Hvis man er forælder til en teenager og ikke har alt for mange penge til rådighed, er det måske en dårlig ide at bosætte sig i Græsted-Gilleleje Kommune i Nordsjælland. Har man postnummer 3250, må man nemlig indstille sig på at skulle punge ud med anseelige beløb til sine børns skolerejser i 9. og 10. klasse.

Kommunen har den regel, at skolerejser ikke betales af kommunen, eller som der står i en af de lokale skolers principsamling: 'Skolerejser - bortset fra diæter til lærerne - er uden udgifter for skolen.'

Hvis man bosætter sig i Albertslund Kommune, er ens pengepung i større sikkerhed. Her lyder reglerne, at kommunen skal betale udgifterne til skolerejser, og at elevernes og dermed forældrenes bidrag kun kan bestå i, at børnene kollektivt tjener lidt penge ved forskellige arrangementer.

For eksempel 10. klasse på Egelundskolen, som hjælper til i Bella Centeret, når der er behov for ekstra arbejdskraft. Men som skoleleder Per Udesen understreger: Indtægterne går til en fælles opsparing, og det kan under ingen omstændigheder komme på tale, at elevernes forældre skal betale til en rejse.

Spændvidden mellem de to kommuner afspejler, at lovgivningen på området bliver fortolket meget forskelligt af kommunerne. Nogle fæstner sig ved, at der i folkeskolelovens paragraf 49 står, at skolegang er gratis. Andre er mere interesseret i, hvad Undervisningsministeriet mener, og det har hidtil været meget svært at finde ud af. Så svært, at Folketingets ombudsmand nu har opfordret ministeriet til at præcisere reglerne.

Græsted-Gilleleje Kommune har i seks-syv år haft den regel, at forældrene kan blive udsat for at få en regning, hvis deres barn skal på skolerejse.

- Det kan kun komme på tale, hvis der er truffet en gensidig aftale mellem forældrene og skolen, siger børne- og kulturchef Poul Kold. Og det kan kun komme på tale i forbindelse med skolerejser - ikke lejrskoler.

- Der er ingen faste regler for, hvor meget forældrene kan blive afkrævet, men jeg vil gerne understrege, at hvis ikke alle er enige om det, så bliver det ikke til noget, og hvis nogle forældre ikke har råd, så handler det bare om at kontakte os. Så betaler kommunen uden at se på opgørelsen fra skattevæsenet, siger han.

Der har været tale om meget forskellige beløb igennem årene. Det højeste blev nået sidste år, da 10. klasse fra Nellerupgårdskolen var i Ghana.

Rejsen alene kostede 7.000 kroner. Dertil kom andre udgifter. Rejsens pris blev påtalt af politikerne.

- Beløbet skal være inden for en rimelig størrelse. Ellers er der ingen regler. Ordningen har kørt fornuftigt i alle årene, men nu vil vi tage den op til drøftelse i børne- og kulturudvalget. Der har været en del blæst om forældrebetaling, så det kan være, at der er behov for en præcisering. Men vi har hele tiden holdt os inden for lovens grundlag, siger Poul Kold.

At der er behov for en præcisering, kan forældreparret Charlotte og Niels Rasmussen, som bor i kommunen, tilslutte sig. De er forældre til Cathrine i 10. klasse på Nellerupgårdskolen, og hun er for nylig blevet opkrævet 3.000 kroner til en skolerejse. Hertil skal lægges 1.700 kroner til kost og et beløb til lommepenge. Tidligere har forældreparret betalt andre skolerejser for hende og hendes søster Signe, men nu siger de stop.

- Førhen troede jeg, at det var helt i orden, at vi skulle betale skolerejser. Det var nemlig, hvad vi fik oplyst af lærere og skoleledelse på forældremøder. Nu er jeg blevet opmærksom på, at der en lang række steder står, at det er ulovligt at opkræve penge til skolerejser fra elever i folkeskolen og dermed fra deres forældre. Græsted-Gilleleje Kommune fortolker oplysningerne anderledes. Jeg prøver at forklare dem, at det er forkert. Derfor har vi deponeret pengene til Cathrines rejse på en spærret bankkonto. Jeg synes, det er fint, hvis skolen vil sende børnene på ferie uden for skoletiden og derfor vil have forældrene til at bidrage, men hvis rejsen er en del af skolegangen, sådan som det er tilfældet, så må det være kommunens pligt at betale. Gør den ikke det, bliver min retsfølelse krænket, siger Niels Rasmussen.

Det er ikke kun forældrenes retsfølelse, der er i fare, når forældrene skal betale til skolerejser. Mange ting er på spil, mener skoleleder Bent Johansen, Sydskolen, Albertslund.

- Skolerejser er en økonomisk set tung del af skolernes virksomhed, og hvis forældrene nøjes med at betale til deres egne børns rejser, kan man sige, at de unddrager sig skat. At det er sådan, det hænger sammen, understreges af, at det tit er i de områder i kommunerne, hvor folk klager over skattetrykket, at forældrene selv betaler skolerejser. Man bør heller ikke se bort fra, at når man lader andre end skolen betale, så vil det altid kunne udvikle sig til pression mod enkelte forældre.

På Sydskolen har skolebestyrelsen tidligere fastholdt, at skolerejser ene og alene betales af kommunen, men inden for de sidste år har man tilladt, at en fond, der opsamler overskud fra arrangementer for hele skolen, uddeler penge til klasser, der har et særligt rejseprojekt. En klasse har i kraft af donationer fra fonden fået rejsemålet ændret fra Bornholm til Prag, og en anden har været på overlevelsestur til Norge.

- Vores skolebestyrelse holder fast ved, at al den slags støtte skal være kollektivt finansieret, men jeg tvivler på, at andre skoler i kommunen håndhæver samme princip. Og på sin vis tror jeg, at det sker med politikernes accept. De siger, at de ikke vil have det, og samtidig lukker de øjnene for, at det sker.

Det er ikke kun uklarhed om gældende love og regler, der er årsag til kommunernes vidt forskellige holdninger til forældrebetaling.

Borgernes økonomiske formåen er forskellig fra kommune til kommune, og det samme er forældrenes krav til de oplevelser, som børn får på en rejse.

På Stormarksskolen i Nakskov oplever skoleleder Søren Hansen, at forældrene lægger et betydeligt pres på skolen for, at børnene skal på nogle gode rejser, selvom pengene ikke altid slår til.

- Der er i stor udstrækning et pres for at kunne give børnene en ordentlig rejse. Vi har omkring 17.000-19.000 kroner til en skolerejse. Det rækker til en tur til Bornholm, men ikke til en tur til Sønderjylland, hvor man skal køre meget i bus. Så siger forældrene: Vi kan sagtens betale 500 kroner. Det kan 85 procent af dem måske, men ikke de sidste 15 procent. I et fattigt område som Vestlolland er det en meget stor belastning for nogle at finde sådan et beløb. Derfor har vores skolebestyrelse indført helt faste regler for, hvor meget forældrene kan komme til at betale.

Reglerne siger, at betaling fra klassekassen og dermed fra forældrene kun må være et supplement til offentlige midler, at de højst må andrage 100 kroner per skoleår, og at en engangsbetaling ikke må overskride 100 kroner om året.

- Vi må aldrig komme i en situation, hvor en klasse sammen med en lærer planlægger et eller andet, der betyder, at hver forælder skal betale 250 kroner inden den 1. Det ligger helt fast, siger Søren Hansen.

Kun en enkelt af de fire folkeskoler i Nakskov - Byskolen - tillader, at forældrebetalingen overstiger, hvad der svarer til ti kroner per barn per måned, og det passer Peter Nielsen, formanden for kommunens kultur- og socialudvalg, godt.

- Vi har ikke fået vedtaget nogle faste regler endnu, selvom vi hen ad vejen har haft klager fra forældre, siger Peter Nielsen. Men i forbindelse med vedtagelsen af skolernes virksomhedsplan vil vi se på det. Min holdning er, at hvis man skal give et undervisningstilbud, så skal det være ens for alle. Vil man have skolerejser, skal de med i budgettet, så de kan blive gratis for forældrene.

Jan Kaare er freelancejournalist.