Når problemer bliver uløselige

Ingen entydige svar på, hvorfor stadig flere unge vælger at begå selvmord

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert eneste selvmord er unikt, og unges selvmord er nærmest per definition uforståelige for omgivelserne: De havde jo livet og alle mulighederne foran sig.

De færreste unge efterlader afskedsbreve, så motiverne forbliver en gåde for de efterladte. Ikke desto mindre bliver de ved med at lede efter en forklaring i forsøget på at skabe en smule orden i kaos.

'Til sidst konstruerer man nogle forklaringer, som er mere eller mindre sande. Hvor meget ret man så har, får vi jo aldrig at vide', siger centerleder og psykolog Bente Hjorth Madsen, Center for Selvmordsforebyggelse i Århus.

Selvmord er sjældent nogen spontan handling. Der har som regel været fantasier om selvmord, måske i årevis, og den selvdestruktive tankegang er gerne resultatet af et bæger fyldt med gentagne pinefulde oplevelser og belastninger.

En kæreste, som slår op, en eksamen, som går dårligt, et skænderi eller en skilsmisse i familien kan udløse selvmordet, men er oftest ikke selve forklaringen. De egentlige årsager stikker langt dybere.

De unge påtager sig en voksenidentitet tidligere eller bliver påtvunget den. Børn bekymrer sig om forældrenes ve og vel, om krig, om miljø, samtidig med at de skal være stærkere langt tidligere end før. De skal overtage ansvaret for deres eget liv og egen læring tidligere. Det er et stort pres, og det kan være en årsag, vurderer Gert Jessen, seniorforsker ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Et tomrum

De store forventninger og krav til de unge er tit en belastning for dem, siger også Kirsten Gravesen, som er leder af Børns Vilkårs Rådgivningstjeneste, Børnetelefonen og Forældretelefonen. Efter hendes opfattelse er samfundet i al for høj grad indrettet på, at vi skal klare os selv og have fuldstændig styr på tilværelsen.

'Nogle børn føler sig i et tomrum og har ingen at læne sig op ad. De ønsker ikke at fortælle deres forældre, at de måske bliver mobbet, for de vil ikke gøre forældrene kede af det. Forældrene vil nemlig helst ikke høre det - de vil have glade børn, som klarer sig godt', siger Kirsten Gravesen.

'De børn og unge, som er i risikogruppen, har en sensitivitet og følsomhed, som er mere udtalt end gennemsnittet', påpeger Bente Hjorth Madsen. Men samtidig har de unge en ressourceside, som omgivelserne fokuserer på.

Det er hendes erfaring, at de unge, som vælger at begå selvmord, ofte er lidt skæve i forhold til kammeratgruppen. De har svært ved at skabe sig en position i gruppen og har tit eksistentielle overvejelser, som de ikke deler med nogen. Måske kan der også være følelsesmæssige kontaktproblemer.

'Nogle har svært ved at leve sig ind i andre mennesker og kan ikke sætte sig ind i, hvilken tragedie deres selvmord vil være for deres omgivelser', siger Bente Hjorth Madsen.

Blandt de unge, som begår selvmord, er der ifølge forskerne utvivlsomt flere, som lider af en egentlig psykisk sygdom. Det kan være en begyndende skizofreni, som måske ikke er diagnosticeret. Men det er meget svært at fastslå, hvor mange af selvmorderne der kan karakteriseres som psykisk syge.

'Man skændes om omfanget. Ofte vil der være tænd og sluk-psykiatriske tilfælde, i det øjeblik hvor selvmordet sker. Måske er det 50 procent. De er jo per definition emotionelt ustabile', siger seniorforsker Gert Jessen.

Unge ser gerne alting i sort-hvidt. Gråzoner eksisterer ikke, og enten-eller-indstillingen kan være livsfarlig.

Unge, som er plaget af selvmordstanker, har ofte et 'kikkertsyn', hvor de er handlingslammede og ser deres egen situation som fastlåst: I det indsnævrede synsfelt er alting mørkt og smertefuldt, og problemerne er uløselige.

'De unge kan ofte ikke orientere sig og vil væk fra smerten. De tænker: Der er ingen, som kan forstå mig. Hvis jeg fortæller det til nogen, vil de tro, at jeg er sindssyg', siger centerleder Gunvor Pape, Forebyggelsescentret i København.

'Nogle unge med forældre fra 60'erne er blevet overbeskyttede og har fået oplevelsen af, at de er verdens centrum. Forældrene har fjernet hver en sten på deres vej, og de unge har ikke mødt modstand, før de kommer i gymnasiealderen. Så møder de virkeligheden, og verden ramler sammen om ørerne på dem, når de oplever kærestesorger, skilsmisser eller afvisning', siger Gert Jessen.

'Der er blevet fjernet alt for meget, som gør ondt, og de er blevet trøstet ud af smerten i stedet for at handle. Trøst giver ikke erfaring', fastslår han.

Kirsten Gravesen, Børns Vilkår, er enig.

'De unge har været omgivet af en masse voksne og en masse professionelle. Mange af dem ved ikke, hvordan de skal håndtere problemer. Dem ordner de voksne jo. Man har glemt at give børnene nogle redskaber til at klare sig', siger hun.

Flere drenge

Der findes ingen simpel forklaring på, hvorfor langt flere drenge end piger begår selvmord. Det har både individuelle, kulturelle og samfundsmæssige årsager. Én er rent psykologisk.

'Drenge og mænd går typisk meget længere med problemer, inden de handler på dem. Jeg kalder det fløjtekedeleffekten: Når det går galt, ryger tuden af, og det ender voldsomt', siger Gert Jessen.

En anden årsag kan være, at drenge og mænd altid har benyttet selvmordsmetoder, som sjældent levner nogen mulighed for at overleve, mens piger og kvinder ofte vælger piller og overlever deres selvmordsforsøg. Der er med andre ord flere drenge og mænd, som dør af deres handlinger, end piger og kvinder.

I den nationale handleplan på selvmordsområdet, som blev vedtaget af Folketinget i 1998, er ét af målene at sikre systematiske og landsdækkende tilbud om hjælp til de efterladte. Men ikke før omkring 2005 kan det mål forventes at være realiseret. Der skal nemlig først uddannes folk til at klare den store opgave.

ho

Nedslående tal

Selvmord er en nærliggende tanke for mange unge, især piger. Det viser en ny undersøgelse fra Helsingør, hvor 800 piger og drenge fra 7. og 9. klasse har udfyldt et spørgeskema om deres trivsel, sundhed og adfærd.

40 procent af pigerne har på et tidspunkt overvejet selvmord, mens det 'kun' gælder ti procent af drengene.

Undersøgelsen viser desuden, at omkring en tredjedel af pigerne og hver tiende dreng er nedtrykte, og 15 procent af pigerne har det skidt med livet. Tallet er to procent for drengenes vedkommende.