Folkeskolens leder:

Tilsyneladende succes

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Officielt står CVU for Centre for Videregående Uddannelse. Men når man læser det lovudkast, som er sendt til høring frem til den 13. december, kunne man få den idé, at CVU i virkeligheden står for Centrenes Vilde Udvikling. Formålet er blandt andet at skabe stærke, selvstændige uddannelsesmiljøer, men flere paragraffer i forslaget ligner nærmere noget fra en lov om SRN, Seminariernes Reelle Nedlæggelse.

Under alle omstændigheder går det stærkt.

I januar 1998 foreslog daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen i redegørelsen 'Det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner', at lærer- og pædagogseminarier og andre uddannelsesinstitutioner på frivillig basis kunne danne regionale centre. Formålet var ikke klokkeklart, men det fremgik, at der i Danmark er langt færre studerende per uddannelsesinstitution end i andre lande, 'vi normalt sammenligner os med'.

Enhver, der blot følger overfladisk med i, hvad der foregår på Christiansborg og omegn, véd, at kaserne- og seminarienedlæggelser regnes for noget af det farligste, fordi de kan true - og kan trues af - lokale folketingsmedlemmer på tværs af partiskel. Derfor har CVU'erne fra begyndelsen været pakket ind i besværgelser om regionale hensyn. Men selv om der bruges mange og andre ord på det, så blev frivilligheden kraftigt tonet ned i Margrethe Vestagers 'Redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur', som kom for et år siden, og i ministerens 'Uddannelsesredegørelse 1999' hed det så, at der i det lovforberedende arbejde indgik 'overvejelser over, hvilke ledelsesmodeller der kan sikre den rette balance mellem en dynamisk CVU-ledelse og sikring af partnerinstitutionernes identitet og handlerum'.

Nu ligger forslaget her. De 18 lærerseminarier og de 32 pædagogseminarier skal fusioneres i centre. De enkelte seminarier kan have en lokal studierektor og studiebestyrelse, men beslutningsmagten samles hos CVU'ets rektor og bestyrelse, der får ansvaret for de fremtidige udnævnelser og afskedigelser.

Man har dog fundet en opgave til den eventuelle lokale studiebestyrelse, der skal 'værne om og udvikle den identitet', som måtte udtrykkes i et særligt idégrundlag, en særlig tradition, faglig profil eller lokal tilknytning. Seminarierne får frataget deres økonomiske grundtilskud, også det skal CVU'et have.

Det fremgår af lovforslaget, at CVU-bestyrelsen kan få undervisningsministerens godkendelse til at lukke seminarier; den eventuelle lokale studiebestyrelse skal blot høres.

Man regner med at opnå en rationaliseringsgevinst i løbet af en treårig etableringsperiode.

Det er svært at se, om det er ud- eller afvikling. I hvert fald kan det være gavnligt at repetere formålet og minde om udgangspunktet:

Formålet er, står der, '. . . at etablere stærke, selvstændige og profilerede videregående uddannelsesmiljøer, der er placeret i alle dele af landet'.

Og udgangspunktet var en sammenligning med andre lande. En rapport, som Evalueringsinstituttet har afleveret til Undervisningsministeriet, beskriver disse landes erfaringer. Man er kommet længst i Holland, hvor man har været i gang i to år. Instituttet refererer, at der 'tilsyneladende er bred enighed om, at fusionsprocessen i Holland har været en succes'. Men, skriver man, 'direkte adspurgt om, hvorvidt målene for restruktureringen var nået', tilkendegav alle, at 'ingen af dem kunne dokumentere, om processen havde ført til mere effektive institutioner, bedre udnyttelse af ressourcerne eller for den sags skyld højere kvalitet i uddannelserne'.

-th

- eller for den sags skyld højere kvalitet i uddannelserne