Hvad er blødt og ujævnt? Hvad er glat? Eller vandtæt? Eleverne sidder på fliserne i skolegården rundt om læreren. De har et stykke papir med spørgsmål og rubrikker i hånden. De småfryser, men efter en kort introduktion er der mulighed for bevægelse i kroppene.

»I må gå ud på legepladsen. I må røre ved muren. I må se på blade, på træer og gå rundt herude i jeres grupper. Det stoler jeg på, I kan finde ud af«, siger Rebecca Spruce, inden hun sender de syv-otteårige elever fra 3. årgang af sted.

Tre af grupperne har en voksen med læreren og to assistenter til to handicappede elever. De andre grupper er uden voksne.

De spreder sig, snakker og vifter med papiret.

»Du tager fejl. Det er forkert«, siger en dreng ophidset og lettere opgivende.

»Du siger hele tiden, at det er forkert«, svarer en anden.

Gruppearbejde er svært. Pludselig løber et par af sted ud på græsset. De andre tøver lidt og følger så med. Ned at røre ved nogle nedfaldne blade og diskutere, om de er bløde og glatte, eller om de måske alligevel er lidt ru. De taler længe om, hvad der er blødt og absorberende. Den er svær.

Der er høj aktivitet, grin og lidt frustration.

»Den er da vandtæt«, mener en dreng og rører ved den store røde papirkurv af plastic. Nogle tøver, andre skriver straks svaret i rubrikken.

»Vinduer er da også vandtætte. Skriv glas i stedet. Der er næsten for meget at vælge imellem«, mener en velargumenterende dreng.

Er græs blødt, eller er det glat? Der diskuteres igen.

Læreren stopper børnene. De stiller op på række og går tilbage til klasselokalet.

Jord og andet absorberende

»Var der nogle, der fandt noget, der var elastisk derude?« spørger Rebecca Spruce klassen.

»Nej, det kunne vi ikke finde. Og heller ikke vandtæt«.

Et par protesterer kraftigt og forklarer, at papirkurven af plastic altså er vandtæt.

»Stor ros til jer, der fandt den«, siger Rebecca Spruce.

»Men hvad er så absorberende. Den er svær«.

Ingen har udfyldt den rubrik på papiret. Hun forklarer, at hvis man går på toilettet og vasker hænder, hvad skal man så bruge bagefter? En hånd ryger straks i vejret, og hun peger på eleven.

»Jord«, siger drengen bestemt.

»Ja, jord er absorberende. Det er rigtigt. Men hvad bruger vi, når vi har vasket hænder? Et håndklæde«.

Rebecca Spruce beder eleverne om at være opmærksomme på, hvilke materialer de møder på hjemvejen. Måske er der noget, der er elastisk eller ujævnt. Det kan de fortælle om i morgen.

Mathew bliver så udnævnt til dagens elev Master of today og må sende de mest stille grupper hjem. Klassen klapper, og Mathew ser stolt ud med skiltet, som han holder foran brystet.

De mange test

Tidligere havde skolen en uddannet naturfagslærer, men det har de ikke mere.

»I underskolen skal du kunne undervise i ti fag, så du kan ikke være lige god til det hele, men alle lærere skal kunne undervise i engelsk, matematik og naturfag. Det forventer jeg. Nogle skal så have ekspertisen, og den må de få på kurser«, siger skoleleder Duncan Jacques.

»Science for de yngste elever er at forstå verden og blive nysgerrig. Derfor er det bedst at praktisere faget. Så bliver det mere sofistikeret senere«.

Han fortæller, at eleverne får en test, hver gang et emne er færdigt, og allerede når børnene er seks-syv år, får de karakterer i naturfag.

»Der er en hel del test. Vi tester for at se, hvor effektiv undervisningen er, men dertil kommer jo de nationale test. Op til dem tester vi børnene løbende, og det er da et pres for alle også for børnene«.

»Vi har en rummelig skole, og flere af vores fysisk handicappede elever har også indlæringsproblemer, men vi prøver at gøre vores bedste. En skole kan jo dumpe for eksempel i et enkelt fag«.

Alligevel mener Duncan Jacques, at det er bedre nu med nationale læseplaner og test end tidligere, hvor en skole kunne gøre, hvad den ville, og hvor der ikke var en standard at leve op til. Og det er kun 15 år siden.

Hypoteser og forsøg

6. årgang (de 10-11-årige) taler om kraft, vægt og luftmodstand. Lærer Philippa Newby lader et stykke papir falde, og de taler om, hvordan det falder og hvorfor.

Hun har produceret nogle enkle papirpropeller til hver gruppe.

»Hvordan kan vi få propellen til at dale hurtigere til gulvet?«

»Vi kan gøre den tungere«, mener én.

»Måske betyder højden, vi taber den fra, noget«, lyder et bud fra eleverne.

Men inden grupperne kan gå i gang med at eksperimentere, spørger Philippa Newby, hvad de skal huske, når de laver øvelser.

Sikkerheden. En elev remser op, at man ikke må gå med skarpe genstande eller løbe, og så må man aldrig spise noget, man skal undersøge.

Læreren smiler og nikker.

»Vi kunne stå på stolen, så vi kunne lade propellen dale længere«, foreslår en dreng.

»Må I det?« spørger hun og ryster kraftigt på hovedet. Hvis nogen skal stå på stolen, bliver det hende.

»Hvad er en hypotese?« spørger Philippa Newby.

Hun forklarer, hvordan de kan bruge dét, de ved om kræfter og vægt, til at opstille en hypotese, en forudsigelse om, hvad deres forsøg vil vise. Bagefter kan de undersøge, om det var rigtigt, eller hvorfor det var forkert.

Eleverne sætter én papirclips ad gangen på propellen, lader den falde og måler tiden på et stopur. De skriver en masse i deres hæfter. Skriver af fra opgaven og fører resultater ind. Det har de fået et kvarter til. Læreren trykker på den elektroniske tavle, og et digitalur toner frem. Hun stiller uret på 15 minutter. Opgaven er svær, fordi elevernes stopure ikke er digitale. De kan kun vise et sekund ad gangen, og propellen er omkring et sekund om at falde til gulvet. Klassen konkluderer, at de har brug for flere forsøg med bedre stopure. Måske også med en større faldafstand for propellerne. Så alle skriver i deres hæfter, at dagens undersøgelse ikke lykkedes. Derefter skriver de forslag til nye forsøg.

Philippa Newby forklarer bagefter, at naturfag skal bygge op, til eleverne skal videre i secondary school. De skal lære at forstå fagets ord og begreber.

hlauritsen@dlf.org

Skolen ligger i udkanten af Leeds og har 228 elever og ni lærere. Eleverne er fra fem til 11 år. Skolen har plads til 12 fysisk handicappede børn og har en stor gruppe assistenter ansat til at tage sig af børn med specielle behov.

Skolen har en meget blandet elevgruppe. Omkring en fjerdedel af børnene får frie skolemåltider af sociale årsager, hvilket ifølge skolelederen svarer til gennemsnittet i England. En fjerdedel af børnene har anden etnisk baggrund end engelsk, hvilket er mere end gennemsnittet i England. Skolen har desuden et stort antal elever, der får specialundervisning.