Debat

Nu er et nej et nej

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 46 kommer Helen Sørensen Jan Trojaborg til undsætning med nogle historiske betragtninger over decentraliseringen og dens væsen inden for DLF's territorium.

Desværre er der ikke hold i hendes oplysning om, at lærerne i forbindelse med urafstemningen ved Overenskomst 95 stemte ja til at uddelegere aftaleretten til tillidsrepræsentanterne, og at medlemmerne på den måde støttede flertallet i hovedstyrelsen, der havde trodset en kongresbeslutning om det modsatte.

Det korrekte er nemlig, at lærerne stemte nej to gange.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ved første afstemning var resultatet 67,2 procent nej og 32,8 procent ja, og ved anden afstemning var resultatet 52,5 procent nej og 47,5 procent ja.

På grund af de afstemningsregler, der var gældende i 1995, hvor et mæglingsforslag kun kunne forkastes, hvis det havde opnået 35 procent af samtlige stemmeberettigede medlemmer, blev overenskomsten tiltrådt.

Efterfølgende er afstemningsreglerne ved afstemning om mæglingsforslag ændret, således at det er den almindelige flertalsregel, der er gældende uafhængigt af stemmeprocenten.

Så fremover er et nej et nej.

Lotte Lange

medlem af DLF's hovedstyrelse