Fire ledere om én skole

Den pædagogiske ledelse på skole i Odense er blevet forstærket

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Abildgårdskolen i Odense har skoleleder Lissen Møller og de 90 lærere ændret kurs.

- Vores kerneydelse er undervisning og opdragelse, så jeg vægter den pædagogiske ledelse af lærerne meget højt. Men folkeskoleloven, øget decentralisering, nye styrelsesregler og lærernes arbejdstid har lavet om på min virkelighed. Hvis jeg skal nå det hele, kan jeg ikke bare gøre, som jeg plejer. Jeg har fået så mange nye opgaver, at jeg er nødt til at tænke anderledes, siger Lissen Møller.

Derfor diskuterede lærere og skolens øvrige medarbejdere, hvordan organisationen og strukturen burde se ud, så den pædagogiske ledelse og udviklingen af undervisningen kunne styrkes. Det skete for et par år siden som led i et samlet skoleudviklingsprojekt (SKUP), som Danmarks Lærerhøjskole har gennemført sammen med DLF.

- Abildgårdskolen er en stor skole fordelt på tre fløje, så for at sikre alle medarbejdere et bedre overblik i det daglige havde vi behov for lettere kommunikations- og beslutningsgange og for en nærværende ledelse i de enkelte afdelinger. Ved at udvikle den lille skole i den store kunne vi sikre lærerne et bedre overblik, større indflydelse og dermed plads til at engagere sig i den del af skolen, hvor de underviser, fortæller Lissen Møller.

Efter et år med oplæg og diskussioner var modellen på plads: Et firkløver bestående af skoleleder Lissen Møller, viceskoleinspektør Allan Feldskou og to afdelingsledere. I første omgang har skolen formuleret ledelsesmodellen som et toårigt forsøg.

- Med en leder i hver af de tre fløje har vi både forbedret dialogen med lærerne og sørget for, at vi hurtigt kan løse langt de fleste opgaver tæt på dem, de vedrører. Det styrker arbejdsglæden og gør lærernes undervisning endnu bedre, tilføjer skolelederen, der kunne indføre modellen op til skoleåret 1995-96, da skolerne i Odense Kommune har selvstyre.

- Vi forvalter et budget på 33 millioner kroner, så ved at prioritere om kunne vi ansætte de to afdelingsledere plus en ekstra sekretær på kontoret, fortæller Lissen Møller.

Tæt på i det daglige

De to afdelingsledere og viceskoleinspektøren har ansvaret for hver sin del af skolen.

- I dag underviser de fleste lærere i en bestemt afdeling. Kun ganske få arbejder stadig på tværs af fløjene i specialfunktioner, for eksempel lærerne i modtageklasserne. Men ligesom alle andre er de knyttet til en delskole, siger Lissen Møller og kalder sin skole i bydelen Vollsmose for tre små skoler i én stor - vel at mærke med den store skoles mangfoldighed og dynamik.

De tre afdelingsledere har reel kompetence i forhold til lærerne i deres afdelinger. Det betyder, at langt de fleste beslutninger kan tages tæt på lærerne.

- Det lyder måske banalt, men det gør arbejdet mere smidigt, når jeg kan give en lærer lov her og nu, hvis han gerne vil træde ud af sin undervisning for at tage på ekskursion med en af sine klasser, siger afdelingsleder Anna Vadgaard.

- Lærerne kan også bruge mig, hvis de gerne vil have en leder med til en forældresamtale eller har brug for vejledning af deres undervisning, siger Anna Vadgaard, der også ser sig selv som én, der kan komme med forslag og idéer.

- Jeg hører lærerne tale om deres elever i det daglige. Hvis jeg fornemmer, at de står over for et problem, der kan vokse sig stort, tager jeg det op og foreslår, at vi løser det i fællesskab, siger Anna Vadgaard.

Fornuften tæller

Afdelingslederne udviser blandt andet pædagogisk ledelse på møder i delskolerne.

- Vi kan for eksempel sætte fokus på lærerteam og lægge en plan for de oplæg og den viden, lærerne bør have for at blive bedre til at arbejde sammen. På samme måde kan vi være med til at sørge for, at vi kommer til at diskutere alle mulige andre emner, der er relevante for lærernes undervisning. Hvis vi skal udvikle undervisningen, bliver vi nødt til at være kritiske. Vi må hele tiden spørge os selv, om vi nu gør det rigtige, siger viceskoleinspektør Allan Feldskou, der ligesom de to andre afdelingsledere samarbejder med et forretningsudvalg med to lærere.

Abildgårdskolens fire ledere er meget bevidste om, at nok skal de udøve pædagogisk ledelse, men de skal ikke gøre det på en måde, så lærerne opfatter det som et tungt åg.

- Pædagogisk ledelse handler også om at skabe rum til lærerne, så de fastholder lysten til at undervise. Et lærerværelse er stopfyldt med mennesker med talenter på meget forskellige områder. Derfor skal vi give dem tid og plads til selv at udvikle sig, siger Lissen Møller.

- Af og til finder vi også på skøre indslag til almindelig opmuntring og morskab, tilføjer hun.

Anne-Kirsten Knudsen har været lærer på Abildgårdskolen i 19 år. Nu er hun afdelingsleder, og hun er ikke i tvivl om, at den nye struktur og ledelsesmodel har fået lærerne i hendes fløj til i højere grad at diskutere pædagogik.

- Sammen med forretningsudvalget sørger jeg for oplægget, og på baggrund af debatten med lærerne beslutter vi. Jeg kan også tage beslutninger på egen hånd, så jeg er overbevist om, at lærerne oplever, at jeg har kompetence, siger Anne-Kirsten Knudsen, der dog ikke har præcise rammer for, hvad hun må og ikke må beslutte på egen hånd.

- Vi er midt i en forsøgsperiode, så der må være plads til ændringer undervejs, siger hun.

Lissen Møller mener, der er tale om en hårfin balance.

- Vi vil gerne have, at alle føler, de er lærere på hele Abildgårdskolen, samtidig med at afdelingerne er autonome, så vi har ikke på forhånd sat en grænse for, hvad der kan uddelegeres, siger Lissen Møller.

- Fornuftscirkulæret tæller meget, tilføjer Anne-Kirsten Knudsen med et smil.

Bedre ledere

Ud over den pædagogiske udvikling og den daglige drift er afdelingslederne hver ansvarlige for et budget, årsplanlægning, oplæg til indkøb af undervisningsmidler og efter- og videreuddannelse. De tager sig også af henvendelser fra forældre til elever i deres respektive afdelinger.

Derudover har de fire ledere fordelt en række opgaver for hele skolen imellem sig, blandt andet visitering af elever, samtaler med lærerteam, edb, vikarer, arbejdstider og tosprogede elever. Ofte lapper områderne ind over hinanden, så de fire ledere mødes fast mandag og fredag.

- Vi åbner og lukker ugen, for vi er nødt til at vide, hvad hinanden gør, siger Lissen Møller, der mener, at lærerne på Abildgårdskolen ikke kun har fået flere ledere. De har også fået en bedre ledelse.

- Vi har hver vores styrkesider, så tilsammen har vi meget at byde på. Og så er vi blevet bedre til at spørge hinanden til råds, siger Lissen Møller.

- Hvis Lissen Møller skulle tage sig af alt, ville mange opgaver ikke blive håndteret optimalt. Vi kan bedre følge hvert enkelt problem til dørs, fordi vi har delt opgaverne imellem os, siger Anne-Kirsten Knudsen.

De fire ledere arbejder hele tiden på at udvikle sig selv og deres team. Derfor har de bedt adjunkt Hans Henrik Knoop fra Danmarks Lærerhøjskole i Odense om at være konsulent for dem i forsøgsperioden.

- Man skaber ikke uden videre en ny ledelsesstruktur. Det er en proces. Derfor er det inspirerende med én udefra til at provokere og stille nærgående spørgsmål om den måde, vi griber arbejdet an på, siger Lissen Møller.

Foreløbig har den nye ledelsesstruktur ikke reduceret hendes arbejdstid, der stadig er på 50 timer om ugen.

- Det er bestemt ikke rimeligt, at jeg skal arbejde så meget, men det er mit eget ansvar at bringe timetallet ned. Derfor øver vi os hele tiden i at rationalisere vores arbejdsgange, men vi har kun arbejdet på den her måde i et år, så vi bruger stadig meget tid på at diskutere, hvordan vi skal løse opgaverne. Til gengæld føler jeg, at kvaliteten af mit arbejde og ikke mindst min arbejdsglæde er vokset, siger Lissen Møller og fremhæver, at hun i langt højere grad end tidligere har tid til strategisk tænkning og overordnet planlægning.

- Kun ved at tænke langsigtet har vi mulighed for at vurdere, hvilke nye områder vi bør tage op, og hvilke vi bør konsolidere i årene fremover, siger hun.

Også viceskoleinspektøren og de to afdelingsledere arbejder langt over 37 timer om ugen.

- Vi stiller store krav til os selv og til hinanden. Og vi er nødt til at bruge meget tid på at diskutere, hvad god pædagogisk ledelse er, både af hensyn til os selv og til lærerne, som er meget kvalitetsbevidste, siger Anna Vadgaard, der var ansat som lærer på skolen i et års tid, inden hun blev 'forfremmet'.

Lærere vil have kvalificeret modspil, når de skal diskutere pædagogik og undervisning. Det er en af årsagerne til, at de fire ledere har bestemt sig for at bruge meget tid på det pædagogiske, også selv om det betyder en høj arbejdstid for dem selv.

- Ellers kan skolen ikke flytte sig, siger Lissen Møller.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Powered by Labrador CMS