Svært at leve op til spilleregler

Både elever og lærere skal vænne sig til klassens regler for et godt samvær

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke nok at udarbejde spilleregler. Lærere og elever skal også rette sig efter dem, og det kan være svært.

'Vi kan godt mærke, at lærerne har givet os mere ansvar, og at vi selv skal få hinanden til at holde kæft og gå i gang med arbejdet. Men det er svært, når vi har været vant til noget andet i så mange år', siger en dreng fra 9.a på Østerbyskolen i Vejen.

Eleverne har sagt ja til at fortælle om klassens spilleregler. Snakken går lystigt, og det er umuligt at holde styr på alle dem, der siger noget.

'Vi kan godt mærke forskel. Vi er ikke de bedste til at holde kæft, men vi er blevet bedre til det', mener en pige.

Det er ikke altid let for eleverne at få en kammerat til at forstå, at de mener det alvorligt, når de beder ham tie stille.

'Vi er gode nok til at tysse på hinanden. Det svære er, at vi ikke har den samme respekt for hinanden som for lærerne', siger en dreng.

'Det er, fordi vi er kammerater. Så tager vi ikke hinanden så alvorligt', supplerer en anden.

'Det er fint nok, at vi skal prøve selv, for vi skal have respekt for vores venner. Problemet er, at vi let kommer til at gøre grin med hinanden', lyder det fra en pige.

Det er i orden, at lærerne skærer igennem - hvis de ellers gør det retfærdigt, mener en tredje. Men lærerne rammer tit de forkerte.

'Hvis to sidder og snakker, og en tredje blander sig, er det ofte ham, der får al balladen, selv om de to andre begyndte', siger en.

Når en elev for tredje gang får at vide, at han skal tie stille, skal han forlade klassen. Det er ofte gået ud over to drenge, som har svært ved at holde sig i ro. Derfor besluttede klassen, at det altid skal være drenge, der beder dem tie stille, fordi der så er større chance for, at de hører efter.

'Vi gjorde det af omsorg, for det var synd for dem, at de altid røg ud. Vi vil gerne hjælpe dem', forklarer en af drengene i klassen og konstaterer, at det har hjulpet.

Eleverne har også den regel, at de må gå ud at strække benene, hvis de har en dårlig dag. Den anden dag forlod fem elever klassen på én gang, men det hører til undtagelserne.

'Vi ved godt, at vi ikke kan forlade klassen hele tiden. Hvis vi misbruger reglen, smider lærerne den væk', siger en pige.

Et skridt tilbage

Også lærerne skal stramme sig an for at leve op til spillereglene, erkender Helle Hindsgaul, der er klasselærer i 9.a.

'Det er forbandet svært at lade være med at komme med den dér', siger hun og løfter en vred pegefinger.

Det ligger dybt i lærere at reagere og placere skyld. Derfor er det svært at ændre kurs. Det bliver ikke lettere af, at eleverne indimellem er trætte af at høre om deres eget ansvar og hellere vil have, at lærerne siger, hvordan det skal være.

Ulla Christensen er klasselærer i 8. klasse, og hun synes, det er svært at træde et skridt tilbage og vente på, at eleverne selv reagerer over for hinanden.

'Jeg skal huske på, at det ikke er mig, der skal gribe ind, når der er larm i klassen. Men spillereglerne hjælper mig til at blive bevidst om, at lærerrollen har ændret sig. At jeg skal give eleverne medindflydelse', siger Ulla Christensen.

stan

Mål med spillereglerne

Spillereglerne på Østerbyskolen i Vejen skal sikre:

- at den enkelte elev får optimalt udbytte af undervisningen

- at den enkelte lærer får et optimalt arbejdsmiljø

- at den enkelte forælder oplever optimal tilfredshed med skolen.

Powered by Labrador CMS