Frihed skal man lyve, råbe, skrige og slå for at få en lille bid af.

Sådan er det for flere af de 16 9.-klasse-piger, ligestillingsminister Lotte Bundsgaard mødte fredag i forrige uge på en folkeskole i en stor by et sted i Danmark. Pigerne har det til fælles, at de alle er døtre i familier med en anden etnisk baggrund end dansk.

'Hvis de skal fortælle ærligt om, hvordan de lever, bliver de nødt til at være anonyme. En af pigerne vil fortælle om, at hun ingenting må. Hun ryger. Hvis hendes far vidste det, så ville han tæske hende', forklarer læreren.

Lotte Bundsgaard har sagt ja tak til lærerens invitation, fordi hun mener, at det er vigtigt at møde folk med en anden etnisk baggrund end dansk.

'Det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi sikrer, at danske piger - uanset om deres forældre kommer fra Mellemøsten eller Vestjylland - selv kan bestemme, hvordan de skal leve', siger hun til pigerne i klassen.

Læreren ønsker, at pigerne skal fortælle ministeren, hvordan de har det - for ministeren kan gøre noget. Hun beder en af pigerne om at fortælle om sin dag.

'Jeg vågner, så skændes jeg lidt med min far. Så går jeg i skole. Jeg fortæller mine forældre, at jeg går i skole to timer ekstra hver dag. På den måde får jeg nogle timer, hvor jeg kan se mine veninder. Når jeg kommer hjem, sætter jeg mig ind på mit værelse. Jeg må ikke gå nogen steder. Min mor ringer hele tiden hjem fra arbejdet, og hvis min lillebror er hjemme, beder hun ham om at holde øje med mig. Han er ni år gammel'.

Som et fængsel

'Jeg kommer aldrig ud. Jeg må ikke gå i biografen. Jeg må ikke besøge veninder. Derfor pjækker jeg nogle gange for at ordne nogle venindeting - men det er mest i gymnastiktimerne. Min far vil ikke have, jeg står og kigger ud ad vinduet, så sender han min lillebror ind på værelset for at holde øje med mig', siger pigen, der har tegnede sorte streger om øjnene og en lysende blå sweater på.

'Min mor har fundet ud af, at jeg ryger. Da hun opdagede det, sagde hun, at jeg ikke måtte gå i skole mere. Så skulle jeg bare gå hjemme hele dagen, men hun sagde ikke noget til min far. Det ved hun godt, hun ikke skal, for så slår han mig. Og hun fortrød, hun havde sagt, at jeg ikke måtte gå i skole', siger hun. Selv om hun fik frataget sin sidste rest af frihed, ville hun ikke stikke af. 'Så måtte jeg bare sidde derhjemme', siger hun og trækker opgivende på skuldrene.

Ved siden af hende sidder en pige klædt i sort med tørklæde på.

'Men det handler om tillid. Sådan er der ikke mange, der har det. I min familie har vi tillid til hinanden. Når jeg bliver to timer længere på skolen, går jeg også på biblioteket og på ungdomsskolen. Når jeg kommer hjem, siger jeg, hvor jeg har været. Du skulle ikke have løjet fra starten', siger hun.

Pigerne er tydeligt delt i to. Der er en stor gruppe, som synes, at deres families begrænsninger er for store, og der er en mindre gruppe, som slår stærkt på, at de selv vælger begrænsningerne som en konsekvens af koranen. Nogle af pigerne har tydelige grænser for, hvornår forældres og brødres overvågning vil få dem til at stikke af. Andre er mere stille og parate til at acceptere.

Historierne kommer fra alle sider i klasseværelset. Pigerne er højrøstede, og de fleste vil gerne fortælle Lotte Bundsgaard, hvordan de har det.

'Jeg var tæt på at blive gift med en fra Tyrkiet. Men det ville jeg ikke. Vi var givet væk til hinanden, dengang vi blev født. Jeg undgik det ved at råbe og skrige. Jeg skubbede hårdt til min far, selv om han havde dårlig ryg, for jeg ville ikke giftes'.

'Hvis mine forældre ville gifte mig væk, så ville jeg stikke af', siger en.

'Hvor ville du gå hen?', spørger læreren.

'Til en lærer'.

Stokkeslag for et 6-tal

'Jeg synes, det er vigtigt, at man stiller nogle krav. Hvad kan I selv gøre?', spørger Lotte Bundsgaard.

'Demonstrere', siger en pige, 'eller i hvert fald holde et møde, hvor forældrene og pigerne kommer herhen og snakker om det'.

'Nej, det skal vi ikke. Jeg hader allerede forældremøder. Jeg får et sekstal i dansk hver eneste gang. Når vi så kommer hjem, så får jeg så mange bank. Min far har altid sin stok med sig, og den slår han mig med. Vi skal ikke have nogle møder', siger en tyrkisk pige bestemt.

Læreren har været på skolen i 24 år. Hun mener, at skolen begår en fejltagel-se, fordi den ikke kræver mere af forældrene, allerede når børnene begynder i skolen.

'Når vi får problemer i 8., 9., 10. klasse, så er det selvfølgelig opdragelsens skyld, men det er også vores egen skyld, at vi ikke har sat ind før. Vi kan godt kræve, at pigerne skal have kristendom. At de skal på lejrskole, og at det er en undtagelse ikke at komme med. I dag er det en undtagelse, at de kommer med', siger læreren.

Læreren fortæller om en nyligt overstået studietur.

'Jeg tog rundt og snakkede med jeres forældre. Alligevel var der kun fire, der fik lov til at komme med. Og for at få dig med', siger hun og kigger på pigen, der overhovedet ikke må gå ud om eftermiddagen, 'blev jeg nødt til at love, at jeg ville være sammen med dig hele tiden. At jeg ville sove sammen med dig, men så fik du også lov'.

'Da jeg fik hende med, vidste jeg også, at jeg stod med et kæmpeansvar. Den eneste årsag til, at forældrene sender hende med, er, at de stoler på mig. Det sætter mig i et kæmpe dilemma. En dag var fire piger væk i halvanden time. Jeg når at ringe hjem til den enes forældre. Så kommer de ind og bliver ligblege, da de hører, jeg har ringet. De ved, at de nu får endnu strengere regler. De prøver at overtale mig til at ringe hjem til forældrene og sige, at de var til tandlæge. Vi bliver enige om, at jeg ringer hjem og siger, at de siger, at de har været til tandlægen. Men det er løgn. Og det er et dilemma at bevare tilliden til både forældrene og børnene', siger hun.

Kontakt på hjemmeside

Lotte Bundsgaard takker, fordi de har fortalt hende deres historier.

'Det er godt at have med, når man skal lave lovgivning. Selv om det her er svært at lovgive om', siger hun. Hun opfordrer pigerne til at kontakte hende på hendes hjemmeside, hvis de vil sige noget, som de ikke turde sige, mens de andre var der. Mange af pigerne går op og giver hende hånden til farvel.

'Jeg får noget ud af at være her. Jeg tager meget ud og taler med folk, der har en anden etnisk baggrund. Jeg tror, det er vigtigt at tage ud og møde mennesker. Det er svært at lovgive om. Men jeg vil gerne være med til at sætte fokus på problemerne og få dem til at snakke om, hvad der skal til for eksempelvis ikke at ende i et tvangsægteskab', siger Lotte Bundsgaard.-

Møde med minister

De går på en skole i en stor by et sted i Danmark. De er alle piger i niende klasse. Deres forældre er født i et andet land end Danmark.

Deres lærer har inviteret by- og boligminister og minister for ligestilling, Lotte Bundsgaard, for at hun kan få et indtryk af, hvilke problemer pigerne kæmper med i deres hverdag. Folkeskolen har også fået lov til at komme med, hvis vi ikke skriver, hvilken skole mødet foregår på, eller hvad pigerne og læreren hedder.