Droit morale

I slutningen af oktober bragte det blad, du har i hånden, en fængslende reportage om to særdeles erfarne underviseres arbejde med computere i en 6.-klasse på Malling Skole. Begge underviserne har et solidt fagligt forfatterskab bag sig. Derfor var det mildt sagt overraskende at se den ene citeret for følgende replik:

'Børnene finder de tekster og billeder, de scanner ind, i bibliotekernes bøger og opslagsværker . . . Når de er færdige med at bearbejde det, de har hentet ind i computeren, skriver de resultatet ud på papir.'

Hvad mon ophavsmændene til de således scannede og skændede tekster og billeder mener om den praksis? Der findes åbenbart moralbegreber, som forekommer os så eksotiske, at vi ikke engang har gidet finde et dansk navn på dem, blandt dem droit morale. Det indebærer dels, at ophavsmanden har ret til at blive navngivet, dels at værket ikke måændres eller bruges på en måde eller i en sammenhæng, der krænker værkets anseelse eller egenart.

Den pædagogiske praksis i Malling er ikke blot umoralsk - den er tåbelig. Ophavsmænd og forlag lever nu engang af det, bogsalget indbringer. Lærer skolen sine elever, at brugstyveri fra forfattere, illustratorer og forlag er helt i orden, og hvordan man bærer sig ad med at stjæle, er der lagt stærk gift ud for bogproduktionen - ikke mindst i så lille og svagt et bogmarked som det danske.

De to skrivende undervisere virkede ellers kloge og erfarne nok til at vide, at dobbeltmoral ikke er dobbelt så god som moral.

Charivari