lilla?« spørger læreren.

»Ja, bønner. Det er derfor, det er så godt for jer at spise bønner, og jeg er ikke sponsoreret af noget firma. Og hvad får I så også, som er godt for fordøjelsen? Ja, fibre«.

Øver sig i test

Heather Wain siger, at en stor del af skole-året faktisk bruges til at undervise i det stof, eleverne skal testes i.

»Men det er også godt stof«, supplerer Andy Peters.

De fortæller, at elevernes test indeholder spørgsmål, de selv skal tænke over, og hvor de skal bruge den viden, de har. Andre opgaver er faktaviden eller gentagelser, præcis som de har lært det. De skal dog også udføre et eksperiment. Eleverne skal gennemgå både en multiple-choise-test og så den store nationale test, når de er 14 år.

Lærerne er glade for, at eleverne har haft naturfag, fra de begynder i skole som femårige, og frem til de når secondary som 11-årige. Det er meget bedre end tidligere, hvor eleverne slet ikke kendte til naturfag, når de kom til secondary. De færreste lærere i primary er dog specialister i naturfag, så meget afhænger af den enkelte lærers viden og engagement.

»Men allerede i primary er lærerne udsat for pres på grund af test«, siger Hea-ther Wain.

hlauritsen@dlf.org

Skolen ligger i en forstad til Leeds og har profileret sig specielt på science naturfag. Horsforth er en af 18 pilotskoler på projektet 21st Century Science, der kører fra 2003 til 2005. Halvdelen af eleverne har naturfag efter det nye projekt, den anden halvdel har faget som normalt. Projektet støttes af Nuffield-fonden og universitetet i York. Projektet har givet flere kurser til lærerne.

Skolen har 1.400 elever mellem 11 og 18 år. Der er skolepligt, til man er 16 år, i England, men den ekstra tid fra 16 til 18 år bruges af elever, der ønsker at læse videre. Skolen har 98 lærere.

Eleverne kommer fra meget forskellige samfundslag.

Læs mere om pilotprojektet på www. 21stcenturyscience.org

Fonden blev etableret efter anden verdenskrig og udvikler projekter i undervisning, pædagogik og læring.

Nuffield-fonden producerer også lektioner til undervisning. I naturfag har fonden udviklet lektioner i samarbejde med universitetet i Leeds. Der er for eksempel lektioner om elektromagnetisme, cellemembraner og mobiltelefoner, som lærerne kan benytte i deres undervisning.

Læs mere på www.nuffieldcurriculum centre.org