Der er ingen, der overordnet synes at tage ansvar for, at landets skoler er velforsynede med undervisningsmidler, mener Kaare Øster, konsulent ved Amtscentret for Undervisning i Århus Amt.

'Der udkommer mange materialer, men det minder ofte om spredt fægtning. Det er ikke det rigtige, der kommer på alle områder. Inden for de store fag udgiver forlagene gode og solide materialer, der forsøger at leve op til læseplanernes krav. Men skal skolerne dække sig ind med tidssvarende materiale, er det en meget stor investering', siger han.

En af konsekvenserne af de magre vilkår i branchen er, at materialerne i det store og hele udarbejdes af forfattere, der har været med på området i mange år. Der er ikke mange nye lærere, der vil stille op på de vilkår, som forlagene tilbyder, og Kaare Øster påpeger, at det på længere sigt kan blive vanskeligt at finde ildsjæle, der vil være med til at udarbejde materialer, bare fordi det er sjovt.

Mangler basismateriale

'I nicheområderne er det temmelig tilfældigt, hvilke emner der dækkes ind', mener Kaare Øster. Miseren tilskriver han, at oplagene efterhånden er så små, at forlagene ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Derfor kommer man i den situation, at der på mange skoler for eksempel mangler basismaterialer til natur/teknik.

'Lærerne tager ofte et emne op, som isoleret set kan være fint nok, men som eleverne ikke kan få placeret i den rette sammenhæng, fordi de mangler systematisk undervisning i fagets grundbegreber'.

Kaare Øster medgiver, at problemet også hænger sammen med fagets bemanding, da en til to timer i natur/teknik ofte bruges som jokerkort i fagfordelingen og ofte havner hos klasselæreren uanset dennes forudsætninger for at undervise i faget. Og det er synd, at det faglige grundlag på naturfagsområdet ikke bringes i orden, mens eleverne går i 1. til 6. klasse, mener han.

Hvis læreren er dygtig nok og har den faglige indsigt, kan materialerne findes, men de skal udvælges med omtanke, siger Kaare Øster og nævner som eksempel emnet ulandsformidling.

'Der findes masser af materialer fra forskellige organisationer, men fælles for mange af dem er, at de er udarbejdet ud fra organisationens behov, ikke ud fra skolernes. Ofte ser man materialer, der er produceret af ildsjæle med det formål at dokumentere deres egen virksomhed, men som ikke indtænker læseplaner og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det ville være rart, hvis der foregik en bedre koordinering med fagfolk, så man ikke spildte en masse kræfter på at producere noget, der ikke bliver brugt. Mange organisationer - også inden for andre områder - tror, at de hver for sig har opfundet den dybe tallerken. Men de fleste er ikke særlig gode til hverken at tilrettelægge efter målgruppen eller at kommunikere deres budskab ud. Det giver desværre en masse spild'.

Det frie initiativ hersker

De såkaldte timeløse fag er ofte henvist til at benytte sig af materialer, der er produceret af andre end professionelle undervisningsmiddelforlag. Det drejer sig ofte om organisationer eller kommercielle producenter, hvilket Kaare Øster ikke i sig selv har noget imod, for private firmaer, der vil på banen, ved godt, at de skal være tilbageholdende med egenprofilering, og samtidig har de råd til at betale folk med pædagogisk indsigt for at udarbejde materialerne. Men det er meget individuelt, hvad lærerne får fat i, påpeger han. Og det er uheldigt:

'For tiden foregår der en debat om seksualundervisningen, der beskyldes for ikke at have flyttet sig de sidste 20 år. I en sådan situation er det ikke så godt kun at være henvist til, hvad firmaer og private foreninger finder det for godt at udgive'.

Også på andre områder er der en risiko for, at de timeløse fag bliver stedmoderligt behandlet:

'Ifølge læseplanen for erhvervsorientering skal arbejdsmiljø indgå i undervisningen helt fra 1. klasse. Men det er helt op til læreren at finde eller fremstille materialer om dette emne'.

'Vi er i et vadested mellem bogen og de netbaserede læringssteder. Skolernes maskinpark er efterhånden på plads. Men der findes ikke så meget endnu, der kan give den indhold. I min ideale forestilling om fremtiden kan lærerne kombinere bøger og netbaserede undervisningsmidler, men der er ingen forlag, der endnu ved, hvordan man skal skabe sig en levevej ved at udarbejde netbaserede læringsmidler', siger Kaare Øster.-

Anmelderen

Ved at klikke på anmelderens navn under anmeldelserne på www.folkeskolen.dk kan man læse en kort beskrivelse af hver enkelt anmelders baggrund og fagområde. Om Kaare Øster står der: f. 1950

Anmelderområder: Natur/teknik, geografi, biologi, lejrskole, miljøundervisning, ulandsformidling, globalundervisning, IT og fag.

Lærereksamen 1974 - linjefag: Geografi, biologi.

Lærer, pædagogisk konsulent ved Amtscentret for Undervisning i Århus Amt

Publikationer: Artikler og læringsmidler til naturfag som fagforfatter.

I Folkeskolen har man gennem mange år kunnet læse hans anmeldelser inden for det område, der med et lidt forældet, men meget praktisk ord kan kaldes orienteringsfag.