På bordene i klassen står de grå computere på størrelse med en grundbog i matematik spredt rundt i lokalet. Eleverne sidder i grupper og arbejder på det seneste projekt en web-avis og papiravis med emnerne tro, håb og eksistens.

Siden eleverne gik i 6. klasse på Hedelyskolen i Greve, har de lavet stort set alt deres skolearbejde på de bærbare computere. Den trådløse opkobling til internettet gør det muligt for dem at arbejde alle steder på skolen, hvilket i høj grad understøtter projektarbejdsformen i folkeskolen.

Selv synes de, at de er flere skridt foran deres jævnaldrende.

»Det er en lettelse altid at lave blækregning på computeren. Jeg bruger mere tid på at regne, fordi jeg skriver det direkte ind. Hvis jeg brugte kuglepen, blev jeg nødt til at begynde forfra, hvis jeg begik en fejl. Nu kan jeg bruge tiden på at gøre udregningerne bedre«, siger Anne-Sofie Simmelsgaard.

»Vi har helt klart et forspring i forhold til andre unge. For mig handler det om, at jeg skriver mere, end jeg ellers ville have gjort. Jeg er ordblind, så det at skrive på computer har givet mig lyst til at skrive. Andre har lettere ved at læse det, jeg skriver, og rette det, når det er på computer«, siger Christian Rasmussen.

»Jeg er sikker på, at vi skal hjælpe de andre, når vi kommer på gymnasiet. I mange klasser laver de en planche, når de fremlægger. Vi fremlægger i PowerPoint og får dermed mulighed for flotte grafiske fremlæggelser«, mener Nell Krogh Larsen.

Deres lærer Michael Scharff har været med, siden klassen begyndte samarbejdet med Hewlett-Packard og netværksleverandøren Cisco.

»Egentlig er det meget banalt. Det er det at skrive på computeren og regne i regneark, som vi bruger mest. Og så handler det om, at vejen til informationer er blevet meget kortere. Vi skal ikke vente på, at bogen kommer hjem fra biblioteket, vi søger informationerne med det samme«, siger han.

Umiddelbart har klassen ikke brugt mange enkeltstående programmer. Michael Scharff tror, at fremtiden for it-baserede undervisningsmidler er i bøger, der spiller op til mulighederne på internettet.

»De programmer, hvor man træner, at to plus to er fire, får vi ikke meget ud af at bruge. De undervisningsprogrammer, som jeg satser på, lægger mere op til at bruge nettet. Jeg tror, det vigtigste er de pædagogiske former, som programmer bruges på. Vi bruger meget projektformen, og der er it næsten uundværligt«, mener han.

Krav til lærerne

De tre elever er enige om, at eleverne i 9.a stiller store krav til lærerne.

»Lærerne skal sætte sig ind i, hvad det er, vi kan, og hvilke muligheder der er for det enkelte fag, når vi nu har computerne. De skal være forberedte på, at vi bruger dem hele tiden. Undervisningen skal simpelthen laves om i forhold til det, de er vant til«, mener Christian Rasmussen.

»Det er en ny kultur, som allerede var begyndt hos os, inden vi fik computerne. Lærerne var ikke lige så gode som os i begyndelsen. Det var en lidt mærkelig situation. Men de kom hurtigt efter det. Senere har det betydet meget, at nye lærere i klassen var indstillet på, at vi er en it-klasse. Vi fik en tysklærer i 7. klasse, som slet ikke ville bruge computerne. Men det fungerede slet ikke. Senere fik vi en ny tysklærer, som var mere it-interesseret«, siger Nell Krogh Larsen.

»Det betyder ikke så meget, om lærerne kan betjene en computer. Men det betyder meget, at de har lyst til det. Hvis de ikke har det, fungerer det ikke. I begyndelsen skulle mange af lærerne hjælpes meget. Det har jeg brugt meget tid på«, siger Christian Rasmussen.

Michael Scharff har været lærer i 26 år. Han mener, at det er en stor udfordring for lærerne at undervise i it-klassen.

»Jeg havde ingen forudsætninger. Det handler om at give slip og gå fra kontrol til kaos. Vi blev nødt til at bryde tingene op. I begyndelsen var det håret lige op i luften og behov for middagssøvn hver dag. Men efterhånden opstår der alligevel automatikker, og man begynder at få overskud til at søge efter erfaringer andre steder fra. Pludselig kan man finde undervisningsforløb, som er udviklet i Harboøre, som er helt fantastiske. Og man kan tage dem uden problemer, fordi de ligger tilgængelige på nettet. Så begynder det at bliver sjovt«, siger han.

»Lærerne på skolen ved godt, at der hersker nogle anderledes principper i den her klasse. Jeg forstår godt, når den nye matematiklærer kommer og spørger om, hvordan han skal gribe det an. Men det skal han ikke få koldsved over. Ungerne kan det. De ved, hvordan man skal gøre det praktiske. Han skal komme med undervisningsforløbene«, siger Michael Scharff.

Det handler blandt andet om at lave projekter og bruge lærebøger, som lægger op til, at eleverne bruger nettet. Samtidig skal eleverne også i højere grad lære at være kildekritiske og benytte sig af sider på nettet, som de stoler på.

Michael Scharff understreger dog, at lærerne havde været bedre stillet, hvis de havde et pædagogisk it-kørekort. Men det er først nu, lærerne i Greve begynder at komme på it-efteruddannelse.

»Det har været den hårde skole. Det har taget mig tre år at nå til, hvor jeg er nu. Hvis man havde puttet penge i efteruddannelse, så havde det ikke taget så lang tid«, siger han.

mbtrier@dlf.org