Bevar os vel

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hermed tanker før at vi skal selvangive

vores skat!!! Er vi mon hamrende naive?

For blandt andet er der fradrag, som bør gives

til hver lærer, når der på computer skrives.

Vi skal alle gå på SkoleKom derhjemme.

Dette vil vor skolegerning nemlig fremme,

og på internettet skal vi nu studere,

øve os i Word og ku' kommunikere

med den store verden, skrive mails og mere,

og i nyt computergrej vi investerer.

SDN og alt det andet må vi eje,

og vi opdaterer, følger nye veje,

og vi printer ud. Det koster blækpatroner.

Alt skal vi betale af vore egne kroner.

Der skal skrives sedler, oplæg og papirer

til forældre og elever, men vi tier

blot og knokler løs, udskriver,

mens at løn og skat på samme sted forbliver.

Der er sket en del fra dengang, hvor en lærer

brugte bare kridt og tavle. Vi må bære

hver en udgift selv. Vi mangler sgu debatten:

IT-udgift bør vi fradrage før skatten!

Fru Fischer