Mange kommuner målsætter allerede i dag arbejdet på skoleområdet, men det, vi måske mangler, er at finde metoder til at finde ud af, om vi når vores mål. Evalueringen er en af de ting, som jeg tror får en meget stærk placering i det arbejde, der skal foregå de næste par år.

Sådan sagde undervisningsminister Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre) på et pressemøde i sidste uge, hvor han sammen med formanden for Danmarks Lærerforening Anni Herfort og formanden for Kommunernes Landsforening Evan Jensen præsenterede udviklingsprogrammet 'Folkeskolen år 2000'.

De tre parter har i fællesskab udarbejdet otte overordnede punkter, som stiller krav til folkeskolens udvikling i de kommende to skoleår. Det er tanken, at programmet skal være et arbejdsredskab for de enkelte skoler, skolebestyrelser og kommuner.

Anni Herfort understregede, at programmet skal være en hjælp til at skabe sammenhæng mellem mål og resultater.

- For mig er det utrolig vigtigt, at det ikke bruges til at hænge nogle ud. Det skal være med til at skabe sammenhæng og klarhed både på skoleniveau og på det kommunale niveau.

Også formanden for Kommunernes Landsforening afviste, at skoler, som ikke levede op til målsætningerne, skulle i 'gabestokken'.

Både Evan Jensen og undervisningsministeren slog fast, at der ikke følger penge med planen. Til det havde Anni Herfort følgende kommentar:

- Jeg er enig i, at vi skal se, om vi anvender de nuværende ressourcer på bedst mulig måde. Men det er vigtigt at understrege, at selv om der ikke er penge i planen, så er det stadig den enkelte kommune, der har ansvaret for økonomien og kvaliteten. Og når man ser på sammenhængen mellem mål og midler, så er der jo ikke noget forbud imod, at en kommune anvender flere ressourcer på skoleområdet.

Hun karakteriserede de otte fokusområder som en hjælpende hånd til lærerne, men mener ikke, at det rækker til et mærkbart kvalitetsløft i folkeskolen.

- Landene omkring os opruster voldsomt på uddannelsesområdet. De otte fokuspunkter kan sætte skub i udviklingen, men de alene bringer os ikke i overhalingsbanen i det internationale kapløb. Hvis vi for alvor ønsker et kvalitetsløft, skal der mere til.

Alle tre parter erkendte, at folkeskolens kvalitet ikke altid lever op til forventningerne, og at noget af den seneste kritik har været berettiget, mens andre dele har været usaglige.

- Vi vil i kommunerne gerne kigges i kortene og måles på den kvalitet, vi præsterer i folkeskolen i forhold til de overordnede mål. Men vi har samtidig en forventning om, at denne kiggen over skuldrene vil være præget af saglighed og forståelse for, at det er en udviklingsproces, der er sat i gang, meddelte Evan Jensen.

Også Anni Herfort leverede en slet skjult kritik til dele af pressen.

- Det elendighedsbillede af en folkeskole i krise, der er så udbredt for tiden, har heldigvis ikke meget at gøre med virkeligheden på skolerne.

- Jeg ønsker en fortsat debat, men man har kunnet frygte, at nogle af de politikere, som har stået bag folkeskoleloven, på grund af den voldsomme kritik ville føle sig tilskyndet til at foreslå lovændringer. Derfor er det utrolig vigtigt for mig, at parterne har givet udtryk for, at nu holder vi fred.

Et af de tilbagevendende kritikpunkter - børns læsefærdighed - var også oppe at vende på pressemødet. Hvornår skal børn være i stand til at læse?

Det var et spørgsmål, som alle tre parter var enige om, at man ikke kunne give et præcist svar på.

- Det har meget med den enkeltes modenhed og forudsætninger at gøre. Vi er blevet opmærksomme på, at der skal en forstærket indsats til, og at det er en fordel for hele skolens virksomhed, hvis eleverne tidligt i skoleforløbet bliver i stand til at læse, sagde undervisningsministeren. Og Anni Herfort supplerede:

- Vi synes heller ikke, at man skal sætte et præcist tidspunkt på, men omkring 3. klasse kommer der nogle fag, hvor det vil være en fordel at kunne læse for at få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen.

Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening fortsætter de næste måneder med at konkretisere nogle af de overordnede mål. PåFolkeskolens spørgsmål om, hvordan samarbejdsprojektet til sin tid skal evalueres, svarede undervisningsministeren:

- Jeg har aftalt med folketingspartierne, at de vil blive løbende orienteret om, hvordan det går rundt omkring i landet, og så vil jeg også give Folketinget en redegørelse en gang eller to undervejs. Og så må vi se, når vi når frem til år 2000, om det kniber med at få punkterne realiseret på nogle områder, men vi skal ikke tage sorgerne på forskud.

'Folkeskolen år 2000' Resumé af de otte fokusområder:

1. Kvalitet og udvikling - forventninger og resultater

I år 2000 skal kvalitetsudvikling være udbredt på alle skoler. Den enkelte skoles arbejde med mål og evaluering skal i højere grad beskæftige sig med undervisningen.

2. Udfordringer for den enkelte elev

Lærerne skal med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger samarbejde om undervisningens tilrettelæggelse.

3. Kundskaber og færdigheder

Eleverne skal kunne læse, skrive og regne på et højt niveau. Der er behov for en tidligere indsats i forhold til svage elever.

4. Undervisningsmidler og skolebygninger

Undervisningsmidler og skolebygninger skal tilpasses udviklingen. Lærerne skal have efteruddannelse i informationsteknologi.

5. En god start - det fælles grundlag

Samarbejdet mellem førskoleinstitutioner og skole samt mellem børnehaveklasse, de første klassetrin og fritidsordninger skal styrkes.

6. Forældre og skole

Samarbejdet mellem skole og hjem skal styrkes. Skolebestyrelserne skal støttes i at løse deres opgaver og udfylde deres kompetencer.

7. Ledelse - udfordring og ansvar

Skoleledelsen skal være mere synlig og inddrage moderne principper for ledelse og administration.

8. Målrettet anvendelse af ressourcerne

Nye løsningsmodeller skal sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne.

De otte fokuspunkter er fyldigere refereret i Folkeskolen nummer 37, 1997, side 25.