Soldaten i baghaven

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Soldaten i baghaven' er en ny internet-fortælling for børn om Danmark anno 1945 og samtidig en online-udstilling af klip fra dansk kulturhistorie.

Historien handler om nutidsdrengen Osvald, der på mystisk vis havner i 1945, hvor han blandt andet møder pigen Inger, der leder efter sin forsvundne mor. Via tegningerne i historien kan man også klikke sig frem til filmklip, musik, foto og meget andet fra 1945 hentet i en lang række museer og samlinger. For eksempel Dansk Folkemindesamling, Det Danske Filminstitut og Nationalmuseet.

Ideen med 'Soldaten i baghaven' er at skabe direkte og oplevelsesorienteret kulturformidling til børn fra ni til tolv år. Fortællingen er skabt i samarbejde mellem Kulturnet Danmark og Kulturrådet for Børn, og den havde premiere den 6. november på www.Soldatenibaghaven.dk

Powered by Labrador CMS