'Folkeskolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen'.

Citatet stammer fra én af K.E. Løgstrups sidste forelæsninger, som blev afholdt på Danmarks Lærerhøjskole i anledning af dennes 125-års-jubilæum. Ud af dette citat kan udmøntes begrebet tilværelsesoplysning, viden om, hvad der kaster lys over menneskers liv sammen med og for hinanden, samt om verdens indretning. Når det drejer sig om børn på de yngste klassetrin, opnås denne indsigt bedst gennem fortælling af eventyr, myter, historie og bibelhistorie, især fordi børn ad den vej lettest bliver klar over den nødvendige skelnen mellem ondt og godt, falsk og sandt, og fordi det er dette tema, som de fleste gode og medrivende fortællinger handler om. Med stigende alder skal eleverne stilles over for valgets mange muligheder på grundlag af stillingtagen til gode og dårlige argumenter. På det overordnede plan drejer det sig om at skabe sammenhænge - både i voksnes egen tilværelse og i børnenes tilværelse. Løgstrup udtrykte det på denne måde: 'Jo større sammenhæng, der er i vor tilværelse, desto mere meningsfuld og menneskelig bliver den'. At få øje på sådanne sammenhænge er svært i tider, som er vænnet til at tænke i modsætninger og forenklede alternativer. Sammenhænge følger ikke af sig selv, men kan især skabes ved at arbejde individuelt og i fællesskab med filosofi og etik. I en periode, hvor traditionstab, sammenhængsløshed og orienteringsløshed hører med til en karakteristik af den moderne tilværelse, er det vigtigt at bidrage med skabelse af sådanne sammenhænge. Det er derfor også vigtigt, at der i skolen til stadighed arbejdes med og tages stilling til det værdigrundlag, som arbejdet ønskes baseret på, og at moralske og etiske spørgsmål er i fokus, når lejlighed byder sig, fordi et sådant arbejde har indbyggede sammenhænge. Men lige så vigtigt er det at give børn og unge i skolen muligheder for selv at opleve, at der er vigtige fænomener i deres liv, der hænger samm-en i en helhed. Det kan ske i kraft af en bevidst eller ændret prioritering af livsværdier, større evne til valg og fravalg, øget evne til at leve i nuet og til at planlægge fremtiden, men også øget viden om og forståelse for fortiden, større glæde ved tilværelsens elementære fænomener, bedre muligheder for at indgå i et fællesskab, bedre evne til at kommunikere med sine nærmeste eller færre bekymringer om andres opfattelse.

Vægt lagt på tilværelsesoplysning i skolen kræver ikke ekstra ressourcer eller økonomi, men derimod mod og holdningsændringer, især ved at inddrage disse emner i den daglige undervisning. I et andet kendt citat formulerede Løgstrup det således: 'Det gælder om i undervisningen, at læreren indtager et standpunkt og kommer frem med det. Hvis læreren ikke har et standpunkt og fremsætter det, bliver undervisningen kedsommelig. Der er ikke andet alternativ (. . .) man kan ikke forlange, at en lærer skal tie stille med, hvad han mener om tingene. Hvordan skulle han kunne tie stille med det? Hvis han ikke kommer frem med sit standpunkt, så snyder han eleverne; de har jo dog krav på modstand fra læreren'.

Ole Varming er psykolog og opdragelsesforsker