Vi er ved flere lejligheder blevet spurgt, om lærere ikke vil have højere løn, når vi har argumenteret mod individuel løndannelse. Lad mig straks slå fast, at det vil lærere. Lærerstanden er nemlig ikke højtlønnet.

Så vi arbejder for højere løn og et lønsystem, der svarer til og understøtter den kvalitet og det samarbejde og engagement, der er og skal være i arbejdet i folkeskolen.

Når man ønsker sig et par nye sko, er det enten, fordi de gamle er blevet for slidte, for ubekvemme eller for umoderne. Når man køber de nye sko, er det vigtigt, at man ikke kun falder for den smarte form, men også vælger efter, hvad de skal bruges til, og - vigtigst af alt - de skal være store nok. Der er ikke noget så ubekvemt som at gå i for små sko!

Når vi nu skal drøfte ny lønmodel med medlemmerne, skal vi ikke kun gøre det, fordi det er moderne, men ud fra, om vi kan se fordele i et nyt lønsystem.

Kan vi tegne en model med gennemskuelige og objektive kriterier, der i højere grad end den nuværende tilgodeser og understøtter den pædagogiske udvikling, ligestillingsaspekter og den personalepolitik, som vi kan forvente og forlange i folkeskolen? Og frem for alt en model, der tilgodeser kerneydelsen i skolen, nemlig undervisningen?

Det er det, vi skal debattere med medlemmerne i perioden frem til opstilling af overenskomstkrav. For ideerne i en eventuel ny lønmodel skal være kendt og anerkendt af medlemmerne. Ellers vil den skabe utryghed og modvilje.

En ny lønmodel skal være en fordel for medlemmerne. En fordel, der skal kunne ses og mærkes. Skulle vi kunne forvente årets tilbud i store sko med den rigtige pasform med store omklassificeringer til en lav pris, så tager vi da gerne den mulighed ind i debatten.