Uromagere ud af skolen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis de unge ikke kan opføre sig ordentligt, skal de ud af folkeskolen og anbringes på institutioner, hvor spillereglerne er anderledes. 'De skal ikke mødes af bløde pædagoger, men af hærdebrede, tatoverede typer'. Skolen skal væk fra 'det højt besungne princip om, at alle skal kunne være i folkeskolen', sagde Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, til Politiken den 24. oktober.

Den holdning gentog han på partiets landsmøde sidste weekend, hvor han sagde:

'Der er brug for en ny og mere håndfast pædagogisk linie i skolerne. Hvis børn og unge er voldelige i skolen og ødelægger undervisningen, skal de ud af skolen. I stedet skal de anbringes på særlige institutioner, der er rustede til at håndtere den slags problemer meget håndfast. Vi vil ikke finde os i, at nogle få ballademagere skal ødelægge skolen for dem, der gerne vil lære noget. Nu må vi gøre op med sødsuppementaliteten. Vi vil ikke være til grin'.