Hvis de læsesvage elever skal have mulighed for at følge med i de fag, hvor læsefærdigheder er en forudsætning for at tilegne sig det faglige indhold, kræver det to ting: en mere fleksibel inddeling af skoledagen og brug af it-programmer til læse- og skrivestøtte. Det er konklusionen på en del af det forskningsarbejde, som forskningsleder Bent B. Andresen sammen med kolleger på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har udført. Han beskriver sit faglige interesseområde som »IT som vilkår for læring«, en formulering, der på den ene side ikke gør tilegnelsen af teknologien til et mål i sig selv, men som man på den anden side kan have stor fordel af, hvis den anvendes rigtigt.

»Min forskning handler meget om, hvordan vi kan sikre, at elever med læsevanskeligheder får udviklet faglige begreber og andre kundskaber«, siger Bent B. Andresen. »Disse elever kan bruge computeren til at få læst teksten op fra for eksempel historie- eller biologibogen. De kan så at sige læse med ørerne i stedet for med øjnene«.

Teknologien til dette formål findes allerede, og takket være en overkommelig pris er den på vej til at blive almindeligt udbredt i folkeskolen. Alle tekster kan formidles til eleverne på denne måde. Er teksten i elektronisk form, skal man bare trykke på start, så bliver teksten læst op. Hvis den findes på trykform, kan teksten scannes ind, og så bliver den læst op. Det giver ifølge Bent B. Andresen kolossale fordele for de elever, der har læsevanskeligheder eller er decideret ordblinde. De er ikke længere afskåret fra at få præcis de samme oplevelser af faglig art som de øvrige elever. DPU-forskerne er i gang med to projekter, der viser, at teknikken kan bruges med stor succes ude i skolerne.

Intelligent ordbog

I forhold til den anden kulturteknik, skrivning, viser deres forskning, at eleverne har stort udbytte af stavestøtte på computeren gennem de såkaldte prædiktionsprogrammer, som svarer til mobiltelefonens intelligente ordbog. Skriver man to-tre bogstaver, foreslår den et ord. Derved får eleverne overskud til at interessere sig for andre virkemidler i teksten såsom ordforråd, disposition og brug af billeder.

Eleverne siger, at de bruger disse programmer ved alt skriftligt arbejde rapporter, stilskrivning og så videre. De bruger også stavekontrollen. Når de har skrevet noget, får de det læst op af computeren, så de hører, om det, der står, er det, de havde tænkt sig, der skulle stå. Bent B. Andresen fortæller, at lærerne, der har været med i forsøget, siger, at teknikken flytter fokus fra grammatikken om ordets endelser er rigtige og sådan noget. Teknikken giver eleverne mod på at bruge flere forskellige ord, og det giver dem et større ordforråd og ordforbrug.

»Svage stavere har en tendens til at køre på nogle ganske få ord, som man ved, man kan stave. Eleverne får nu større overskud til at udtrykke sig mere varieret og nuanceret«, konkluderer han.

»Nogle elever, som har brug for det, kan læse med ørerne, og de andre med øjnene. Mange elever vil gøre begge dele. Vores forskning viser, at et vigtigt biprodukt ved metoden er, at mange elever har gavn af at lytte til teksten, samtidig med at de følger med på skærmen. Det betyder en klar udvikling af deres læsefærdigheder«.

Disse programmer er helt konkrete eksempler på, at man ved forholdsvis enkle midler kan øge skolens rummelighed, mener forskningslederen, der opfordrer alle skoler til at lægge en strategi for, hvordan it-støttet læse- og stavestøtte konkret kan indarbejdes i de it-planer, som 94 procent af landets folkeskoler allerede er omfattet af.

Bent B. Andresen mener, at fornuftig anvendelse af it i undervisningen også er vigtig i forhold til skolens rummelighed. Han gør opmærksom på, at alle elever har et rationelt syn på verden, selv om det ikke er sikkert, at det ser sådan ud, når man kigger på det udefra. Men hvis en elev med vilje vælter bagover på stolen og tager en kammerat med i faldet og derved skaber kaos, kan det være en yderst rationel handling, der har til formål at forhindre, at eleven får stillet et fagligt spørgsmål af læreren, som han ikke kan svare på, og dermed lide nederlag. Det mest ubehagelige for en elev er nemlig at tabe ansigt over for kammeraterne. Og det er dem, eleverne lærer mest af.

»Vi vil gerne tro, at de lærer mest af lærerne eller forældrene, men de vil først og fremmest gerne være på højde med situationen i forhold til kammeraterne. De ønsker ikke, at der bliver grinet af dem, fordi de ikke kan svare. Hvis vi med de nye it-hjælpemidler giver de elever, der nu larmer, de samme faglige indtryk som de øvrige, vil de ikke have problemer med at være med i klassens fælles drøftelser. Det er ingen patentløsning, men nogle problemer undgår vi altså, når eleverne føler, at de er på højde med situationen, og de får faglige udfordringer, som de magter, som er passende i forhold til deres før-viden, deres forudsætninger og deres læringspotentialer«, mener han.

folkeskolen@dlf.org