Vi har spurgt godt 1.000 elever i 6. klasse om deres vurdering af miljøet i skolen - sådan i bred forstand. Det er elever fra 51 klasser ud over landet. Og hvad siger de så? De siger, at det bedste ved skolen er at være sammen med kammerater, selvfølgelig også at man får lært noget og bliver klogere. Men det er det sociale liv i skolen, som langt de fleste elever prioriterer højt som det gode ved skolen. Og det er jo egentlig ikke nogen dårlig information til skolemyndighederne - bestyrelse, lærere og ledelse. For det kan der gøres noget ved, uden at det koster en krone. Den sociale dimension i børns liv i skolen handler om værdier, normer, ansvar, forpligtelser - og fællesskab. Børn vil det gerne, de beder om det - hvad venter vi så på?

Eleverne i 6. klasses børnepanel sagde også meget andet om deres miljø. Og det er ikke nær så billigt at få rettet op på. En tredjedel siger, at deres klasselokale rent fysisk er ringe med dårlig udluftning, dårligt tilpassede møbler, uæstetisk. Et stort flertal fortæller, at de i frikvartererne opholder sig på gangene eller inde. Skolegården kan mange af dem ikke lide at være i, blandt andet fordi 'man hele tiden er bange for at få en bold i hovedet'. Men værst er det på toiletterne. For en del elever er de så ulækre, at de simpelthen gør alt for at undgå at komme der - der stinker, 'der er tis over det hele', låsene virker ikke, der er vand på gulvet og skrevet på væggene. Badeforholdene på skolen er bedre, men bestemt ikke noget at råbe hurra over efter elevernes mening. Det samme gælder spiseforholdene.

Selvfølgelig får skolemiljøet ikke dumpekarakter. Det ville også være absurd, hvis det var tilfældet. Men vi får noget at vide af eleverne, som vi bestemt godt kan bruge i vores videre overvejelser over, hvordan vi kan skabe en bedre skole i alle henseender. Altså også en skole, hvor børn lærer mere - og bedre.

Vi får at vide, at det sociale står over alt andet. Det gør det i børns liv - som det også gør det i voksnes liv. Leve i et fællesskab, hvor man har betydning for nogen og føler, man hører til. Derfor er det sociale og herunder kampen mod mobningen så vigtigt et spørgsmål, som vi kan gå i gang med uden at få pungen op af lommen - overhovedet. Og det sidste spørgsmål spiller jo en ikke helt ringe rolle i næsten alle kommuner.

Men det fysiske miljø, det ser værre ud - og det er jo til syvende og sidst rammen om skolekulturen. Her kommer vi ikke uden om at indse, at der skal investeres - og rettes op på års forsømmelser. Masser af skoler i Danmark er bygget i katederundervisningens tidsalder, det er skoler, der ikke kan leve op til moderne krav til hverken undervisning, projektarbejde eller sociale frirum.

Jeg tror også, at vi må frem til, at børns miljø i skolen bliver lovreguleret. Kald det bare en arbejdsmiljølov for børn. En sådan lov skal selvfølgelig indeholde klare krav, som myndighederne skal leve op til. I april forsøgte Undervisningsministeriet sig med et forslag til en lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Det er et forslag, der er alt for utilstrækkeligt til at dække Børnerådets tanker, blandt andet fordi det ingen økonomiske konsekvenser har, fordi der ingen kriterier er, og fordi det kun skulle gælde for elever og studerende - ikke for børn i institutioner.

Nu har børnene selv fortalt os, hvad de mener om deres miljø. Det kan vi godt bruge til noget konstruktivt. Hvorfor så ikke gøre det - både her og nu og på lidt længere sigt?

Per Schultz Jørgensen er formand for Børnerådet