En nyuddannet lærer kan i Sverige få op til 4.500 kroner mere i løn om måneden ved at søge ansættelse i de tyndtbefolkede egne af landet frem for nær seminarium eller storby. Forskellene i nyuddannede læreres løn er opstået siden 1996, da svenskerne gik væk fra anciennitetslønsystemet og over på mere individuelle lønformer. I Danmark bliver der først åbnet for de samme muligheder til næste forår, men når der skal ansættes skoleledere til landsbyskolerne, har kommunerne allerede måttet erkende, at ansøgerne ikke lader sig spise af med grundlønnen.

'Jeg ville ikke acceptere løntrin 43', siger Kirsten Dollerup, nyansat skoleleder på Ulbjerg Centralskole i Møldrup Kommune nord for Viborg. Hun er cand.pæd., kom fra en stilling som seminarieadjunkt og er faktisk gået ned i løn, selvom det lykkedes Viborgegnens Lærerforening at forhandle hendes løn som leder for en skole med godt 100 elever op på trin 46.

'Jeg synes, skoleledere på små skoler lønnes for dårligt - kombinationen af undervisning og ledelse er krævende, og der er nogle ting, som man skal lige så meget rundt om som leder, selvom skolen er lille'.

For få midler afsat

Kommunaldirektør i Møldrup Poul Erik Pedersen:

'Vi tager konkret stilling i hvert enkelt tilfælde - det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Løn kan være én ting, men der er også andre ting, der er afgørende, så vi er ikke generelt klar til at hæve lønnen for lærere. De penge, som er blevet afsat til de decentrale forhandlinger, er jo pebernødder, så hvis man ønsker, at vi lokalt skal give mere i løn, må man også centralt afsætte nogle flere midler. Ellers betyder det jo, at vi for at kunne give nye lærere mere i løn er nødt til at sige farvel til nogle af deres kolleger - den spiral vil vi nødig ind i. Men dermed være ikke sagt, at det ikke kan blive nødvendigt. For det er klart, at om nogle år vil en stor del af lærerstyrken gå på efterløn, og så bliver løn en af faktorerne, når vi skal have nye folk'.

Det samme siger børne- og kulturchef i Egvad Kommune i Vestjylland, Lars Buhl. Kommunen har allerede snuset til den nye løn i folkeskolen, da den for nylig ansatte en ny skoleleder på Tarm Skole.

'Vi må acceptere at for at få den person, vi vil have, må vi give en løn, så det ikke er lønnen, der bliver afgørende', siger han og vil ikke afvise, at det på længere sigt kan være nødvendigt at bruge lønnen som middel til at tiltrække lærere, ligesom kommunen i forvejen forsøger for eksempel at give kurser for at lokke lærere til med bestemte fagkombinationer.

Bliver nødvendigt

Det var Else Jacobsen, der fik jobbet som skoleleder på Tarm Skole. Hun var konsulent på Lærerhøjskolen og exam.pæd., og hun gjorde det klart, hvor meget hun forlangte i løn. Hun har fået et kvalifikationstillæg oven i grundlønnen, så hun er kommet op på samme løn, som forgængeren fik, selvom det er hendes første job som skoleleder. Hun tror, det kan blive nødvendigt at bruge lønnen som middel til at tiltrække lærere i de kommende år - Tarm Skole har i øjeblikket flere længerevarende vikariater besat med ikke-uddannede.

I Sverige er der sket en kæmpe differentiering i lønnen til nyuddannede lærere, siden de svenske lærere fik et nyt lønsystem i 1996. En rundspørge foretaget af det svenske lærerblad Lärarnas Tidning viser, at en nyuddannet lærer får 13.000 kroner om måneden for at tage job i 1.-7. klasse i nogle af de sydsvenske kommuner, men kan få op til 17.500 kroner om måneden, hvis de er klar til at tage job bestemte steder i Falu-regionen midt i Sverige.

'Normalt er der én indgangsløn i en kommune, men det sker, at en kommune tvinges til at give højere løn i visse områder af kommunen, hvor det er sværere at få besat stillingerne', siger konsulent i Lärarförbundet Ola Carnelid og tilføjer, at selv kommuner med ondt i økonomien tilsyneladende er i stand til at flytte rundt på pengene for at dæmme op for manglen på uddannede lærere. Netop nu forhandler man ny overenskomst i Sverige, og her kæmper Lärarförbundet for at få de kommunale arbejdsgivere til at erkende, at når nu lønningerne alligevel stiger, er det smartere at lade den centralt fastsatte garantiløn efter ét års ansættelse stige markant.

'De svenske sygeplejersker har ikke fået lønstigningerne centralt. Det har blandt andet betydet, at de skifter job hele tiden for at stige i løn, og det kan jo ikke være i arbejdsgivernes interesse', siger Ola Carnelid.

Købt til Lolland

De første tal for lønudviklingen med nye lønformer i Danmark viser, at de første statsansatte på ny løn har fået lønstigninger på 8,6 procent i en periode, hvor de statsansatte på det gamle lønsystem kun er steget med 4,7 procent. Og der er fortilfælde i Danmark for, at fjerntliggende kommuner har købt og betalt lærerne for at slå sig ned. I Nakskov Kommune sidder kultur- og socialdirektør Søren Busch:

'Da jeg kom hertil som nyuddannet lærer, blev vi købt herned. Det var sådan noget med, at man blev ansat per 1. juli, men først tiltrådte 15. august, man fik halv løn, mens man var inde som soldat, og der var en omregningsfaktor, der betød, at fem timer i overbygningen gav løn for seks timer'.

Søren Busch er i dag 55 år, og han er klar over, at der rundt om på Nakskovs skoler sidder en del lærere, som lod sig købe til Lolland samtidig med ham selv, og det betyder, at der om fem-syv år bliver en stor udskiftning i lærerstaben:

'Vi diskuterer selvfølgelig, om vi bliver nødt til at bruge lønnen, men indtil videre har vi fået mange unge lærere hertil ved at holde en god kontakt til Vordingborg Seminarium og forklare dem, at det er vigtigt, at de studerende kommer i praktik på Lolland og ser, hvad vi har at tilbyde. Og vi prøver gennem forskellige projektarbejder at få gjort de unge interesseret i udvikling, så de kan overtage vores stillinger'.

Vestlolland er et område, hvor lærermanglen allerede er reel, men kredsformand Ivar Rasmussen regner nu ikke med, at hans medlemmer kommer til at spinde guld de kommende år.

'I Rødby Kommune er det lykkedes os at få en generel aftale inden for den decentrale løn om, at alle nyuddannede lærere får et ekstra løntrin de første to år - altså omkring 300 kroner om måneden. I Højreby har vi på et tidspunkt haft en lignende aftale, men den var med konkrete navne og faldt derfor væk, efterhånden som de pågældende steg i anciennitet. I Ravnsborg har vi også haft drøftelser, men der har kommunalbestyrelsen lige besluttet, at der skal ryge nogle stillinger. Kommunerne her har ikke ret mange penge', siger han.

Lærermangel i næste årtusinde

Selvom det i kommuner langt fra seminarier og storbyer er blevet umuligt at få uddannede lærere til at påtage sig for eksempel barselsvikariater, er der ikke mangel på lærere i Danmark. Men da over 70 procent af de danke folkeskolelærere er mellem 40 og 60 år, og elevtallet i folkeskolen stiger med over 100.000 elever i løbet af de næste fem år, så venter de offentlige arbejdsgivere en egentlig mangel på lærere i årene fra 2001 til 2005. Selvom seminarieoptaget er steget, vil der ifølge de seneste tal i rapporten 'Udviklingstendenser på det offentlige arbejdsmarked' fra oktober 1999 på landsplan være et par tusinde lærere for lidt i forhold til efterspørgslen i de første år af det nye årtusinde.