Klar besked om pension

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

125.000 personligt stilede breve har Økonomistyrelsen udskrevet i den seneste tid, nemlig et til hver enkelt af dem, der optjener tjenestemandspension. Hvert brev indeholder en personlig pensionsoversigt og en pjece med forklaring af oversigten.

- Vi håber, at mange af de aktive tjenestemænd får glæde af oversigten, der viser den fremtidige tjenestemandspension under de nuværende regler, siger underdirektør Lene Larsen fra Finansministeriets økonomistyrelse.

- Det er første gang, staten yder en sådan service, men det bliver ikke sidste gang.

Næste oversigt udsendes i 1999.