Skolebibliotekarens nye rolle

Nye krav til skolebibliotekaren, når der skal købes bøger

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolebibliotekaren skal have mod til at blande sig, når de enkelte lærerteam planlægger undervisningen. Det er nødvendigt, når bibliotekaren skal prioritere bogindkøb.

Det mener pædagogisk konsulent Anni Riisgaard. Hun er ansvarlig for tilrettelæggelsen af skolebibliotekaruddannelsen på Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

'Formidling til lærere har ikke tidligere indgået i skolebibliotekaruddannelsen. Derfor opfattes det som nyt og svært af mange. Men eftersom det er vigtigt, at indkøbene sker i samarbejde med kollegerne, må bibliotekarerne finde en måde at håndtere dette på. En god metode kan være at gå ind i skolens fagudvalg og være opsøgende - både i forhold til at afdække, hvilke ideer lærerne har til undervisningsforløb, og i forhold til at finde frem til egnede materialer'.

Skolebibliotekaruddannelsen har ændret karakter, siden skolebibliotekerne kom ind under skoleloven i 1993.

Tidligere hørte de under biblioteksloven og havde først og fremmest til formål at lede eleverne frem til den gode litteratur. Skolebibliotekaren var derfor en smagsdommer, og indkøbene til hylderne blev foretaget under hensyntagen til hans eller hendes gode smag, fortæller Anni Riisgaard.

I dag sorterer skolernes undervisningsmidler under skolebiblioteket, og i henhold til skolelovens paragraf 19, stykke 2, skal skolebiblioteket 'yde vejledning i brugen heraf'.

'Dette har givet bibliotekaren en helt anden rolle', siger Anni Riisgaard. 'For hvis man skal yde vejledning i brug af undervisningsmidler til bestemte undervisningsforløb, bliver man en central deltager i de enkelte teams planlægning af undervisningen. Omvendt bør den konkrete undervisnings behov for materialer afspejle sig i bibliotekets indkøb. Her er lærerteamenes årsplaner et godt arbejdsredskab for skolebibliotekarerne'.

Med begrænsede resurser kræver indkøbene en balancegang, der ikke er helt enkel.

'Nu er skolebibliotekerne forpligtet af undervisningen, der igen er forpligtet i forhold til det enkelte barns behov. Derfor må der være et bredt udvalg af mate-riale inden for de emner, der arbejdes med', siger Anni Riisgaard.

Hun vil ikke afvise, at man på skolerne på længere sigt må tale sig til rette omkring, hvilke emner man ønsker at undervise i. Budgetterne vil simpelt hen ikke kunne bære anskaffelse af alt, som lærerne kunne ønske sig at undervise ud fra.

Samtidig bevirker kravet om bredde, at man ikke kun vil kunne anlægge kvalitetskriterier ved anskaffelsen. Materialernes anvendelighed må også vurderes. Selv den type letlæsningsbøger, som tidligere undervisningsminister Bertel Haarder karakteriserede som 'hø på hylderne', vil i nogle sammenhænge have sin berettigelse i forhold til at skabe læselyst og bevare læseglæden blandt de elever, der ikke magter de vanskeligere fagbøger. Omvendt må man også være opmærksom på, at mange materialer kan anvendes på flere planer. For eksempel kan en vanskelig fagbog om ørne give indsigt og oplevelser til små eller læsesvage elever, hvis den er godt illustreret, mener Anni Riisgaard.

tonny

Powered by Labrador CMS