Mange lærere har mistet modet, fordi der efterhånden bliver stillet spørgsmål ved alt, hvad de foretager sig. Derfor har de brug for at blive bevidste om, hvad de kan, så de igen kan blive stolte af deres job.

Det kan debatoplægget om de professionsidealer, som Danmarks Lærerforening har sendt ud til samtlige medlemmer, hjælpe med til.

'Tidligere fulgte der automatisk en autoritet med lærerjobbet, men den er væk, så i dag er lærerne nødt til at vise, hvad de kan, hvis de skal genvinde respekten. Det skal være synligt for forældre og elever, at der er en fælles holdning og en solidarisk forpligtelse til det at være lærer', siger skoleleder Ingelise Thyssen, der arbejder ud fra et såkaldt etisk regnskab på Lindevangskolen på Frederiksberg.

'Ifølge DLF's oplæg skal lærerne arbejde med deres selvforståelse og med deres værdier og holdninger. Alene den debat kan være med til at forbedre folkeskolen', siger Ingelise Thyssen.

Debatten vil også kunne skabe et ensartet grundlag for lærerjobbet, og det er nødvendigt, mener hun.

'Vi har ikke plads til selvtilstrækkelige 'enelærere', hvis vi skal opfylde lovens krav om, at lærere skal samarbejde. Lærerne skal selvfølgelig have et vist rum at arbejde i, men når en lærer skal deltage i et forpligtende samarbejde med sine kolleger, er der ikke plads til, at han gør, som han altid har gjort', siger Ingelise Thyssen.

Den slags lærere findes alle steder, og selv om det kun drejer sig om nogle få, spiller de en alt for stor rolle til, at de bare kan få lov at sejle deres egen sø.

'De sender dårlige signaler ud til forældre og elever, og det går ud over skolens ry og dermed de andre lærere. Men en diskussion om idealer og værdier kan få dem til at ændre kurs. Når lærere er med til at beslutte de værdier, skolen skal arbejde efter, er de nødt til at tilslutte sig dem', siger Ingelise Thyssen.

I dialog med forældrene

'De fem første idealer i DLF's udspil henviser til krav i folkeskoleloven, mens de tre sidste handler om lærerens samarbejde med kolleger, elever og forældre. De idealer har fortjent en mere fremtrædende placering'.

'Måske kan man med fordel begrænse hele oplægget til de tre sidste idealer. Hvis idealerne ikke blot skal forblive ord på et stykke papir, er lærerne nødt til at gå i dialog med forældre og elever om de værdier, skolen skal bygge på. Det er i den dialog, at skolen skal udvikle sig. Det er ikke målestok nok, at lærerne befinder sig godt'.

Selv benytter Ingelise Thyssen sig af et såkaldt etisk regnskab, som hendes tidligere mand, Ole Thyssen, har udarbejdet sammen med Peter Pruzan. De er professorer i henholdsvis filosofi og økonomi på Handelshøjskolen i København.

Det etiske består i, at elever, forældre og medarbejdere først formulerer deres idealer hver for sig. Bagefter diskuterer de sig så frem til nogle fælles idealer om, hvad der er vigtigt for deres skole. I regnskabsdelen måler man via spørgeskemaer, om skolen så lever op til forventningerne. På den måde kan man se, hvad man skal gøre bedre.

'Metoden forhindrer ikke lærerne i, at de har deres egne professionsidealer at arbejde ud fra. De kan selvfølgelig kollidere med nogle af de idealer, eleverne og forældrene har opstillet, men så må man argumentere for, hvad der er væsentligt i lærerjobbet. Det er den måde, parterne lærer hinanden at kende på', siger Ingelise Thyssen.

Det er en tidskrævende proces, men tiden er godt givet ud.

'Elever og forældre bliver mere engagerede i skolen, og lærerne bliver mere tilfredse med deres job'.

Kort og præcist

Når DLF engang har fået diskuteret sit oplæg på plads, håber Ingelise Thyssen, at de enkelte skoler vil lade det indgå i diskussionen om deres værdigrundlag. Men det kræver, at oplægget bliver skåret til.

'Oplægget er alt for indviklet og uklart. Jeg har mistanke om, at der er tale om et slutdokument, som skal tage hensyn til mange synspunkter, der ikke er sammenfaldende', siger Ingelise Thyssen, der er på linie med forstander Annemarie Morris fra Rødding Højskole. Hun mener, at oplægget skal skæres ned til det halve for at få slagkraft (omtalt iFolkeskolennummer 42).

Og det kan gøres kort og præcist. Det er Ingelise Thyssens Lindevangskolen et eksempel på. Skolen har seks værdier, og hver af dem er forklaret med mellem seks og ni korte slaglinier.

En af værdierne hedder medindflydelse, ligeværdigt samarbejde og ansvar. Det betyder blandt andet, at medarbejderne er villige til at give og modtage hjælp.

'Man skal passe på med at bruge for store ord. Hos os ønsker lærerne for eksempel ikke at være loyale med deres kolleger for enhver pris, fordi forældrene så let kan få den opfattelse, at lærere holder hånden over hinanden. Så når Lærerforeningen skriver, at lærere skal være loyale, må den definere, hvad det betyder'.

'Alt andet vil være synd, for der er mange gode intentioner i oplægget. Hvis man koordinerer dem med de ønsker, elever og forældre har til skolen, kan idealerne være med til at gøre folkeskolen til en endnu bedre skole'.

'Måske bør Lærerforeningen sætte sig sammen med Skole og Samfund og med elevorganisationerne for at finde ud af, hvordan man kan forene de opstillede idealer med deres ønsker', siger Ingelise Thyssen.

Lærerforeningens oplæg til professionsidealer var vedlagt som indstik i Folkeskolennummer 41/2000. De kan også ses på www.dlf.org/ideal/bilag2.html-Henrik Stanek er freelancejournalist

Når en lærer skal deltage i et forpligtende samarbejde med sine kolleger, er der ikke plads til, at han gør, som han altid har gjort, siger Ingelise Thyssen

DLF's oplæg er alt for indviklet og uklart. Jeg har mistanke om, at der er tale om et slutdokument, som skal tage hensyn til mange synspunkter